1/2/2022
|
Magasin 1 2022
Farseret kaninryg med fettuccine og sprød salvie
Kanin kan parres med et væld af smage, især de klassiske fra middelhavskøkkenet som oliven, (soltørrede) tomater, artiskokhjerter og krydderurter som salvie, persille og estragon. Dertil kommer at kanin er ganske magert kød, hvorfor kødet med fordel kan få selskab af parmaskinke, bacon – eller som her; salsiccia.
Ingredienser
- 2 stk kaninrygge
- 4 friske Salsiccia kan købes i de fleste supermarkeder
- 1 bundt salvie
- 400 pasta gerne fettuccine
- 100 g blandede oliven
- 100 g Løgismose soltørrede tomater
- 100 g syltede artiskokhjerter
- 4 fed hvidløg
- God olivenolie
- Løgismose smør
- 1 økologisk citron
- Kødsnor
Sådan gør du
Step 1
Skær kaninryg af benet (behold slaget på), og rids slagene med en skarp kniv og krydr med salt og peber.
Step 2
Tag farsen ud af tarmen på salsiccia-pølserne. Fordel farsen på kaninryggene sammen med et salvieblad. Rul slaget om kaninryggene, og bind dem op med kødsnoren.
Step 3
Steg kaninryggene på en pande ved middelvarme i en blanding af olivenolie og smør i ca. 10 min. Tag dem af panden, og lad dem herefter trække i ca. 10 min.
Step 4
Sæt en stor gryde over med vand, og kog pastaen, til den er al dente.
Step 5
Tilsæt fintskåret hvidløg, oliven, soltørrede tomater og artiskokhjerter på den samme pande, som blev brugt til at stege kaninen. Lad det hele sautere et par minutter. Tilsæt pastaen og vend det hele sammen. Riv skallen af citron i pastaen, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere olivenolie.
Step 6
Steg salviebladene sprøde på en pande i olivenolie.
Step 7
Anret pastaen på et stort fad med skiver af kaninryggen ovenpå. Pynt med sprøde salvieblade.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...