1/7/2021
|
Magasin 6 2021
Lyngrillet hamachi med spæde grøntsager i escabeche
En fremragende forret eller en del af et dele-måltid i sommervarmen. Send fadet rundt blandt de spisende og følg trop med den kølige Provence-rosé, som netop har dét vinøse væsen, som denne ret kræver.
Ingredienser
- 400 g hamachi-filet
- 4 små gulerødder med top
- 1 rød peberfrugt
- 1 fennikel
- 2 stængler bladselleri
- 3 fed hvidløg i tynde skiver
- 1 hakket skalotteløg
- 2 grønne tomater
- 1 spsk korianderfrø
- 1 tsk Piment d’Espelette
- 1½ dl olivenolie
- Salt og peber
- 1 citron , skallen herfra
- ½ dl sherry vineddike
- 1 dl tør hvidvin
Sådan gør du
Step 1.
Snit hvidløg i tynde skiver og hak skalotteløg fint.
Step 2.
Varm olivenolie op i en gryde, og sautér de hakkede løg og hvidløg til de bliver klare.
Step 3.
Tilsæt eddike, hvidvin, citronskal, korianderfrø, Piment d'Espelette og salt. Lad væsken koge op, sluk for varmen og lad den køle af mens grøntsagerne grilles.
Step 4.
Skyl og rens gulerødder, løg, fennikel, peberfrugt og bladselleri og skær ud i grove stykker. Grill grøntsagerne til de er møre men har bid. Læg grøntsagerne i et fad, hæld syltelagen over og lad dem trække mindst 2 timer.
Step 5.
Grill olie-indsmurt hamachifilet få sekunder på hver side og læg derefter på køl samtidig med de syltede, grillede grøntsager.
Step 6.
Anret skiver af hamachifilet på et stort fad og kom de syltede grøntsager og syltelagen udover.
Tip
Hamachi eller yellowtail kingfish er en japansk fiskeart, som vi gennem Fiskerikajen og deres samarbejde med et dygtigt dansk opdræt har haft glæden af at stifte bekendtskab med. Den faste, lyse fisk i tun-familien byder på mørt, nærmest cremet og fast filet-kød, som sagtens kan nydes som sashimi eller her i den klassiske spanske escabeche-tilberedning, hvor den lynsteges og får selskab af grillede grøntsager og en eddike-syrlig lage
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...