29/4/2021
|
Magasin 4 2021
Stegte hvide asparges med rygeostsauce
Hvide asparges på ''løgismosesk'' – en udsøgt forret med de fede, hvide asparges, som stadig holder på deres sprøde konsistens, efter de har mødt den varme pande og en skefuld smør.
En af vores helt store gastronomiske kærlighedsaffærer, rygeosten, er her midtpunkt i en cremet smørsauce – en sauce du nok ikke glemmer foreløbigt, når du har smagt den.
Ingredienser
- 4 stk hvide asparges pr. person
- 200 g smør
- 2 spsk Løgismose sødmælksrygeost
- 2 dl hønsefond
- 2 stk æggeblomme
- Kørvel
- Estragon
- Citron
- Hasselnødder
Sådan gør du
Step 1
Smelt 125 g smør i en kasserolle til det bruner, skummer op og dufter af ristede nødder.
Step 2
Bland æggeblommer og rygeost sammen med en stavblender til en homogen masse.
Step 3
Hæld smørret op i hønsefonden og bring blandingen i kog.
Step 4
Skræl de hvide asparges og knæk bunden af.
Step 5
Steg asparges ved høj varme på en pande i 4-6 minutter (tip, når spidsen af en lille tynd kniv kan stikkes let igennem, er aspargesene færdige). Tilsæt en spsk. smør til panden og lad bruse op.
Step 6
Blend med en stavblender den kogende fond med smør ned i æggemassen med rygeost, til saucen er cremet og skummende. Smag til med salt og peber.
Step 7
Anret asparges med ristede hasselnødder og krydderurter og tilsæt saucen umiddelbart inden servering.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...