5/7/2024
|
Magasin 4 2024
Croque Monsieur – verdens bedste toast
Croque Monsieur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten er fransk skinke og ost, lagt mellem skiver af velbagt surdejsbrød smurt med hjemmelavet bechamel, der gratinerer i ovnen.
Nyd den klassiske, franske toast som luksusmorgenmad, en god frokost eller nem aftensmad med salat på siden.
Ingredienser
- 4 skiver godt surdejsbrød
- 8 skiver kogt, fransk skinke
- 150 g Comté eller Emmentaler
- Bechamel
- 12 g Løgismose smør
- 12 g hvedemel
- 1 dl Løgismose sødmælk
- 1 nip salt
- ½ tsk Dijonsennep
- 1 bæger Løgismose økologisk mornaysauce
Sådan gør du
Bechamel
Step 1. Smelt smør i en lille gryde på mellem varme, tilsæt mel og rør lidt rundt. Lad stå på varmen med jævnlig omrøring i et par minutter. Pas på det ikke brænder på.
Step 2. Tilsæt mælk under omrøring og pisk til melet ikke længere klumper. Tilsæt salt og sennep og kog i et par minutter. Opbevar på køl til brug.
For en opgraderet version udskift da bechamel med Løgismose mornaysauce. Den er rørt i Løgismose Køkken på Fyn på økologisk mælk, ægte Parmigiano Reggiano BOB og økologisk mozzarellaost smagt til med muskatnød.
Toast
Step 1. Skær fire pæne skiver af brødet. Læg et par skiver skinke og godt med revet ost herpå og afslut luk toasten. Smør toppen med bechamelsauce.
Step 2. Bag toasten i forvarmet ovn ved 200 °C, til den er lysebrun på toppen. Det tager ca. 10 min.
Tip
Ønsker du at sætte tænderne i en Croque Madame? Tilføj blot et spejlæg på toppen, når toasten er færdigtilberedt i ovnen.
Tip
Kan du ikke finde emmenthaler eller har du en anden yndlingsost, kan du sagtens udskifte osten.
Tip
Som frokost eller aftenmåltid, servér da gerne en grøn salat med vinaigrette af olie, hvidvinseddike, citron og dijonsennep til.
Tip
Hvis du vil undgå madspild, kan du bruge hvilken som helst ost, du har liggende i køleskabet og daggammelt brød – det gratineres og får det nyt liv.
Andre forslag
Grønkålssalat med figner, appelsiner og valnødder
En vintersalat med sprød grønkål, friske og søde figner, saftige appelsiner, sprøde æbler og val...
Østers au naturel
For den mest autentiske østersoplevelse: servér øs...
Østers med “Gin & Tonic” granité
Vores Kok kasper har forvandlet
Gratineret østers med estragoncreme og tomatconcassé
Frisk havsmag, gylden gratin, cremet estragon og f...
Andebryst med glaserede rødbeder, bitre salater & solbærvinaigrette
Har du prøvet at tilberede grøntsager, som rødbeder...
Sharing style frilandsand
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf,...
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og k...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...