VINPRODUCENT
Viña Pérez Cruz
Familien Perez Cruz er en af de nyere spillere i den chilenske vin verden, og det var så sent som i 2002, at de sendte deres første flasker på markedet.
Vingården liger 40 km. fra San Diego oppe i den østlige del af Maipo Alto, som i dag anses for det sted i Chile, hvor det er muligt at skabe de mest komplekse rødvine.
Viña Pérez Cruz er en rigtig vingård, forstået på en måde, at den ligger omgivet af de oprindelige vinmarker, der blev tilplantet i 1990’erne, og heller ikke langt væk de nytilplantede arealer, der er kommet til, som følge at familiens planer om ekspansion.
Det er arkitekten José Cruz Ovalle, der har stået for opførelsen af vingården i pinjetræ, som nærmest skyder op af jorden, og skaber en fantastisk ramme for Perez Cruz' projekt.
Alt handler om kvalitet. Høstudbyttet er et af de laveste i Chile. Anvendelsen af pesticider er næsten ikke eksisterende, og druerne høstes i hånden og fyldes i små transportkasser, inden de køres frem til vineriet, hvor der sker en sortering forud for vinifikationen.
Det er den unge Germán Lyon, som har ansvaret i kælderen, hvor han uden at fornægte det chilenske DNA tilstræber en stil i vinene, der er lidt friskere og lidt mere kompleks, end den man oplever hos konkurrenterne.
Viña Pérez Cruz
La Higuera kom til i 2011 da Germán Lyon valgte at isolere frugten fra en enkelt blok med Cabernet Sauvignon, og da der stod (og stadig står) et gammelt figentræ (La Higuera) midt i vinmarken, var navnet til den nye vin ligesom givet på forhånd. I lighed med de andre Cabernet Sauvignon-vine fra Viña Pérez Cruz ynder Germán Lyon at tilsætte en andel andre druer - i dette tilfælde 20% Syrah - for at forøge den aromatiske kompleksitet. Udelukkende håndhøstede druer, der sorteres, når de ankommer til vineriet. Alle stilke fjernes og kold gæring i 5 dage inden temperaturen hæves og først den alkoholiske gæring og siden den malolaktiske gæringen overstås i rustfrit stål, inden vinen modner 12 måneder i en blanding af amerikanske og franske fade. Derpå sammenstikkes den endelige vin tilbage i ståltankene, hvorfra den er tappet på flaske i oktober og november 2018.