Fakta
- 6 stk. 657,90
Valencia Syrah no added sulphites - ØKO
- 6 stk. 657,90
129,-
172,- pr. l.
6 stk.
657,90
109,65 pr stk.
Spar 116,10
Anbefalinger
James Suckling
tidligere
Årgang 2023: 92-point | Claire Nesbitt | Juni 2024
Beskrivelse
Dette er en spændende rødvin fra højt beliggende vinmarker et halvt hundrede kilometer fra Middelhavskysten ca. midtvejs mellem Valencia og Alicante, som loyalt formidler stor druegenkendelig, samtidig med at det totale fravær af tilsat svovl bidrager med facetter, som ikke opleves i så mange andre Syrah vine.
Men så er det heller ikke mere indviklet. Vinen er lige så enkel og ligefrem som de gamle iberiske tegn ristet i sten, som man har valgt at printe på etiketten. Ingen aner hvad de oprindeligt har betydet, men for teamet bag Pago Casa Gran er det et 1-tal, der prikker hul i en drue, og dermed bliver det til et symbol på de vine, som Pago Casa Gran producerer på en enkelt druesort.
Der er tale om en selektiv manuel høst omkring daggry fra omkring 20 år gamle, siden 2011 økologisk certificerede vinstokke, der i tilgift kultiveres efter de guidelines for biodiversitet, som det schweiziske Institute Delinat har opstillet. Alle stilke fjernes inden druerne knuses og lander i de Thermo regulerede gæringstanke i et flow uden brug af pumper, inden det for alvor begynder at blive varmt. Der er tale om gæring uden fremmede gærstammer og efterfølgende modning i samme tanke frem mod aftapningen på flaske, der sker uden tilsætning af svovl.
En relativt cool, frugtig nærmest elegant Syrah med dejlige saftige brombær og strejf af viol. Ren, ligefrem, forfriskende og angiveligt takket være drypvanding i vinmarken endnu engang vellykket på trods af at 2024 er den tørreste årgang i mands minde.
"The philosophy behind this project consists of obtaining balance in the vineyards to get the best grapes, then in the winery we try to loose as little as possible by improved processes" -Carlos Laso Galbis, ejer og vinmager
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og uden anvendelse af svovl, nærmer vi os naturvinsfamilien. Derfor taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4. Her oplever vi:
Forvent diskrete naturvinskarakteristika
Producent
Vi er på vej. Vi er ved at gøre vores sortiment endnu mere sprællende. Stay Tuned.
Oprindelse
Distrikt
Valencia er en DOP i regionen Valencia i den central-østlige del af Spanien. Valencia dækker et stort område på hele 13.000 ha vinmarker og er videre inddelt i 4 underzoner: Valentino, Moscatel, Alto Ituria og Clariano. Klimaet varierer fra Middelhavsklima til kontinetal klima længere vestpå, hvor temperaturerne kan komme ned på -5 C om vinteren. Somrene er meget varme og tørre, og kunstvanding er tilladt i området.
Der dyrkes mange forskellige druesorter, både internationale og lokale. Den mest plantede grønne sort er Merseguera, men også Chardonnay, Sauvignon Blanc, Moscatel og Macabeu er eksempler på druesorter til hvidvine. Af de blå er Monastrell førende efterfulgt af Bobal, Garnacha og Tempranillo. Der laves mange vinstile fra lette, bærprægede rødvine til kraftige alkoholiske rødvin, hvid, rosé og søde vine på Moscatel. Der produceres også en smule Cava.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter