16/2/2024
|
Magasin 1 2024
Pappardelle med lammeragout
En ret, der emmer af det autentiske, italienske landkøkken, hvor smagen og de gode råvarer aldrig kompromitteres. Heller ikke her!
Ingredienser
- 250 g hakket lammekød
- 3 fed hvidløg
- 50 g olie (6 spsk)
- 150 g gulerod (1 stor)
- 85 g bladselleri (2 stængler)
- 115 g løg (1 stk)
- 1 håndfuld friske krydderurter
- 2 dl hvidvin
- 3 dl vand
- 5 stk enebær
- 4 stk laurbærblade
- Salt og peber
- parmigiano reggiano eller Pecorino
- Pappardelle
- 175 g Løgismose Tipo 00 mel
- 75 g semola di grano duro rimacinata (durumhvede)
- 3 stk æg
Sådan gør du
Lammeragout
Step 1. Rens hvidløg og knus med bredsiden af en kniv. Put i en gryde med olivenolie og tænd på middelhøj varme. Steg til hvidløget bliver lysebrunt.
Step 2. Tilsæt lam og tilbered til kødvæsken er kogt væk og kødet begynder at stege.
Step 3. Hak imens gulerod, bladselleri, løg, krydderurter og tilsæt til gryden sammen med enebær og laurbærblade. Tilbered til væsken fra grøntsagerne er kogt væk, og det begynder at stege.
Step 4. Tilsæt hvidvin og kog i 3-4 minutter.
Step 5. Dæk til med vand og lad det koge væk. Smag til med salt og peber.
Pasta
Step 1. Hæld mel og æg i en skål og rør til dejen er samlet. Ælt til sidst med hænderne, til dejen er glat og smidig. Lad dejen hvile i mindst 1 time, men gerne 1 døgn.
Step 2. Del pastaen i fire dele og rul ud til lange pastaplader på en pastamaskine til ønsket tykkelse. Start fra tykkeste niveau.
Step 3. Fordel pladerne i længder af 20-30 cm, vend i rigeligt med mel, fold sammen og skær i langestrimler af 2 cm tykkelse.
Step 4. Fordel i mindre bunker og stil pastaen et tørt og gerne køligt sted indtil brug.
Servering
Step 1. Kog let saltet vand op i en stor gryde.
Step 2. Hæld saucen på en stor sautérpande og varm op.
Step 3. Kog pastaen i 2-3 minutter og overfør til panden sammen med ca. 2 dl af pastavandet.
Step 4. Tilsæt en masse parmesan og slyng panden rundt, mens pastaen koger færdig. Er saucen for tynd, kan du drysse lidt hvedemel i til ønsket konsistens.
Step 5. Servér straks med parmesan på toppen.
Andre forslag
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...