25/6/2017
Sommersalat på fynsk rygeost med ærter og rimmet kammusling
Ah du danske sommer. En let frokostanretning, der med friskbælgede ærter, sprøde radiser, friske krydderurter og den fynske rygeost – naturligvis – smager af en sådan.
Ingredienser
- Kammuslinger
- 1 tsk fennikelfrø
- 1 tsk korianderfrø
- 4 stk store kammuslinger
- 1 spsk flagesalt
- ½ tsk sukker
- Sommersalat
- 150 g bælgede ærter
- Saft af ½ citron
- 50 g Løgismose smør
- 1 dl Løgismose piskefløde
- 400 g fynsk rygeost 10%
- Salt og friskkværnet peber
- Salat
- 4 stk radiser
- 4 håndfulde spæd grøn salat af den slags du bedst kan lide
- 1 håndfuld friske krydderurter f.eks. krondild, kørvel eller koriander
- 1 håndfuld ærtespirer
- 2 spsk rapsolie
- 1 tsk hvidvinseddike
- Salt og friskkværnet peber
- Ristet rygbrød
- 4 skiver rugbrød
- 1 spsk Løgismose smør
- Lidt salt
Sådan gør du
Kammuslinger
Step 1. Rist fennikelfrø og korianderfrø på en tør pande og knus dem i en morter. Fjern musklen på siden af muslingen og del hver musling i to. Læg dem på et fad eller i en skål og vend dem godt med salt, sukker og krydderierne. Sæt dem på køl og lad dem trække i 2-3 timer.
Sommersalat
Step 1. Blancher ærterne i kogende vand i ca. ½-1 minut. Sigt vandet fra og hæld dem straks i blenderskålen. Stænk med citronsaft og start blenderen.
Step 2. Tilsæt så smør og fløde og kør ærterne så glatte som muligt. Sæt puréen i køleskabet, til den er helt kold. Inden servering røres ærtepuréen og rygeosten sammen og smages til med lidt salt og peber.
Salat
Step 1. Skyl radiserne og skær top og bund af. Skyl salat og krydderurter og lad dem dryppe af. Skær radiserne i tynde skiver og vend dem sammen med salaten, krydderurterne og ærtespirer. Mariner med olie, eddike, salt og peber.
Ristet rugbrød
Step 1. Steg rugbrødsskiverne i lidt smør på panden og læg dem herefter på et stykke fedtsugende papir. Krydr med lidt salt. Skyl kammuslingerne hurtigt i iskoldt vand inden servering og dup dem tørre på et viskestykke. Anret sommersalaten på brødet og pynt med kammuslinger og salat. Hvis du har sommersalat og grøn salat i overskud, kan du servere det i skåle ved siden af.
Andre forslag
Kartoffelmad med aioli og ristede løg
Når det er sæson for nye danske kartofler, er det svært at finde noget bedre end en klassisk kart...
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Sandwich med marineret sqaush og aioli
Enkelt at lave – og eminent til frokosten, picnic i det fri eller som nem aftensmad. Bare du vælg...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...