29/2/2020
|
Magasin 1 2020
Torsk og svampe
I denne ret får den hvide fisk selskab af sprød blomkål, smørfed hollandaise og jordede noter fra svampe og jordskok.
Ingredienser
- 1 kg torskeloin uden skind
- 400 g blandede svampe
- 4 flotte blomkålsbuketter
- 3 jordskokker
- 500 ml smagsneutral olie
- blandede urter
- peber
- Løgismose smør
- Løgismose olivenolie
- Hollandaise
- 250 Løgismose smør
- 3 æggeblommer
- ½ citron saft herfra
- 1 spsk fiskefond
- En smule salt
- En smule hvid peber
Sådan gør du
Torsk
Step 1. Del torskeloinen i 4 stykker á 250 g, placér dem i et ildfast fad og giv dem en gang olivenolie, salt og peber.
Step 2. Tænd din ovn på 160 °C varmluft og bag torsken ca. 14 min.
Grønt
Step 1. Rens imens svampene ved at vaske eller børste dem grundigt. Find en pande frem og rist svampene herpå med timian og smør, salt og peber.
Step 2. Riv blomkålsbuketterne til fine, tynde skiver på et mandolinjern, som er indstillet på det fineste, du kan.
Step 3. Rens jordskokker. Riv dem i fine, tynde skiver, som ved blomkålen.
Step 4. Tag en gryde og varm neutral olie op til 90 °C. Fritér jordskokker i olien lidt ad gangen og fritér til de er gyldne. Lad jordskokkerne dryppe af på fedtsugende papir.
Hollandaise
Step 1. Klar smørret. Smelt langsomt smørret og skum vallen af på toppen. Hæld forsigtigt smørret over i en anden gryde, uden at bundfaldet kommer med.
Step 2. Pisk æggeblommerne sammen med en spsk. fiskefond over et vandbad til massen bliver lys og skummende.
Step 3. Tilsæt det klarede smør ganske lidt ad gangen, mens der piskes.
Step 4. Smag til med citronsaft, salt og hvid peber.
Anretning
Step 1. Anret torsken på tallerken med svampe, blomkål og jordskokker på toppen, en skefuld hollandaise og afslutningsvis friske grønne urter til pynt.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...