Fakta
- 1 stk. 8.032,50
2021 Château Haut-Brion
- 1 stk. 8.032,50
9.450,-
12.600,- pr. l.
1 stk.
8.032,50
Spar 1.417,50
Anbefalinger
Decanter Magazine
97
Georgina Hindle - December 2023
Vinous by Antonio Galloni
95
Neal Martin - November 2023
Robert Parker - The Wine Advocate
97
Yohan Castaing - Februar 2024
Falstaff Magazin
96
Peter Moser - Maj 2022
James Suckling
97
Juli 2024
Beskrivelse
Château Haut-Brion er en af de vine, som enhver, der virkelig interesserer sig for vin og Bordeaux’ historiske rødder i særdeleshed bør smage mindst én gang, og også gerne en gang i mellem, selvom det efterhånden desværre kræver en bankrådgiver, som ikke er ved sine fulde fem.
Uanset hvad er vinene virtuost smukke, og så er det bare rørende og enestående at Delmas-familien (nu i 3. generation) har sørget for enestående kontinuitet og imponerende høj kvalitet i nærmest alle årgange siden 1924! Selv i de mere problematiske årgange – som vi nu har lært at kalde de klassiske årgange – har det topprofessionelle team sørget for, at Château Haut-Brion har været enestående og kendetegnet ved, at vinen smager vidunderligt lige fra frigivelsen og frem til at den så småt begynder at tabe pusten 25, 30 eller måske endnu flere år senere. Det er derfor ikke underligt, at notabiliteterne og smagsdommerne lægger sig fladt ned og gang på gang begaver vinen med deres maksimale 100 point.
Frugten fra den manuelle godt 3 uger lange høst fra den 13. september og frem til den 8. oktober er efter en minutiøs dobbeltsortering gæret parcel for parcel i en parade af rustfrit ståltanke, hvorefter Le Grand Vin er blevet sammenstukket kort efter nytår efter at den malolaktiske gæring var vel overstået. Vinen er efterfølgende modnet 20 måneder på 73% nye fade, og efter en klaring med friske æggehvider (4-6 æggehvider pr. fad) er den endelige cuvée sammenstukket og tappet på flaske i juni 2023.
Teamet bag er begejstrede og slottes "régisseur" Jean-Philippe Masclef profilerer resultatet således: ”The first taste is short, rich and delicious. The sensations of powerfulness and delicacy merge and rouse interest. Then the wine develops, full and continuous. The structure is plump, fresh and fruity. It gives a sensation of pleasure. The wine stretches out on the finish, leaving a lovely feeling and a sense of thickness. Haut-Brion 2021 is definitely a great success."
Producent
Kun få slotte bærer på en historie, der rækker næsten 600 år tilbage i tiden. Det var Château Haut-Brion der i det syttende århundrede var med til at definere det udtryk vi kender og beundrer i dag. Slottet var det eneste udenfor Medoc, som havnede i 1. Cru Classé i 1855, og i nyere tid var Château Haut-Brion først med temperaturkontrol og gæring i rustfrit stål…
Slottet blev i 1935 købs af den amerikanske børsmægler Clarence Dillon som forhindrede at de berømt vinmarkerne blev udstykket til boliger til beboerne i den hastigt ekspanderende regionshovedstad. I 40 år sørgede Clarence Dillon for stabilitet og udvikling indtil han i 1975 afleverede nøglerne til sin datter Joan Dillon. Hum fortsatte med stor autoritet i sin fars fodspor først med ægtemanden prins Charles af Luxembourg og efter hans død sammen med sin 3. og sidste mand Philippe (François Armand Marie) de Noailles.
Joan Dillon lod sig pensionere i 2008 og i dag er hendes søn Prins Robert af Luxembourg, som sidder for bordenden på Château Haut Brion og de andre slotte under paraplyen Domaine Clarence Dillon. Det er imidlertid næsten mere bemærkelsesværdigt at det er den samme familie, som har haft hands on i kælderen i næsten 100 år. I 1924 blev Geroges Delmas hentet ind som manager fra Château Cos d'Estournel. Han havde ansvaret frem til 1961 hvor hans søn Jean-Bernard Delmas tog over, og i dag er det minsandten så den 3. generation i familien - i skikkelse af Jean-Philippe Delmas - der har ansvaret for tilblivelsen af slottets ikoniske vine.
Château Haut Brion disponerer i dag over 48 ha. fordelt med 45 ha. til de blå druer og 3 ha. til de grønne, og bladrer man i historiebøgerne vil man opdage at Merlot langsomt stjæler plads fra Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og i dag dækker Merlot næsten halvdelen af arealet. Siden 1970’erne har man systematisk arbejdet med at forøge diversiteten og den aromatiske spændvidde ved at plante adskille kloner af de forskellige druesorter side om side på de forskellige parceller og i et interview i 2016 komme Jean-Philippe Delmas berette at Château Haut Brion godt nok kun fremstilles af 3-4 druesorter, men at der nu indgår flere end 400 forskellige kloner i Le Grand Vin.
Også på Chateau Haut Brion er man de senere år blevet mere selektive og for at fastholde og udbygge kvaliteten ender en stadig større procentdel af frugten i 2. vinen som siden 2007 har heddet Le Clarence de Haut Brion – hvis den da ikke helt opgives og sælges til anden side. Således frigav man i 1982 252.000 flasker, i 1989 205.000 flasker, i 2009 132.000 flasker og i 2010 bare 98.000 flasker.
I en tid hvor efterspørgslen aldrig har været større har der med andre ord aldrig været mindre af Le Grand Vin og det ses på prissætningen. Ikke desto mindre er Château Haut-Brion er en af de vine enhver, der virkelig interesserer sig for vin og Bordeaux’ historiske rødder i særdeleshed bør smage mindst én gang i livet, og endnu bedre en gang i mellem.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pessac-Leognan er en relativt ny appellation skabt i 1987. Den udgør den nordlige del af det der før samlet hed Graves på venstre bred af Garonne floden lige syd for byen Bordeaux og dækker ca 1200 ha. Jordbunden er grus og sandholdig og Pessac-Leognan positionerer sig helt unikt i forhold til vinene fra Haut-Medoc i det både hvidvine og rødvine tillades indenfor appellationen og begge produceres på højt niveau. De røde har lighedstræk med rødvinene fra appellationerne i Haut-Medoc og produceres på samme druesorter dvs Cabernet-Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. De hvide laves på Semillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle og både rød og hvidvine fadlagres. Kun et enkelt slot blev klassificeret i 1855 klassifikationen, og det endda Premier Grand Cru Classé, Ch. Haut-Brion, og senere i 1959 fik appellationen, der dengang var en del af Graves, sin egen klassifikation.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter