REJSEGUIDE TIL VIN & MAD
Turen går til Sydfrankrig
Vi danskere elsker Sydfrankrig, og det er da heller ikke spor vanskeligt at forelske sig i varmen, lyset, vinen og maden. Côte d’Azur, også kendt som Den Franske Riviera, er berømt for sine solrige strande og glamourøse byliv og har alle dage tiltrukket jetsettere og kunstnere med sin smukke kystlinje og tillokkende, skødesløse middelhavsstemning. Imidlertid er der også skatte at finde, hvis man sætter Côte d’Azurs sus og dus på standby og tager på eventyr der, hvor Middelhavskysten slår et knæk og peger sydpå ned mod Spanien. Start din tur til Sydfrankrig med vores rejseguide og drøm dig til lys, skønhed og rosé i rigelige mængder.
Der er nok at give sig til i den sydøstligste del af Frankrig, men det gælder om at holde sig fra turistfælderne. Det forsøger vi med denne rejseguide.
CASSIS
Provence har det hele. Det dejlige og behagelige klima er indlysende. Og så er der selvfølgelig lyset, som er så stærkt, at det næsten gør ondt i øjnene på os nordboere, der ikke er vant til så mange watt. Skønheden er ubestridelig, og det er altid opløftende at iagttage de pastelfarvede huse, de slanke palmer og det blå, blå hav, der ender i sydende bølger i rullestenene på de berømte strande ved Nice, hvor de fleste lander med fly fra København.
Hele kysten er selvfølgelig meget besøgt, og der er turister hele året, men tager man vestpå fra Nice og bliver ved vandet, ender man på et tidspunkt i den lille fiskerby Cassis, blot 20 km fra Marseille. På kanten af sæsonen er her mere end dejligt, og byen er en effektiv kur mod begyndende vinterdepression og hvad du ellers måtte have af weltschmerz. Et pittoresk getaway, hvor der stadig er en snert af ægte skerleje, selvom den lille by så sandelig tager sin del af masseturismen i sommermånederne. Tag ikke herhen i juli og august. Vent hellere til du kan besøge kystbyen i forårsmånederne eller om efteråret og kan få lov at opleve magien.
Du kan også bruge vandre-energien på at gå til nogle af AOC Cassis’ kun 12 domæner. Flere af dem ligger i gåafstand fra byen, og da der ikke produceres særlig mange flasker – langt det meste sælges og drikkes lokalt – så er det jo næsten helligbrøde at spytte ud, når man smager. Nej, snør hellere støvlerne og gå på vinbesøg. Det er navnlig den hvide vin, Cassis er berømt for, men producenterne kan også lave rosé, der svinger.
SEJLTUR I LES CALANQUES OG FROKOST I STRANDKANTEN
I Cassis skal du hoppe på en båd og tage på en sejltur i les Calanques, der bestemt også er seværdige fra vandsiden. Det er et velkendt fænomen, at man bliver dejlig sulten af havluft, så når du er tilbage i havnen, går du hen i den østlige del af bugten og får dig et frokostbord på restauranten Le Grand Large, der ligger i strandkanten. Det er kun sjovt på solskinsdage, hvor man kan sidde på terrassen og blive lykkeligt svimmel af solens refleksioner i havet (og et glas eller tre af den lokale vin). Bestil søpindsvin og fiskesuppe og nyd det gode serviceniveau, der er blandet op med skælmsk ligefremhed og provencalsk charme. Klientellet består af ærkefranske familier med vandkæm- mede børn og forretningsmænd fra Marseille, der er ude at lufte elskerinden, der til gengæld lufter de store solbriller. Her er underholdning til timevis i mad, vin og de øvrige gæster, atmosfære, så det står efter, og så er maden virkelig lækker. Du får ikke bedre fisk end her.
SOV GODT
Cassis har mange overnatningsmuligheder. Nogle steder holder lukket i januar og februar, men der er altid et værelse at få. Hôtel de la Plage Mahogany ligger i gåafstand fra havnen rundt om en lille pynt og med en fin lille strand nedenfor. Der kan man sove godt og stå op til udsigten af Middelhav og klipper. Er man ude efter en særlig (og dyr) oplevelse, skal man tage en suite på Château de Cassis. Slottet, der stammer helt tilbage fra det femte århundrede, ligger på en klippe over byen og har en vild udsigt over Cassis’ røde tegltage og det blå Middelhav.
TUR TIL DEN RØDE ESCLANS-DAL
Med udgangspunkt i Cassis kan du nå en endeløs række berømte såvel som ukendte, men dygtige producenter inden for 1-2 timers kørsel, og det er selvfølgelig ikke muligt at nævne alle her. Men det er en vanvittig flot tur at køre op igennem Esclans-dalen, hvor jorden er jernholdig og derfor holdt i dybe, mørke- røde nuancer. Der bliver dyrket en masse vin, men der er også mulighed for at vandre ud i makien fra Château des Demoiselles og indtage en picnic i skyggen af en parasolpinje, mens blikket kan vandre ned igennem dalens dybrøde bjerge og spejde efter Middelhavet, der kan ses på dage med klart vejr. Du kan også gå ud i de smukke slugter ved Gorges de Pennafort og indtage frokosten der. Køb ind til picnickurven på det provencalske marked i Le Muy, hvis det er markedsdag. Der er mange gode slagtere, grønthandlere og bagere på markedet, der kan fylde din kurv med det bedste af det bedste.
KAPEL, KUNST OG VINKØB
Fra Esclans-dalen kan du køre videre til Château Sainte-Roseline, som er et gammelt og velrenommeret vinslot. Her kan du købe både rød-, hvid- og rosévin, og i det tilhørende kapel, der er udsmykket af Marc Chagall, ligger resterne af den hellige Roseline, der døde i 1329. Når du er færdig med at shoppe vin, kan du passende kigge forbi hendes krystalkiste og lægge en offergave.
TRAVLE OG MANGFOLDIGE MARSEILLE
Marseille, der er en af Frankrigs største byer, er med sin beliggenhed ved havet et vigtigt trafikalt knudepunkt med adgang til de store oceaner. Sådan har det været i tusindvis af år. Mange har gennem tiden rejst herfra i jagt på eventyret på fjerne kontinenter. Andre er kommet hertil for at søge lykken. Store skibe har fragtet folk og varer ud og hjem, og her er en kosmopolitisk stemning fuld af virak, travlhed og mangfoldighed.
EUROPA OG AFRIKA PÅ SAMME TID
Da mange franskmænd måtte vende hjem, efter Algeriet havde vundet sin selvstændighed i 1962, slog over 100.000 sig ned i Marseille-området. De såkaldte pieds-noirs har præget byen lige siden og bidraget til følelsen af at være i Europa og Afrika på samme tid. Visse steder er byen elegant og Paris-chik, andre steder kulørt og rodet som et marked i Marrakesh. Nogle af de svimlende stejle gader kan også lede tankerne hen på San Francisco. Men Marseille er selvfølgelig ikke noget som helst andet end sig selv. Farverig, facetteret og fabelagtig.
Havet er hele tiden præsent. Om morgenen er der en ubønhørlig tøffen af fiskerbåde, hvis hyggelige lyde blander sig med mågernes hånlige latter og scooternes skærende lyd, når frygtløse franskmænd tager svingene på cornichen – den snoede vej ud af byen – i drabelig fart. Ved indsejlingen til havnen knejser klippen med Château d’If, som er udødeliggjort i Alexandre Dumas’ roman Greven af Monte Cristo. Dumas elskede i øvrigt Marseille og skulle efter sigende have lært at lave byens berømte fiskesuppe bouillabaisse af en restauratør ved navn Monsieur Ropubion. Desværre fortaber opskriften sig, men fisk er der nok af.
FISK, FISK OG ATTER FISK
For enden af havnen – Le Vieux Port – kan man købe friskfangede fisk om morgenen. Resten af dagen er pladsen omdannet til den slags internationale gøgl, der synes at præge en hver storby: electric boogie-dans i håb om nogle håndører for indsatsen, boder med brændte mandler og karikaturtegning af turister.
Men tidligt på dagen bliver der altså slået små klapborde op, hvor fisk fra Middelhavet ligger i al deres pragt og giver én akut lyst til at gå hjem og lave mad. Der diskuteres priser, ryges cigaretter og ordnes fisk, mens vittighederne fyger gennem luften mellem de handlende. Her lugter ikke af fisk, men af hav, og når man går langs havnekanten blandes den op med duften af skibslak, knallert-udstødning og parfume fra de fine damer, der klaprer forbi i høje hæle på vej til kontorerne.
MEGET MERE END MAFIA
Når man siger Marseille, er der mange, som forskrækket spærrer øjnene op og begynder at tale om mafia og kriminalitet. Det findes utvivlsomt, men det er bare ikke det, der præger ens oplevelse af byen, når man går rundt i den centrale del af byen som helt almindelig besøgende.
Til gengæld har denne ret almindelige frygt måske medvirket til, at der er færre turister end andre steder på middelhavskysten, og der er ingen træthed at spore over for os udefrakommende. Kun venlighed. En gammel dame greb eksempelvis spontant min arm inde i en lille købmandsforretning og sagde: "Ved du godt, at du er i den smukkeste by, og at du simpelthen må gå en tur igennem Rue de Beuregard ned til havnen. Det er så smukt – dét må du love mig at opleve."
Jeg tog naturligvis den rute, hun anbefalede, og det var virkelig smukt, men det er svært at afgøre, om det var det flotteste sted i byen. Marseille er en skønhed, men ikke på den polerede måde. Der er masser af ar og sprækker, men i min optik bidrager det til skønheden. Det gør blot, at man ikke kommer til at kede sig. Postkortidyl kan man få så mange steder, hvorimod krakeleringer inviterer til flere opdagelsesrejser og gemmer på nye fortællinger.
3 AKTIVITETER MED GASTRONOMISK FORTEGN I MARSEILLE
1. MARSEILLES MAVE - LA CANEBIÈRE
Kvarteret Noailles – bedre kendt som Marseilles mave. Gå op ad La Canebière med fiskemarkedet på havnen i ryggen. Drej ind ad Rue d’Aubagne. Her er små cous cous-restauranter, libanesisk pitabrød som takeaway, te-butikker, forretninger med mandler og nødder i farvestrålende poser og grøntsager en masse. Du finder køkkentøj, nordafrikanske flettede kurve, krydderi-butikker, slagtere og fiskehandlere. Her er alt, hjertet begærer og mere til, hvis man er det mindste interesseret i mad.
2. BADETUR OG FISKEREASTAURANTER PÅ PLAGE DES CATALANS
En badetur på den dejlige strand Plage des Catalans, hvorfra man kan se ud til Greven af Monte Cristos slot. Som dansk viking kan man sagtens bade året rundt, og lige over gaden fra strandbredden kan man få bouillabaisse at varme sig på, hvis det endelig er. Her ligger nemlig fiskerestauranten Chez Michel, der er er en institution i det marseillanske køkken. Hos Chez Michel er fiskene så friske og ligger så overdådigt præsenteret, at man næsten ved første øjekast tror, de er lavet af plastik.
3. GÅTUR I PARC DU PHARO
I Parc du Pharo har man en svimlende flot udsigt over vandet, og efter endt gåtur kan man slå sig ned hos Châlet le Pharo. Der er åbent ind til køkkenet, og der dufter af grillet fisk og blæksprutter med hvidløg fra kokkens planchagrill. Fra terrassen kan man se ned over Vieux Ports uendeligt mange master, fortet, museet Mucem og byen, der vokser op ad skrænterne, der omkredser havnen.
CAMARGUE
Vest for Marseille løber Rhône-floden ud i havet. Deltaet kaldes for Camargue og store dele af området er naturpark. På de gigantiske marsk-områder kan man se flokke af flamingoer og støde på arealer dyrket til med sorte og røde, langkornede ris, som skal koges længe for at blive møre. Begge vil gøre et indtryk på børn såvel som voksne, og bringe umiddelbar lykke, når I ser de store, eksotisk lyserøde fugle stå på deres lange ben i vandet og spise de krebsdyr, der giver fjerpragten den flotte farve.
Du kan også lade dig begejstre af områdets hvide heste, som var vilde engang, men som nu lever i store indhegninger og passes af les gardians – en slags cowboys, som også tager sig af Camarguens mange sorte tyre. Man kan leje heste og ride rundt, men husk lige myggebalsam, hvis du rider ud om sommeren, skulle vi hilse at sige fra én, som tog turen på hesteryg i bare ben og uden myggespray.
Fra den befæstede by, Aigues-Mortes, kan man se ud til de store bjerge af havsalt, som indvendes i de lavtliggende områder. Aigues-Mortes er et populært udflugtsmål, hvilket gør den til lidt af en heksekedel i højsæsonen, men den er et besøg værd i årets stille måneder. Du kan spise den mest saftige tyre-bøf på Brasserie le XIII. Samme off season-charme finder man desværre ikke i SaintesMaries-de-la-Mer, som er nærmest uhyggelig med sine alt for mange souvenirbutikker og karruseller. Naturen rundt om byen er dog stadig flot og strandene storslåede.
NÎMES
Hvis du gerne lige vil have genopfrisket romernes overlegenhed ud i arkitektur og bygningskunst, er Nîmes et genialt sted at tage den i øjesyn. Byen er fuld af romerske bygningsværker, som på det nærmeste står og ligner noget, der er bygget i dette århundrede og ikke for over 2000 år siden. Dybt imponerende og meget smukt.
Den store romerske arena, som – da den blev bygget – blev brugt til henrettelser, gladiatorkampe og anden underholdning, bruges stadig i dag. Nu er vi dog ovre i den mere fredelige ende af underholdningsspektret med koncerter og les courses camarguaises – Camarguens svar på en tyrefægtning. I les courses camarguaises går det for deltageren ikke ud på at dræbe tyren, men at udforske eget vovemod. Deltagerne skal blandt andet snuppe en lille kvast, som sidder mellem hornene på tyren, som ikke er i Ferdinand-genren, skulle jeg hilse at sige. Det kræver, man er hurtig på benene at komme tæt på dyret og i ly bag barrikaderne igen i et kæmpe spring. Så går der et sus gennem publikum. Det er neglebidende god underholdning og fantastisk at sidde i den gamle arena, som er bygget før vores tidsregning.
MONTPELLIER
Montpellier er Frankrigs 8. største by og fuld af studerende. Byen er som sine indbyggere ungdommelig og åben. Her er masser af barer, caféer og gode restauranter. Man kan godt have det lidt som en haj foran en fiskestime: Hvor skal man gå til angreb på al den herlige mad? Det bedste råd er at gå lidt rundt i løbet af dagen og spotte det rigtige sted, for laver man først den manøvre, når sulten har indfundet sig, er den bitre erfaring, at det kan være svært at få et bord.
Man sover godt på det store, statelige Hôtel du Midi og med dets beliggenhed lige ved den centrale Place de la Comédie er hotellet et godt sted at have som udgangspunkt for udforskningen af den indre by, som er lukket for biler og derfor fredeligt kan indtages til fods. Om søndagen er der et godt loppemarked – kaldet Les Dimanches du Peyrou – på Promenade du Peyrou.
SÈTE
En god halv time syd for Montpellier rammer man Sète, som ligger mellem Middelhavet og den indsø, som hedder Étang de Thau. Byen har kanaler, som er fulde af fiskerbåde – fra de helt store, professionelle til små, primitive joller. Bådene ligger så tæt, at man får indtryk af, at alle i denne by fisker.
Restauranterne ligger også skulder ved skulder og lokker med østers og muslinger af en hver tænkelig art fra Étang de Thau. Det eneste man er ked af her, er, at man ikke har appetit til at spise det hele. Til frokost vælter det ind med skaldyrssultne franskmænd, der sætter det ene overdådige fad til livs efter det andet.
Den foretrukne hvidvin er Picpoul de Pinet – en lille appellation, der ligger lige ved indsøen og siges at få lidt af saltet fra havet blæst ind over markerne, hvorfor vinen skulle være særligt god til østers. Om det kan bevises videnskabeligt, vides ikke, men når man sidder der på en fyldt restaurant – det kunne eksempelvis være Chez François på kajen – fuld af storsnakkende franskmænd, med sol på næsen og et bjerg friske skaldyr og den citrusagtige Picpoul de Pinet i glasset, er det svært at finde på noget, der kunne gøre en gladere.
I Rue Mario Roustan ligger Maison Janicot, som har den vildeste samling af fiskekonserves af den fineste kvalitet. Et absolut must at købe ind her.
PÉZENAS
Vest for Sète ligger Pézenas, som er et besøg værd af flere grunde. En af de tungtvejende for de antikvitetsinteresserede er, at der på den avenue, som går gennem byen, ligger virkelig mange butikker, som sælger gamle møbler, bøger, skilte, tallerkner, glas, keramik, smykker – alt hvad man kunne finde på at samle på, hvis man er til gamle sager.
På byens centrale plads ligger en lille vinbar – le Vintage – som nærmest er et bibliotek over de lokale vine. Man kan også købe vinene med hjem og virkelig få øjnene op for, at hvis man tror, der kun bliver lavet anonyme bag in box-vine i Languedoc, så tager man grueligt fejl.
Et kvarters kørsel fra Pézenas ligger det gamle cistercienserkloster, Abbaye de Valmagne, hvor der nu ligger gigantiske vinfade i kirken, og hvor de serverer lækker frokost med ost, urter og grønt fra egen have. Bestemt et stop værd på vejen.
NICE – BROCANTE & SUVERÆNT BOULANGERIE
Søger du franske loppefund, men orker du ikke at bruge feriedage på at stå tidligt op og køre kyst og land tynd for at finde marchés aux puces, er Nice, særligt omkring Rue Catherine Ségurane, et godt sted at søge
hen. De fleste antikvitetshandlere ved godt, hvad de kan få for deres fund, men de har også beundringsværdige samlinger af sydfransk keramik, kunst og designklassikere.
Frankrigs bedste croissant fås desuden i Nice hos Boulangerie Maison Jean-Marc Bordonnat. Luftig, perfekt Maillardreaktion og smørfyldt. Prøv også deres baguettes aux graines og Pain Suisse. Dyrt er det ikke, men faktum er, er du ikke til gamle ting, er bageriet alene en tur til Nice værd.
Psst... akkompagner de to b’er med en frokost på Chez Davia, hvis sydfranske serveringer er perfekt underspillede og spækket med lokale, udsøgte råvarer. Et must!
Boulangerie Maison Jean-Marc Bordonnat, 19 Rue Barla, 06300 Nice
Restaurant Chez Davia 11 bis Rue Grimaldi, 06000 Nice
SAINT PAUL DE VENCE
For foden af den lille middelalderby Saint Paul de Vence, tilløbsstykke for verdens kunstentuaister grundet sit utal af små gallerier, ligger Colombe d'Or. En oase, hvor man spiser under gamle figentræer og med fabelagtig udsigt over Middelhavet. Mange af tidens største kunstnere har boet og spist her, og stedet er fyldt med værker af Léger, Matisse, Chagall og Miro, mens hotellets swimmingpool er dekoreret med mosaikker af Brague og en kæmpe skultur af Calder.
Foundation Maeght, Sydfrankrigs Louisiana, ligger kun 10 minutters gang herfra. Her er dyrt, men du kan nøjes med en frokost og stadig få en på opleveren. Bed om et bord i siden, så du har udsyn til hotellets excentriske gæster, og nyd så at bestille fra verdens måske smukkste menukort.
Det her sted har en uovertruffen klasse over sig.
La Colombe d’Or, Place du Général de Gaulle, 06570 Saint Paul de Vence
ANTIBES
Kendt for sine livlige markeder og maleriske marina, skal der i Antibes selvfølgelig handles på det mægtige, overdækkede Marché Provençal.
Patéer med piment d’Espelette, baguette med sorte Nyons-oliven, kumquats, let soltørrede tomater, østers fra Thau, pissaladière, rôtisserie-kyllinger og tørrede højkvalitetskrydderurter – alt sammen lokalt dyrket. Men pas på, man køber sig lynhurtig fattig, fordi de lokale er så imødekommende og giver dig lov til at smage, før du vælger mellem Beaufort og Comté.
Køb ind til en let frokost på Plage de la Gravette til udsigten af lokale motionister og hyggelige sammenskudsgilder.
Marche Provençal, Cours Masséna, 06600 Antibes
LE LEVANDOU
Fisk- og skaldyrsrestauranter er der nok af i Côte d’Azur, så det gælder om at finde dem, som lokale spiser på, hvor tilberedningen sidder i skabet og tilbehøret kommer uden de store dikkedarer. Chez Raymond er et solidt bud.
Start med fem grillede sardiner og prøv så deres tilløbsstykke; bouillabaisse au feu de bois (den franske fiskesuppe med oprindelse fra Marseille, tilberedt over bål). De røgede noter glæder både fisk og noterne af
safran, og deres rouille (en rødlig form for aioli) påstås ikke at fås bedre i Sydfrankrig.
Der er ikke gjort meget ud af restauranten, til gengæld er råvarer, service og kogekunst i top.
Herligheden skal selvfølgelig skylles ned med en flaske provencalsk rosé. Og det bedste er, at siestaen, som sådan en afføder, kan foregå på stranden blot 10 skridt fra restauranten.
Les Tamaris – Chez Raymond
Blvd de la Baleine, Le Levandou, 83980
PROVENCE ROSÉ
Vi er i den sarte, lyserøde rosés vugge, og er du til den elegante vin med den fine teint, er Provence stedet! Frankrig har den største produktion af rosé i verden, og langt det meste laves i Provence. Her udgør den sart lyserøde vin mere end 80 % af hele vinproduktionen. Det er provencalerne, der om nogen har det sorte bælte i rosé-fremstilling. For dem er det en kunstart, en videnskab, og selv om man selvfølgelig ikke kan generalisere, så kan man måske alligevel godt fremføre den påstand, at de sydfranske roséer som regel er friske, frugtige og raffinerede i deres duft- og smagsudtryk. Med en snert af godt humør og et touch af livsglæde og gode minder. Vine, som gør det svært at være sur, og vine, man sjældent går galt i byen med, hvis man går efter den seneste årgang. De her vine skal næsten uden undtagelse drikkes helt unge.'
Servér rosé til diverse, lette småretter med masser af grønt, krydderier og krydderurter, skaldyr og kød i den lyse genre. Roséen kan faktisk bruges til det meste – og husk at det er dig, der bestemmer, om du også vil drikke den til rødt kød, hvis du synes, det smager godt. Det er faktisk en meget alsidig vin. Og drik den året rundt.
Hvem er det, der har fundet på, vi kun skal nyde rosé i vores sommer, der jo som regel er slut, før den er begyndt?
Forlæng rosé-sæsonen, for rosé er – som Provence – dejlig året rundt.
GASTRONOMISKE MUSTS & OBLIGATORISKE INDKØB
Salt fra Camargue kaldet fleurs du sel
Tyrekød i form af steak eller daube på restaurant eller som pølse til at have med hjem
Østers fra Étang de Thau
Picpoul de Pinet som akkompagnement til skaldyr
Røde og sorte ris fra Camargue
Grillet blæsprutte på restauranterne
