VINPRODUCENT
Champagne J. Lassalle
Jules Lassalle skabte dette Champagnehus tilbage i 1942, og i årene der fulgte opbyggede han et renommé, der langsomt flyttede sig fra det pålidelige og frem mod det fremragende efterhånden som tiden gik.
Da Jules Lassalle døde i 1982 var det hans kone og datter, som måtte tage over, og mange ventede, at Champagne J. Lassalle ville falde fra tinderne, men det skete ikke.
Tværtimod viste det sig, at mor og datter udgjorde et endog særdeles stærkt team, og det lykkedes dem ikke blot at fastholde, men også udvikle kvaliteten i de forskellige cuvéer, således at det i dag er almindeligt anerkendt, at Champagne J. Lassalle byder sig til med en pallette af klassiske stilsikre Champagner.
Gode forhold
Huset råder over en række fremragende parceller på Montagne de Reims med gamle vinstokke, der i sin tid blev tilplantet med udvalgte kloner af Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.
De giver familien et enestående materiale at arbejde med. Alt i kælderen foregår manuelt med muligheden for nidkært at overvåge hvor eneste proces lige fra druerne bliver presset til vine forlader kælderen i Chigny-les-Roses.
Reglerne omkring brugen af ordet Champagne er meget stramme, og selv modefirmaet Yves-Saint-Laurent måtte trække deres parfume ”Champagne” tilbage fra markedet og omdøbe den til ”Paris” efter store protester fra CIVC, Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne.
Bliv klogere på Champagne
Nogen vil hævde, at Champagne altid er i sæson, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Men der er alligevel noget særligt over denne tid, der kalder på Champagne. Her tænker jeg ikke kun på årets afslutning og nytårsaften, men også de mange andre glædelige stunder op mod kulminationen, hvor vi nyder samværet med familie og venner.