1/6/2023
Grillet spidskål med ansjoscreme og Pecorino
Spidskål er i sæson i danske sommermåneder og lidt ind i efteråret. Det udgør således et alletiders tilbehør til sæsonens grillmenuer. Ved tilberedning over varme gløder får kålen et sprødt og grillet ydre og en saftig midte. Både ansjoscreme og Pecorino giver den let sødlige kålsmag modspil med salt og rig umami. En stensikker vinder!
Ingredienser
- 2 stk spidskål
- Ansjoscreme
- 1 æg
- 100 g ansjoser uden lage
- 1 dl Løgismose sødmælk
- 50 g krumme af en lille rest surdejsbrød
- 2 citroner
- 100 g smagsneutral olie tilsæt mere efter konsistens
- 2 fed hvidløg
- I øvrigt
- 100 g pecorino
- ½ bundt estragon
- Salt og peber
- Løgismose olivenolie
Sådan gør du
Step 1.
Varm grillen godt op. Lav imens ansjoscreme.
Step 2.
Kog ægget i 5 minutter. Køl ned og pil det. Smuldr imens brødet og læg det i sødmælken. Blend kogt æg, ansjoser, hvidløg og udblødt brød med mælk. Tilsæt skal og saft fra en citron og blend. Tilsæt langsomt olien, mens du blender, lidt ligesom ved tilberedning af mayonaise. Smag til med salt, peber og lidt fintrevet Pecorino.
Step 3.
Skyld spidskålen og skær i både, enten kvarte eller sjettedele. Pluk estragon.
Step 4.
Grill spidskålen i 2 minutter på hver skæreside først, til de har flot grillfarve, og virker tilpas møre.
Step 5.
Anret grillet spidskål på et fad. Drys med groft salt, peber og revet citronskal og eventuelt lidt olivenolie. Hæld ansjoscreme ud over spidskålen, og pres eventuelt lidt ekstra citronsaft over. Høvl resten af Pecorinoosten over salaten og fordel plukket estragon henover.
Tip
Ansjoscremen tilsættes et kogt æg, da det hjælper til at binde olien, så cremen emulgerer. Derudover tilsættes surdejsbrød for at give en yderlige kompleks smag af syrlighed samt ristede noter.
Tip
Ved alle grillede grøntsager er det vigtigt at sørge for, at de får godt med farve, men vær påpasselig, så de ikke forkuller og smager brændt. Det er særligt vigtigt, når grøntsagerne tørgrilles som i denne opskrift, da der hverken er meget fedt eller protein i grøntsager.
Andre forslag
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...