31/5/2023
Sommerlig tatar med trompetsvampe, kirsebær og hasselnødder
Klassisk og så alligevel ikke. I stedet for at røre tataren med cornichoner og kapers og servere med en rå æggeblomme, skæres kødet og vendes med olivenolie og en masse friske urter. Servering får selskab af friske kirsebær, ristede hasselnødder og trompetsvampe for en fin æstetisk servering. Fuldend oplevelsen med et glas Løgismose rød no. 01. Det er ren forkælelse.
Ingredienser
- Tatar
- 250 g sommerbukfilet , kalvekød eller oksekød
- 3 spsk Løgismose olivenolie
- 2 spsk Løgismose økologik balsamicoeddike
- ½ tsk finthakket frisk timian
- 1 spsk hakket kørvel
- 1 finthakket bananskalotteløg
- Groft salt
- Friskkværnet peber
- I øvrigt
- 1 spsk god mayonaise
- 10 g tørrede trompetsvampe
- 8 kirsebær
- 30 g ristede hasselnødder
- 4 stk Løgismose syltede Borretane-løg eller andre syltede løg
- Rød skovsyre
Sådan gør du
Step 1.
Afpuds kødet for sener og fedt, så du blot har rent kød tilbage. Skær kødet i tynde skiver, og skær efterfølgende i tern. Størrelsen afhænger af smag og behag, men vi ynder at bevare struktur og beholder således lidt størrelse på kødet.
Step 2.
Pisk olivenolie og balsamicoeddike til en vinaigrette. Tilsæt frisk timian og kørvel, samt finthakket skalotteløg. Vend vinaigretten med det skårede kød og smag til med salt og peber. Justér eventuelt syren med balsamicoeddike.
Step 3.
Udvand og rens de tørrede trompetsvampe og steg svampene sprøde med lidt salt.
Step 4.
Flæk og udsten kirsebær, skær syltede løg i kvarte og hak de ristede hasselnødder groft.
Step 5.
Anret tataren i bunden af en tallerken. Pynt med et par dutter mayonaise, stegte svampe, halve kirsebær, syltede løg, hasselnødder og til sidst skovsyre.
Step 6.
Nyd retten med et glas let kølet Løgismose rød no 01 og gerne med lidt Løgismose Karl Johan-svampe på siden.
Andre forslag
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...