Fakta
- 1 stk. 1.467,10
"Så-bliver-det-ikke-mere-Sauvignon-Blanc'sk"-kasse
- 1 stk. 1.467,10
1.726,-
1 stk.
1.467,10
Spar 258,90
Beskrivelse
Sancerre og Pouilly-Fumé. Så bliver det ikke mere Sauvignon Blanc'sk. Geografisk er vi nærmest lige midt i Frankrig et par hundrede kilometer syd for Paris.
"Frankrigs have" kaldes Loire-dalen og et par af de helt særlige dele af denne have er således Sancerre og Pouilly-Fumé, hvorfra vinene i denne kasse har deres herkomst.
I denne kasse har vi samlet 3 vine, og siden vi synes de simpelthen er for gode til at nøjes med én, pakker vi 2 stk. af hver i kassen. Her er tale om 2 Pouilly-Fumé og 1 Sancerre.
Sancerre Blanc Florilège fra Romain Reverdy Sarl er gnistrende ren og sprød. Det er i princippet samme vin der sælges med labelet Domaine Bernard Reverdy, men så alligevel ikke helt. Frugten til denne vin er fra højere beliggende parceller og den er modnet en måned længere. Resultatet er en vin der ganske enkelt rummer alt, hvad man kan drømme om i en hvid Sancerre. Der er stikkelsbær og hyldeblomst til næsen, som på en bund af læskende grape, citron sætter gang i spytproduktionen, allerede inden vinen kommer ind i munden, og det leder frem til en dejlig aromatisk og stringent oplevelse i munden hvor man fornemmer den fornemme mineralitet.
Domaine Cailbourdin's vine fra Pouilly-Fumé har i årtier været et af de sikreste kort, når det kommer til Loire og til Sauvignon Blanc i Løgismoses sortiment. Nanogyra repræsenterer den første nye vin fra Domainet i mere end 30 år, og den kom lidt som en overraskelse da vi første gang blev introduceret for den i 2020. Frugten til denne vin er udelukkende fra parceller hvor jordbundens kimmeridgiske kalksten er særlig rig på forsteninger af små kommaformede østers kaldet nanogyras virgulas. Navnet Nanogyra er således en hilsen til nogle små skaldyr, som levede for 140 millioner år siden, og som nu er med til at definere vinens profil. Mildt blomstrende med dejlige noter af fersken, abrikos og en pirrelig tomatstilk, som bliver iscenesat af moden citrus og en salt læskende mineralitet.
“I am driven by the desire to preserve the typicity of my wines, reflective of their origins, and their terroirs” udtaler Annick Tinel, og efterhånden har hun så mange årgange under bæltet, at hendes vine taler for sig selv. Det er genkendelse og bekræftelse, der rammer ens sanser, når man smager hendes portefølje af vellavede hvidvine. I denne kasse finder du Domaine Tinel Blondolet's Pouilly-Fumé en dejlig vin med blomstrende duft af stikkelsbær, honningmelon, snert af passionsfrugt og nyslået græs. Fyldig for typen, men stadig sprødt smagende med citrus, lime, asparges, hyldeblomst og gul blomme samt en let kalket note i baggrunden, der accentuerer friskheden.
Afkøl vinene til 7-9°C, find dine yndlingshvidvinsglas frem og nyd noget af det bedste Loire Dalen har at byde på!
*Der tages forbehold for udsolgte varer og årgange. I sådanne tilfælde vil du blive kontaktet med forslag til alternativ erstatning.