31/5/2019
|
Magasin 4 2019
Laksetartar i sprøde salatblade
Vores kokke har her lavet en lille himmerigsmundfuld med cremet laksetatar serveret i et lille sprødt salatblad. Laksetataren er nem at røre sammen og kan snildt forberedes i god tid inden gæsterne ankommer, når blot den stilles på køl. Anret dog først tataren på salatbladene lige inden servering, så kontrasten mellem den bløde tatar og den sprøde salat bevares. Servér snacken på terrassen eller altanen på de lune forårs- og sommerdage med en god, kølig rosé.
Ingredienser
- 150 g koldrøget laks
- 150 g fersk laks
- 25 g hakkede cornichoner
- 25 hakkede kapers
- 1 tsk grov sennep
- 50 g rødløg , finthakket
- 1 spsk friskhakket kørvel
- 1 spsk friskhakket dild
- 150 g creme fraiche 38%
- Salt og peber
- 10 blade hjertesalat eller shiso-blade
Sådan gør du
Step 1.
Skær fisken i små tern på ca. 5 mm og rør den sammen med de resterende ingredienser, på nær salatbladene.
Step 2.
Smag tataren til med salt og peber. Servér laksetataren i skyllede hjertesalat eller shiso-blade.
Step 3.
OBS: Når du bruger rå fisk i din madlavning, skal denne have været frosset ned til -20 ⁰C i minimum 24 timer for at dræbe eventuelle parasitter. Husk desuden god køkkenhygiejne, når du håndterer rå fødevarer.
Tip
Vi kan bestille friske shiso-blade hjem til dig i vores gourmetsupermarked på Nordre Toldbod. Blot spørg næste gang du er forbi eller ring til os.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Grøn smoothie med kefir
Løgismose økologiske kefir er fremstillet af letmælk fra fritgående køer, som fermenteres med en ...
Focaccia med hummus, ost og rosmarin
Luftig, saftig krumme og sprød skorpe med lommer a...
Bocuse d'Or kokkens nytårsøsters
“Når du vælger østers, er det vigtigste, at de er f...
Hummerbisque med stegt hummer og urteolie
Vores kokke i Løgismose Køkken på Fyn har tilberedt ...