VINPRODUCENT
Anthill Farms Winery
Anthill Farms Winery et spændende nyt projekt, der fokuserer på at producere exceptionel Pinot Noir baseret på druer købt hos en bred vifte af druedyrkere.
Vingårdens navn er "opfundet" med et glimt i øjet, da de tre unge partnere bag projektet ser sig selv som myrer, når de farer omkring for score de bedste druer fra en række mikro parceller på North Coast.
De tre fyre med en fælles passion for uforfalsket Pinot Noir er Anthony Filiberti, der blev født i Sonoma, og arbejdede på Bergström Winery i Oregon inden han rykkede til Sonoma, Webster Marquez, som voksede op i Virginia og ikke havde nogen forbindelse til vin, bortset fra at han elskede at nyde dråberne og så David Low, der blev født i Kansas, men gik til universitetet i Berkeley og her fandt sin passion for vin.
De fandt hinanden hos den legendariske Pinot producent Williams Selyem, hvor de alle tre hjalp til i kælderen, og inspireret af den kvalitet de mødte, voksede drømmen om at skabe deres egne vine så stærk at de i 2004 skillingede sammen og købte deres første druer. De lejede sig ind på Papapietro Perry Winery i Dry Creek Valley, hvor David Low arbejdede (og stadig gør) som assisterende vinmager for Ben Papapietro. De startede i et lille hjørne af vineriet, og det første år var resultatet blot beskedne 2.200 flasker.
Vinen produceres forsat på Papapietro Perry Winery, men nu hvor produktionen nærmer sig de 25.000 flasker har de fået deres egne faciliteter i en tilstødende bygning. Ambitionen er enkel. Det handler om at producere fremragende og elegante vine, hvor de delikate aromaer fra druen aldrig bliver overdøvet af aromaerne fra fadet.
Hvis drueklaserne er sunde nok når de ankommer til "laden" undlader man at afstilke op til 30 % af druerne, og der arbejdes altid med nedkøling og aromaudtræk fra druemassen i adskillige dage inden den alkoholiske gæring går i gang.
Vinene er på få år blevet særdeles efterspurgte - især efter at Food & Wine Magazine kårede Anthill Farms Winery til "Det mest lovende nye Winery i Californien i 2009" - og hele produktion sælges via en særlig mailingliste lige så snart de frigives.
Løgismoses drueskole
Læs med når Sommelier og DipWSET, Thilde Maarbjerg, fortæller om Pinot Noir.