REJSEGUIDE TIL VIN & MAD
RHÔNE
Tag med til det nordlige og sydlige Rhône, hvor der gemmer sig store vin- og madoplevelser.
DET NORDLIGE RHÔNE
Vinskribent Signe Wulff
1. september 2020
Magasin nr. 5 2020
Lige syd for Lyon ligger et af Frankrigs mest berømte vinområder, Le Rhône Septentrionale – bedre kendt som ”det nordlige Rhône”. Området strækker sig fra Vienne i nord til Valence i syd og lægger skråninger til nogle af verdens mest anerkendte og berømte vin-appellationer, vine og producenter.
SOM PERLER PÅ EN BUGTET SNOR
Dem, der har prøvet at køre på ferie til Sydfrankrig i egen bil, vil kende fornemmelsen af lettelse ved at være sluppet rundt om Lyon: Et trafikknudepunkt, der kræver en chauffør med koldt blod og køligt overblik. Når Lyon kun er at ane i bakspejlet, og trafikken løsner op, så løsnes også stemningen i bilen – og magien starter. For pludselig kører man ikke længere i motorvejens uendelige ingenmandsland – fra kabinen kan man nu betragte de ”ristede skråninger” – den direkte oversættelse af Côte Rôtie – den første appellation i det nordlige Rhône med dramatiske, vinbeplantede skrænter, der rejser sig fra Rhôneflodens bred. Efter Côte-Rôtie følger appellationerne som perler på en bugtet snor, som følger flodens forløb: Château-Grillet, Condrieu, Saint-Joseph, Hermitage, Crozes-Hermitage, Cornas og Saint-Péray. Det er tid til at køre fra og lægge l’autoroute du soleil på hylden – om det så bare er for et par timer eller et længere ophold. For det er selvfølgelig meget sjovere at komme tæt på de verdensberømte vinmarker end at betragte dem fra bilvinduet.
PÅ EN PILGRIMSFÆRD
Et godt sted at stoppe er i Tain-l’Hermitage, for det er en by med godt med liv, og vinen er så allestedsnærværende, at det er en ren fryd. Også lidt af en pilgrimsfærd for vininteresserede, for nogle af verdens største vine kommer herfra, og de store producenter, som dominerer området, har hovedsæde her. Vinmarkerne går helt ned i byen, og det er den nemmeste sag i verden at komme ud at gå blandt vinstokkene. Jeg har gjort det flere gange, og det vigtigste er at starte sin tur ved bageren i hovedgaden. Jeg husker stadig en sprød lille quiche med spinat og gedeost, jeg fik derfra sidste gang. Snuppede også en baguette, supplerede med et stykke comté og noget vand i supermarkedet. Og begyndte så ellers min opstigning mod de berømte vinmarker.
Det er ikke altså kun mistralens pust, du kan mærke, når du er her – også historiens vingesus giver lidt ventilation.
Markerne hører til de stejleste i Europa, og man mener, der har været dyrket vin her flere hundrede år før vores tidsregning. Det er ikke altså kun mistralens pust, du kan mærke, når du er her – også historiens vingesus giver lidt ventilation. Målet for vandreturen er det lille kapel, som ligger på toppen af Hermitage-højen, og det er en sand walk of fame, man er ude i her. Det er alle de store navne og berømte marker, man går forbi. Og selvfølgelig er der malet navne på stengærdene, så du hele tiden er ajour med, hvilken vinmagnets område, du befinder dig i. Markerne er ikke skærmet af med pigtråd eller store hunde, så den romantiske forestilling om de gamle vinmarker består, selv om det selvfølgelig er benhård business med vinene fra det her område. Det er en dyr forelskelse at rode sig ud i, men svært ikke at lade sig fascinere, når man vandrer her på skråningerne. Det kan godt være, det er en krævende picnic-tur, men så forestil dig at høste tonsvis af druer på de svimlende skråninger. Det kræver et særligt udholdende hold af vinplukkere uden højdeskræk at høste her.
På en sommerdag dufter her krydret og parfumeret af vilde lavendler, som er den eneste vegetation, der har fået lov at overleve i et terræn, hvor hver kvadratcentimeter er dyr og udnyttet til vinproduktion.
Når man når op til kapellet, bliver man belønnet for sit slid, for udsigten er i verdensklasse fra toppen af Hermitage-bjerget. På en sommerdag dufter her krydret og parfumeret af vilde lavendler, som er den eneste vegetation, der har fået lov at overleve i et terræn, hvor hver kvadratcentimeter er dyr og udnyttet til vinproduktion. Fra sin plads på et stendige, kan man indtage sin frokost med udsigt over Rhôneflodens bløde sving, vinmarkernes geledder og de røde tegltage i Tain.
Efter nedstigningen kan man godt trænge til en forfriskning, og nede omkring floden foranstalter rækker af store, flotte plataner en ærkefransk og fredelig stemning, der bidrager til lysten til en kaffe .... eller hvis ikke det er for tidligt, et glas vin. Man kan jo godt hungre lidt efter den lokale vin, når man nu lige har inspiceret markerne. Og det er der heldigvis råd for. Også på den modsatte side af Rhônen i tvillingebyen Tournon, som man nemt kommer til ved at gå over den knap 200 meter lange træbro Passerelle Marc Seguin. Bienvenue!
Her er stadig meget fransk med høj snak og latter, cigaretrøg og lidt sports-TV larmende i baggrunden – langt fra den polerede, internationale stemning, der har overtaget visse andre vinområder i Frankrig.
Fra Tournon kan man se over på de vinmarker, man netop har forceret og forkæle sig selv med et pitstop på en af de barer, der serverer de lokale vine på glas under uformelle og usnobbede former, hvilket er befriende. Her er stadig meget fransk med høj snak og latter, cigaretrøg og lidt sports-TV larmende i baggrunden – langt fra den polerede, internationale stemning, der har overtaget visse andre vinom- råder i Frankrig. Jeg har også siddet her på en af barerne en kold decemberdag og spist østers og drukket hvidvin til frokost – behøver jeg at sige, at der er også er hyggeligt her i Rhône Septentrionale uden for højsæsonen?
ANBEFALINGER TIL DET NORDLIGE RHÔNE
Det siger sig selv, at det er sjovt at besøge de store vinhuse, der ligger lige midt i byen, eller Cave de Tain, som er et af Frankrigs mest respekterede kooperativer.
Derudover må du ikke gå glip af ...
DET LOKALE MAD
I Tain l’Hermitage er man kun en time fra Lyon, som går for at være Frankrigs gastronomiske hovedstad, og man spiser godt her i byen. Du kan få paté, terriner og charcuterie, som får mundvandet til at løbe, og tør man, er det også til at støve en tallerkenfuld frølår med hvidløg og persille op. Man skal også prøve de lokale mini-ravioli, kaldet ravioles, som ofte ledsages af en god daube eller en svampe- sauce.
Dessertkokken provianterer lokalt og forvandler Valrhona-chokoladen til søde åbenbaringer. Er du her en lørdag, skal du købe ind på markedet, hvor boderne bliver slået op uge efter uge året rundt. Det foregår på Place du Taurobole, og det gælder om at hæve godt med kontanter inden, for fristelserne er mange.
VALRHONE
I Tain l’Hermitage ligger La Chocolaterie Valrhona, hvor man kan få rundvisning og indsigt i chokoladefremstillingens ædle kunst. Man kan også bare gå på opdagelse i butikken, hvor de ikke er nærige med smagsprøver, og hvor man risikerer at komme ud fra temmelig mæt og en del fattigere, fordi man nemt lader sig rive med af både prøver og udvalg. Det gør ikke noget – Valrhona er ikke et kendt brand for ingenting, og penge spenderet på chokolade er ikke spildt.
VIOGNIER-DRUEN FRA RHÔNE
Det nordlige Rhône er mest kendt for sine rødvine på Syrah-druen, men området byder også på fantastiske hvidvine. Condrieu og Château-Grillet excellerer med vine på Viognier-druen, som på et tidspunkt var ved at forsvinde helt. Der var kun omtrent 14 ha Viognier tilbage i begyndelsen af 1970’erne i Condrieu og Château-Grillet, og der fandtes dengang ikke Viognier andre steder i verden.
Siden kom druen på mode og kan nu fås fra mange andre steder på kloden. Jeg er stor fan af Viognier, når den behandles omhyggeligt og kommer fra steder, hvor klimaet har noget kølighed, for så er vinene aromatiske, fyldige og frugtige. Bliver den for ”varm”, kan den godt virke lidt vammel. Vinene fra Condrieu og Château-Grillet er kostbare, men der laves også Viognier som IGP-vin i det nordlige Rhône, og det er som regel en glædebringende oplevelse.
DET SYDLIGE RHÔNE
OPLEVELSER I DET SYDLIGE RHÔNE
Vinskribent Signe Wulff
1. juni 2021
Magasin nr. 6 2021
Det er lige før, man kan høre Jørgen Leths legendariske, nasale stemme og se Tour de France-feltets lidende ryttere for sig, når snakken falder på Mont Ventoux – det legendariske bjerg i det sydlige Rhône.
Men Ventoux er mere end det skaldede bjerg, som alverdens cyklister forcerer i ulidelig sommervarme – det er også navnet på et spændende vinområde. Og så er bjerget et fremragende udgangspunkt, hvis man vil have byerne rundt om bjerget ind under huden.
Mine forældre havde i mange år et sommerhus i Buis-les Baronnies i det departement, som hedder Drôme. En by kendt for sit årlige marked for lindeblomster, men i det hele taget en livlig perle omkranset af olivenlunde og bløde, grønne bjerge og marker med ferskner og abrikoser.
... en livlig perle omkranset af olivenlunde og bløde, grønne bjerge og marker med ferskner og abrikoser.
Når man bevægede sig lidt op ad byens stejle kanter, kunne man få et glimt af ”Provences kæmpe”, som er et af Mont Ventoux’ mange navne. De lokale kaldte også bjerget for la bosse, hvilket betyder bump eller knold. Lidt af en underdrivelse, når man tager i betragtning at dets næsten 2000 meter er langt over alle de andre bjerge i nærheden og troner stolt og majestætisk i det sydrhônske landskab.
Ventoux har mange navne og er et berømt vartegn for det sydlige Rhône, som mange selvfølgelig forbinder med Tour de France. Det var her på bjergets træløse, kalkede og ubarmhjertige skrænter, Tom Simpson stillede cykelskoene i 1967 blot en kilometer fra toppen. Det afskrækker ikke andre cyklister fra at gøre forsøget med at forcere bjerget, men man kan faktisk også gøre det til fods.
En utrættelig, livlig rytme af klaprende cykelsko, snurrende kæder og glade råb.
Jeg har også kørt herop i de helt tidlige morgentimer for at holde klar på bjergets top, når solen titter op i øst, mens det skiftende lys afslører række efter række af fjerne bjergkamme. Så ned igen og morgenmad på en af de mange sitrende caféer på hovedgaden i Malaucène – en charmerende by for Ventoux’ fødder, hvor man kan sippe café au lait, mens cykelfolket gør klar til opstigning. En utrættelig, livlig rytme af klaprende cykelsko, snurrende kæder og glade råb.
Brug Malaucène som udgangspunkt for en udflugt op på Ventoux. Har du muskulaturen og formen til det, kan du nemt leje en cykel på hovedgaden og gøre Tour de France-rytterne kunsten efter. Men man kan også bare tage bilen og køre noget af vejen, sætte den halvvejs og så ellers gå resten af turen op til toppen.
Det er en dejlig tur for naturelskere. Her er fjeldvalmuer, sjældne Apollo-sommerfugle og sydeuropæiske svalehaler, og en sommerdag for nogle år siden mødte jeg en dag en flok gemser – fine adrætte bjergdyr med brun pels og let krogede horn. De er normalt sky, men vi stod længe og kiggede på hinanden, inden de hoppede videre af sted på skrænten. Noget mere let til bens end undertegnede.
På toppen af Ventoux kan man købe sig en sodavand og så ellers falde i staver over den imponerende udsigt, der byder på alt fra Alper til Middelhav på dage med god sigt.
Husk en varm trøje – selv på en sommerdag er her køligt. Man kan også gøre turen fra den charmerende lille by, Bédoin.
ANDRE TING AT SE OG SPISE I NÆRHEDEN AF VENTOUX
SAULT
Befinder du dig i området i juli måned, skal du gøre dig selv den tjeneste at tage på lavendeltur. Hvis du sidder og tænker, at det er en udflugt for damer med blåt hår med en forkærlighed for blomsterbroderier, må jeg lige skære igennem: en lavendeltur er en æstetisk oplevelse på flere plan. Der er naturligvis de sirlige rækker af blomster – en farverig systematik, der tager blikket på lange ture ned igennem det langstrakte lilla hav.
Overalt mødes næsen af en delikat aroma af lavendel.
Men det er ikke bare synet, der bliver stimuleret – der er også en behagelig summen af bier – og så er der naturligvis duften. Overalt mødes næsen af en delikat aroma af lavendel. Husk endelig at slukke for din aircondition og kør med åbne vinduer, så kabinen kan fyldes af duften fra markerne og destillerierne, som arbejder med blomsterne i høsttiden.
Slut turen af med en kaffe i Sault på terrassen på det højtliggende Brasserie La Promenade, der har udsigt over landskabet, og hvor lavendelmarkerne træder frem med lilla firkanter i den sydfranske ladrbrugspatchwork i dalen. Køb sort nougat hos den berømte maître nougatier, André Boyer, der også excellerer i småkager og is. Området er også berømt for sine speltkerner – petit épautre – og er dygtige ud i kunsten at dyrke kikærter. Køb rigeligt med hjem.
I ROMERNES FODSPOR
At romerne har huseret i Sydfrankrig, er let at få øje på. Man kan eksempelvis besøge amfiteatrene i Nîmes eller Arles, hvor man i øvrigt kan komme til sydfransk tyrefægtning – courses camarguaises. Her er intet blod, for seancen går for deltagerne ud på at drille og tirre tyren og sætte eget liv på spil. Ingen spyd involveret – bare ren nervepirrende akrobatik og leg, som jeg varmt vil anbefale at gå ind at se.
Derudover er der den imponerende Pont du Gard en god times kørsel fra Ventoux. Den kombinerede akvædukt og bro er et studie i romernes overlegenhed hvad angår ingeniørkunst også her 2000 år efter dens opførelse.
Sidst men ikke mindst er teatret i Orange et af de største og bedst bevarede fra Romertiden. Amfiteatret er på Unescos verdensarvliste, og jeg mener virkelig, at man ikke bare kan mærke mistralens blæsen, men også historiens vingesus, når man sidder svimlende højt på en af de mange tusinde siddepladser og kigger ned på scenen og den 3,5 meter høje statue, der menes at forestille kejser Augustus.
Orange er i øvrigt en hyggelig by, der fortjener en gåtur, når du er færdig med romerne.
RHÔNES BERØMTE VIN-LANDSBYER
Danskerne kan rigtig godt lide vinene fra det sydlige Rhône, hvor der som regel er god smæk for skillingen. Som oftest smager de rundt og modent af den sol, vi også selv valfarter til området efter i sommermånederne. Der findes rigtig meget value for money i Côtes du Rhône-kategorien, men det er også sjovt at tage på studietur og smage sig gennem nogle af det sydlige Rhônes berømte appellationer.
Den første, der melder sig i associationsrækken, er naturligvis Châteauneuf-du-Pape – en lille landsby med nogle særdeles berømte terroirer og producenter. Den er selvsagt på dit vin-pensum, hvis du endnu ikke har besøgt den.
Når der er flueben ved den, sæt da GPSen på Vacqueyras – en tur på 20 km. I Vacqueyras er der også masser af vin, men der er også en virkelig dejlig stemning på byens små uprætentiøse restauranter, hvor man kan typisk kan få et spyd med grillet kød, en lammekotelet med ratatouille og mere i samme sydfranske dur. Et lille glas lokal vin, og lykken er gjort.
Få kilometer herfra ligger en anden berømt vinby, Gigondas, hvorfra en gåtur i Les Dentelles de Montmirail – en lille bjergkæde – er en dejlig udflugt. Man går gennem smukke vinmarker, inden man for alvor skal ud at klatre, og hvis der er et tidspunkt, man har gjort sig fortjent til et glas vin, så må det være efter den tur.
Købmanden i Gigondas serverer kaffe og croissanter og er et studie i at udnytte hyldeplads og kvadratmeter på bedst tænkelige måde: Der er ikke mange specialiteter fra området, du ikke kan få fingrene i her.
TAVEL
Små 10 km fra Châteauneuf-du-Pape på den modsatte side af Rhône-floden ligger Tavel – en lille appellation kendt for sine mørke rosévine. Der laves også hvid og rød vin her, men kun roséerne har lov at smykke sig med appellationsbetegnelsen. Sådan har det været siden 1936. Roséerne har mere farve og typisk mere fylde end de provencalske roséer – og at sammenligne de to typer rosé er lidt som at sammenligne pærer og bananer.
Personligt foretrækker jeg Tavel til mad – gerne til lam, kylling eller eksempelvis laks fra grillen. Den kan sagtens trække en masse krydderier og krydderurter uden at blive overdøvet.
I øvrigt var Hemingway vild med vinene fra Tavel og kaldte rosé for ”en stor vin for forelskede”. Bare en sidebemærkning, hvis der skulle sidde nogle læsere og tænke, at rosé da kun er for tøser.
