REJSEGUIDE TIL VIN OG MAD
ENKERNES CHAMPAGNE
"Jeg drikker stjerner,” sagde Dom Pérignon, da han smagte Champagne første gang. I hvert fald i følge overleveringen. Og det er et dejligt og godt billede på, hvordan man får det af at drikke Champagne. Det er dog yderst tvivlsomt, at munken Dom Pérignon udtalte sig så poetisk omkring boblerne i hans vin. Hans job var nemlig ikke at lave mousserende vin, men at finde ud af, hvordan man undgik, at vinen gærede og producerede de dengang uønskede bobler.
Sådan er Champagnens historie fuld af gode historier og mytiske figurer. Og enker. Champagneområdet er kendt for sine stærke kvinder uden mænd. Den mest kendte er Barbe-Nicole Clicquot, som blev enke i en alder af 27 år og ikke lod sig gifte igen. Kun på den måde kunne hun få lov at fortsætte med at drive det Champagnehus, hun var begyndt at bygge op sammen med sin mand inden hans alt for tidlige død. Kvinder kunne ellers ikke få lov at eje og drive et firma. Det var i øvrigt hendes held, at hendes mand var enebarn, og der dermed ikke var andre arvinger. Så havde hun – en ung kvinde – helt sikkert heller ikke fået lov at stå i spidsen for Champagnehuset.
Da hun overtog Champagnehuset Clicquot, var det lille og ukendt, men gennem hårdt arbejde (hver dag omkring 15 timer) og stor snilde blev hendes Champagne et internationalt megabrand. Hendes værste fjende var kejser Napoléon, hvis storpolitik konstant spændte ben for Clicquots ekspansions- og eksportplaner. Dristigt nok besluttede hun sig for at omgås diverse handelsembargoer og blandt andet registrere sig som kaffehandler, så hun kunne smugle sin Champagne til Rusland i tønder med kaffebønner.
VINEN OVER ALLE VINE
Den strategiske, entreprenante og fremadsynede Barbe-Nicole Clicquot fik sat Maison Veuve Clicquot på verdens vinkort og gjort Champagne til vinen over alle vine. Det blev der lagt mærke til, og Clicquot blev til stor inspiration for andre enker. Mange kender Lili Bollinger, Mathilde Perrier og Camille Roedderer. Disse overtog dog ”bare” Champagnehuset fra deres mænd. Veuve Clicquot og også Louise Pommery byggede videre på et eksisterende firma, men det var under deres ledelse, at både Maison Clicquot og Maison Pommery slog igennem og fik international succes. Clicquot opfandt blandt andet rémuage-teknikken, som revolutionerede arbejdet med vinen i kælderen. Pommery fik sat sig hårdt på det engelske marked ved at lave tørre Champagner til briterne, der ikke brød sig om de meget søde vine, der var kutyme dengang.
Det blev så stærkt et markedsføringsgreb at være enke, at Champagnehuse, som ellers ikke havde nogle enker inden for miles omkreds, pludselig havde cuvéer, der hed noget med ”Veuve”. Men når man taler om ”La Grande Dame de Champagne” – altså Champagnes store kvinde – så er der kun én. Og det er den lille Madame Clicquot på bare 150 cm.
WHERE TO STAY
Bliv i enkernes nabolag og overnat i Reims. På en eller anden måde kan man jo godt få lyst til at være lidt stor i slaget, når man er i Champagne. Historiens vingesus og de mange bobler i kroppen sætter én i en særlig stemning. Det kalder på noget mere end Ibis eller Novotel. Er man fulgt i fodsporene på de legendariske enker hele dagen, må der stuklofter, håndlavede tapeter, høje paneler, velourgardiner og store himmelsenge til. På Grand Hôtel des Templiers, loves det på hjemmesiden, at man kan mærke historien. Hotellet er fra 1800-tallet og ser designmæssigt gennemført ud. Klart værd at sætte på den glamourøse bucket-liste.
På denne fashionable liste kan man også skrive det fornemme Domaine Les Crayères i Reims. Hotellet ligger under en kilometer fra Veuve Clicquots kældre og huser både en to-stjernet Michelin-restaurant og et BIB-gourmand-brasserie. Jeg har ikke boet her, men drømmer mig til, hvordan det må være at lade sig bespise og skylle efter med Champagne.
WHAT TO EAT
Det er selvfølgelig vigtigt at orientere sig i det lokale køkken, der er ret alsidigt. Det er klart, at i de berømte vindyrkningsområder er der ikke én kvadratcentimeter, der ikke er udnyttet til druer, men udenfor dem dyrkes der grøntsager, laves ost og opdrættes grise til regionens delikate charcuteri. Der er også godt med vildt i Ardennerne – og så findes der i Haute-Marne dejlige trøfler fra september til marts. Reims er i øvrigt berømt for sin sennep, som selvfølgelig serveres til skinke og pølser. Man skal selvfølgelig heller ikke snyde sig selv for at smage poularde au Champagne eller østers gratineret med Champagne-sauce. Her går det mere end fint med en tør Champagne fra en af enkerne til.
I virkeligheden kan man jo bare beslutte sig for, at Champagne passer godt til alt. Husk bare på Bollingers berømte ord:
WHAT TO DO
Reims findes der godt 250 km kældergange. Gangene under byen blev til under Romertiden, hvor arbejdere huggede kalksten ud til opførslen af Durocortorum – romernes navn for det, der senere blev til Reims.
Kælderskakterne under Maison Veuve Clicquot i Reims er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og bør besøges (det er en god idé at forudbestille en billet). Her under Clicquots Champagnehus gav Barbe-Nicole sit ja til François Clicquot 10. juni 1798 under en privat ceremoni. Kirkerne, der var blevet erobret af de revolutionære, var ikke blev genindviet, så kældrene dannede rammen om afgivelsen af ægteskabsløfterne den sommerdag for over 200 år siden.
I Reims ligger også Madame Pommerys imponerende, imposante Champagnehus, der er opført i elizabethansk stil for at hædre det britiske folk, der var grunden til, at Pommery overhovedet havde råd til at lade sådan en bygning konstruere. Slå vejen forbi, og lad dig fange af alle de nygotiske detaljer.
I Épernay kan man besøge kældrene under Moët et Chandon, som var Clicquots største konkurrent og som hun afskyede på grund af hans nære venskab med kejser NapolÉon. Moët et Chandon har 28 km kælder og er i dag i øvrigt forenet med Clicquot i mega-koncernen LVMH.
Hos Mercier, som var et af de huse, der opfandt en fiktiv enke for at ride med på bølgen, er der også mange kilometer underjordisk terræn. Man kan også her se den store tønde, som Mercier lod fragte til verdensudstillingen i Paris i 1889 af 24 okser som et kæmpe marketingstunt.
Foretrækker man at blive over jorden, kan det være hyggeligt bare at slentre ad Épernays Avenue de Champagne eller tage ud til Château de Boursault lidt uden for Épernay. Dette lille slot lod Veuve Clicquot opføre i 1843 og her har hun holdt mange Champagnefester. Det var også her, den ukronede dronning af Champagne døde i en alder af 89.