1/11/2022
|
Magasin 7 2022
Rørt oksetatar på velhængt mørbrad
Bistroklassikeren som næppe behøver den store introduktion. Rørt tatar er en sand fornøjelse at få serveret – især hvis det velhængte kød er hjemmehakket og rørt kun få minutter før servering med et godt skvæt Cognac.
Ingredienser
- 600 g oksemørbrad , hak det gerne i hånden eller groft på din kødhakker
- 6 stk æggeblommer
- 2 spsk finthakket løg
- 2 spsk lethakket kapers
- 2 spsk finthakket cornichoner
- 2 tsk Dijonsennep
- 2 spsk Worchestershire sauce
- 2 spsk olivenolie
- Finthakket estragon
- cognac
- Salt og friskkværnet peber
- Bitre salater
- 1 pose franske kartofler
Sådan gør du
Step 1
Hak oksemørbraden groft med en skarp kniv. Vær ikke bange for at tataren bliver grov, da mørbraden i sig selv er meget mør. Kom herefter det hakkede kød i en skål.
Step 2
Tilsæt æggeblommer, løg, kapers, cornichoner, sennep, Worchestershire sauce, olivenolie, estragon, salt og peber. Vend det hele nænsomt sammen, og smag yderligere til med et skvæt Cognac efter behag.
Step 3
Anret på flade tallerkener med bitre salater vendt i en markant sennepsvinaigrette, og servér evt. chips eller sprøde pommes frites til.
Tip
DET PERFEKTE MATCH TIL TATAR. Til tatar skal vinmatchet gerne have minimal fadlagring – og helst slet ingen – samt knap så fremtrædende tanniner, så tataren ikke fremstår metallisk og bitter. Beaujolais Nouveau har en frugtig og frisk syre, der virker forfriskende og blød i munden og lader smagen af alle ingredienser komme til sin ret.
Tip
Find udskæringer af okse fra danske Öxneholm i butikken på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...