1/12/2019
|
Magasin 9 2019
Vildtragout med grov, smørmættet rodfrugtmos
Med rødder i den Italienske region Emilia-Romagna frister ragout, som så mange andre indslag fra det kulinariske Italien med udpræget velsmag funderet i få, gode råvarer. Læg dertil tilberedningsmetoder, som får det simple til at smage af så meget mere, og så er der serveret. Gør italienerne kunsten efter med denne opskrift på ragout med smørmøre stykker af vildt, som serveres med en grov mos af rodfrugter i selskab med masser af smør.
Nyd serveringen med god rødvin og du glemmer for en stund tid og sted.
Ingredienser
- Vildtragout
- 1 bov fra hjortevildt
- 4 gulerødder
- 4 pastinakker
- 1 porre
- 2 pillede løg
- 2 knuste hvidløg
- 5 kviste timian
- 1 flaske rødvin
- 50 g hvedemel
- 50 g Løgismose smør
- ½ l kalvefond eller vildtfond
- Rodfrugtmos
- 250 g gulerod
- 250 g pastinak
- 250 g persillerod
- 250 g knoldselleri
- 100 g Løgismose smør
- ½ l Løgismose sødmælk
Sådan gør du
Vildtragout
Step 1. Vask og flæk gulerødder, pastinakker og pore på langs. Pil løg og halvér og knus hvidløg.
Step 2. Skær kødet i store tern. Vend det i mel og steg gyldent i en gryde med smør. Tilsæt grøntsager og vende hele godt rundt.
Step 3, Hæld rødvin og fond i gryden og lad det simre i 1,5 - 2 timer, til kødet er mørt.
Step 4. Tag kødet op, sigt saucen og læg kødet tilbage igen.
Step 5. Giv kød og sauce et opkog og smag til med salt og peber.
Rodfrugtmos
Step 1. Skræl rodfrugterne og skær i tern. Kog dem, til de er godt møre og dræn dem herefter for vand.
Step 2. Varm mælk og smør op i en kasserolle til lige før kogepunktet og pisk blandingen sammen med rodfrugterne.
Step 3. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. friskhakkede krydderurter lige inden servering.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...