15/2/2024
|
Magasin 1 2024
Tagliolini med fisk og skaldyr
På italiensk Tagliolini ai Frutta del mare – en pastaret bestående af båndpasta lang som spaghetti med et hav af havets frugter.
Vælg fisk og skaldyr i sæson, og spørg gerne fiskehandleren, hvad netop er kommet i havn med fiskekutteren – særligt blæksprutter har vi mange af i de danske farvande, imens muslinger er gode til pastaretter, da de afgiver væske og en masse smag til saucen.
Ingredienser
- 2 kg blandede muslinger f.eks. vongole og blåmuslinger
- 300 g tiarmet blæksprutte
- 200 g jomfruhummerhaler eller jomfruhummere
- 3 fed hvidløg
- 2 stk squash
- 1 håndfuld hakket bredbladet persille
- 60 g olivenolie
- Tagliolini
Sådan gør du
Skaldyr og fisk
Step 1. Put vongole-muslinger i koldt saltvand i minimum en time. Vend rundt indimellem.
Step 2. Træk skægget af blåmuslingerne og skyl dem i koldt vand.
Step 3. Rens blæksprutterne og skær kappen i tynde ringe. Del armene og skær vingerne i tynde skiver.
Step 4. Soigner jomfruhummerhalerne.
Step 5. Pil hvidløg og knus med bredsiden af en kniv. Steg dem gyldne i en gryde i halvdelen olivenolien.
Step 6. Tilsæt vongole-muslinger, kog dem i ca. 3-4 minutter, tag dem op og sæt til side. Tilsæt derefter blåmuslinger til gryden, kog dem i ca. 4-5 minutter, tag dem op og sæt til side.
Step 7. Sigt bouillonen i gryden for sand og gem.
Step 8. Pil muslingerne ud af skallerne. Gem dog gerne et par stykker af hver i skallerne, da de er så smukke i den færdige ret.
Step 8. Varm en stor sauterpande med olivenolie og tilsæt blæksprutter og jomfruhummer. Steg ved jævnlig omrøring i ca. 4-5 minutter. Sluk for varmen, tilsæt muslingebouillon og muslinger til panden og sæt til siden til servering.
Tagliolini
Step 1. Hæld mel og æg i en skål og rør til dejen er samlet. Ælt til sidst med hænderne, til dejen er glat og smidig. Lad dejen hvile i mindst 1 time, men gerne 1 døgn.
Step 2. Del pastaen i fire dele og rul ud til lange pastaplader på en pastamaskine til ønsket tykkelse. Start fra tykkeste niveau.
Step 3. Fordel pladerne i længder af 20-30 cm, vend i rigeligt med mel og kør igennem pastamaskinens klinge til tagliolini.
Step 4. Vend pastastrimlerne i rigeligt med mel og ryst overskydende mel af. Fordel i mindre bunker og stil til side et tørt og gerne køligt sted indtil brug.
Step 5. Skræl skallen af squash med et juliennejern. Du kan også brug en tyndskræller og efterfølgende en kniv til at skære skallen i pastalignende strimler.
Servering
Step 1. Kog let saltet vand op i en stor gryde.
Step 2. Varm panden med skaldyr og bouillon op igen.
Step 3. Kog pasta og skal af squash i ca. 2-3 minutter, når vandet koger, og overfør derefter pastaen til panden sammen med cirka 1 dl pastavand.
Step 4. Slyng panden rundt, og lad pastaen tilberede endeligt færdigt heri. Er saucen for tynd, kan du drysse lidt hvedemel i, indtil ønskede konsistens er opnået.
Step 5. Servér straks med et drys persille.
Tip
Hvis du ønsker at servere hele jomfruhummere, kan du koge dem i pastavandet, inden pastaen koges.
Andre forslag
Grillet kylling, hvide asparges, endive og pistacie
Tykke og smørfede hvide asparges, en l...
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...