REJSEGUIDE TIL VIN & MAD
TUREN GÅR TIL ITALIEN
Roms smalle gader, olivenolie, parmesan og solmodne tomater, sprøde pizzabunde og pasta kogt al dente. Drøm dig med til Italien.
Hvis jeg kun måtte spise én slags mad resten af mit liv, ville jeg uden tøven vælge det italienske køkken som næringskilde. Selv de mest basale ting med ganske få ingredienser bliver til vidunderlige måltider. Basilikum, olivenolie og tomater kan efterlade en mundlam af lykke. Pasta kogt al dente og vendt med citron, hvidløg og parmesan kan få en til at gå bagover. Det italienske køkken er sublimt, når det er i kærlige hænder.
Retter fra det italienske køkken er desværre også ofte svært mishandlede. Tænk på pizzaen. Intet kan være mere henførende end et stykke pizza – eller mere uskønt. Indtil min studietur til Rom i gymnasiet havde mit pizza-begreb kun dækket over min mors virkelig velsmagende bradepande-udgave. Men det stykke pizza, jeg fik langet ud ad vinduet på et miniature-pizzeria i en af Roms smalle gader tæt ved Stazione Termini, hvor tre mand var klemt inde på omtrent 2 kvm. sammen med en brændefyret, glohed pizzaovn, glemmer jeg aldrig. Den tynde bund, som var knasende sprød og brændt i den helt rette grad, de seje mozzarella-tråde og de søde tomater. Ikke andet og jeg var solgt! Men tænk så på den diametrale modsætning i form af svampet, tyk bund, tarvelig industri-tomatsauce og skinke fra glas, serveret i en våd pizzaæske, hvor osten klæber fast til låget. Det er dér, man tænker, der burde findes en rettighedsdomstol i Haag for pizzaer og andre mishandlede egnsretter.
Skal man lege Italien derhjemme, må man komme det i hu: Lad være med at gå ned på råvarer og sørg for at have grejet i orden. Gør dig umage med at finde en olivenolie, du kan lide. Anskaf en pizzasten til din ovn – det er en overkommelig investering på et par hundrede kroner, som vil bringe dig stor glæde. Køb en basilikum og plant den over i en stor potte, du kan have stående i køkkenet og bruge af hele sommeren. Djævlen er i detaljen. Sjusk aldrig. Gå til gryderne med forestillingen om, at der rent faktisk er en gastronomisk rettighedsdomstol, som holder øje og kommer efter dig, hvis ikke du behandler det italienske køkken med respekt, kærlighed og omhu.