Fakta
- 1 stk. 10.615,65
Champagne Krug Clos du Mesnil
- 1 stk. 10.615,65
12.489,-
16.652,- pr. l.
1 stk.
10.615,65
Spar 1.873,35
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
97+
Kristaps Karklins - Juli 2025
Vinous by Antonio Galloni
98
Antonio Galloni - April 2025
Beskrivelse
Disse individuelt nummererede flasker, der har tilbragt mindst 12 år i Krug’s berømte kældre, er blandt de mest eftertragtede på planeten, og den svenske Champagneekspert Richard Juhlin er da også fuldstændig uden forbehold i sin kærlighedserklæring: "Clos du Mesnil är en charmör som i ett vin förenar alla de bästa blanc de blancs och samtidigt präglar vinet med husets signum. För mig är Krug Clos du Mesnil världens främsta vin!"
Så kom det ligesom på plads. Clos du Mesnil er en lille muromkranset parcel på bare 1,84 ha. i hjertet af Le Mesnil-sur-Oger, som har været tilplantet med vinstokke siden 1698. Familien Krug købte vinmarken i 1971, men da Clos du Mesnil er østvendt blev frugten de første år brugt som et forfriskende livgivende element i Krug's vine. Først efter den enestående høst i 1979 besluttede Oliver Krug’s far sig for at prøve, om de kunne skabe en særlig eksklusiv cuvée, hvor druernes høje syreindhold skulle være fundamentet for en ekstra lang modningsperiode i flaskerne frem mod degorgement. Det var i en tid hvor det allermeste i Champagne handlede om blan dings kunst, men eksperoimenete lyhkkedes i den grad og Det lykkedes, og denne vin fra 2009 er den 21. i kongerækken.
Druerne er høstet den 10. og 11. september og dobbeltsorteret inden gæringen i små 205 liters fade, hvor malo er undertrygt og hvor vinen er klaret via omstikninger. Den er tappet på flaske og gæret for anden gang hen over sommeren 2010 og derpå fulgte mere end 150 måneder sammen med gærresterne frem mod det første degorgement og en dosage på 5g. i november 2023.
"Krug Clos du Mesnil 2009 encapsulates the elegance of morning spring mist"
Julie Cavil, Cellarmaster
Producent
Champagnehuset Krug i Reims blev grundlagt af tyskeren Joseph Krug, der på linje med en række andre drevne tyskere fra Rhinlandet, så de voksende muligheder for at lave gode forretninger i Champagne.
Han blev først ansat og senere partner hos Champagne Jacquesson. Her modnede ideen om at skabe et mere ensartet produkt som ikke altid afspejlede det dramatisk omskiftelige vejr i denne del af Frankrig. I 1840 finder han sammen med den berømte vinhandler Hippolyte de Vives og i al hemmelighed begynder de at eksperimentere med det vi i dag kender som ”vin de reserve”, og da de i 1843 var sikre på recepten blev ”House of Krug & Champagne” en realitet.
Joseph Krug’s vision handlende om at skabe én Champagne i én ensartet høj kvalitet ved at blande frugten fra flere års høst og så supplere med det, vi i dag kalder en vintage, når en del af høsten ”havde en særlig interessant historie at fortælle”.
Sådan vedblev det med at være helt frem til 1983, hvor Henri og Rémi Krug overbeviste deres far om, at det var på tide af få en rosé ind i familien. Siden fulgte i 1886 lanceringen af den rene Chardonnay fra det lille muromkransede Clos du Mesnil, som familien havde købt i 1971 og i 2008 lanceringen af den rene Pinot Noir fra det endnu mindre ligeledes muromkransede Clos du Ambonnay, som var blevet købt i 1991.
Næsten alle Champagne producenter plejer i dag deres husstil ved at blande frugten fra flere års høst, men ingen har løftet denne disciplin til samme niveau som Krug. Her er der ofte op mod 200 forskellige vine fra de seneste 10 år høst på spil, når den vigtige Grande Cuvée skal sammenstikkes. Bundniveauet er med andre ord imponerende, og kombineret med de relativt beskedne mængder betyder det, at Krug Champagne befinder sig i sin egen liga. En position som blot styrkes ved at man nu hvert år helt genialt relancerer sin non vintage Grande Cuvée og Rosé Brut, og på den måde genskaber det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne.
Henri og Rémi Krug solgte familiefirmaet til Rémy-Cointreau i 1969 og da det hæderkronede Cognac-hus kom i vanskeligheder, blev Krug i 1999 solgt videre til mægtige Moet-Hennessy Louis Vuitton S.A.
Familien har imidlertid fået lov til at forblive i den daglige ledelse, og i dag løfter Oliver Krug i 6. generation arven sammen med den mangeårige kældermester Eric Lebel, som for sin del har spottet det unge og åbenlyse talent Julie Cavil, der siden 2006 stille og roligt er blevet kørt i stilling til at gribe tøjlerne.
Løgismose er såkaldt preferred partner i Danmark for det franske multinationale konglomerat af luksusvarer Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LVMH. Vi tilbyder derfor altid Champagne fra Krug. Du finder udvalget her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter