5/4/2024
|
Magasin 2 2024
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket med en ramsløgscrust og serveret med nye, danske kartofler forvandles retten og den hvide fisk til en sand forårsbebuder.
Når fisken bages med en crust, beskyttes overfladen, så fisken forbliver saftig, samtidig med at fisken får en fin urtesmag.
Ingredienser
- 8 rødspættefileter uden skind
- 400 g nye kartofler
- ½ citron
- 1 stk fennikel
- 1 stk zittauerløg
- 1 dl Løgismose hvidvin no 01
- ½ dl pernod
- 1 dl god olivenolie
- 1 lille glas kapers
- friske krydderurter f.eks. kørvel, persille, dild
- Ramsløgscrust
- 60 g blødt Løgismose smør
- 50 g hakket ramsløg
- 2 stk æggeblommer
- 1 tsk salt
- 40 g Pankorasp
- ½ citron skal heraf
Sådan gør du
Step 1
Kog kartofler let møre i velsaltet vand og lad dem køle.
Step 2
Blend alle ingredienserne til crusten godt sammen.
Step 3
Halvér kartofler og skær fennikel, løg og citron i skiver.
Step 4
Forvarm ovnen til 200 °C.
Step 5
Læg kartofler og grøntsager i bunden af et ildfast fad og vend med kapers, olivenolie, hvidvin og Pernod.
Step 6
Rul rødspættefilterne, salt dem og smør fisken med et gavmildt lag af ramsløgscrusten. Fordel fisken i fadet med grøntsager og bag i ovnen i ca. 20 min. Stik i fisken for at sikre, at den er færdig.
Step 7
Drys med lidt flagesalt og top med en gavmild mængde friske urter fra haven ved servering.
Tip
Er det ikke længere sæson, kan du snildt erstatte ramsløg med andre friske urter. Prøv f.eks. bredbladet persille, estragon, dild eller en blanding af dine yndlingsurter.
Tip
Du kan sagtens erstatte rødspætten med andre fladfisk – vær dog opmærksom på tilberedningstiden.
Tip
Stik i fisken med en stegenål. Rå fisk er sejt og med masser af modstand. Når fisken er stegt, er den blød og der er næsten ingen modstand. Husk, at fisk trækker ligesom kød, så når den er stegt færdigt, skal den hvile et par minutter inden servering.
Andre forslag
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og k...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Eggs Florentine
Denne klassiker serveres traditionelt med hollandaise. I Kaspers opskrift er saucen skiftet ud me...
