1/3/2021
|
Magasin 2 2021
Stenbiderrogn på kartoffelblinis med creme fraiche og karse
Stenbiderrogn er om noget en forårsbebuder; dog er sæsonen for stenbiderrogn med tiden startet tidligere og tidligere, og allerede i januar så vi de første lyserøde perler lande til svimlende priser hos fiskehandlerne.
Nyd, at den nordiske caviar nu er at finde til humane priser og sæt den i strålende selskab med smørmættede kartoffelblinis, creme fraiche og karse – med iskold rosé i glasset kan foråret bare komme an!
Ingredienser
- Kartoffelblinis
- 500 g indmad fra bagte kartofler
- 3 stk æggeblomme
- 1 helt æg
- 200 g blødt Løgismose smør
- Salt og peber
- Stenbiderogn
- 400 g renset stenbiderrogn
- ½ citron
- Salt og peber
- 1 bakke karse
- Finthakket rødløg eller skalotteløg
- Løgismose crème fraîche 18%
Sådan gør du
Step 1
Bag kartofler i ovnen, til de er helt møre. Skrab indmaden ud, mens de er lune og kom dem i en foodprocessor. Tilsæt æg og blend sammen.
Step 2
Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen, mens maskinen kører. Smag til med salt og peber, når massen er homogen.
Step 3
Steg dem på en blinispande, til de er gyldne på begge sider.
Step 4
Smag stenbiderrognen til med citronsaft og -skal samt salt og peber. Anret pænt på en tallerken med en god skefuld creme fraiche, finthakket løg og karse på toppen.
Andre forslag
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli...Tzatziki
Grøn urtedressing
Prøv Kaspers version af green
Focaccia med hummus og rosmarin
Luftig, saftig krumme og sprød skorpe med lommer a...