Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 318,75
Albert Michler's 1863 Austria Empire Navy Rum
- 1 stk. 318,75
375,-
535,71 pr. l.
1 stk.
318,75
Spar 56,25
Beskrivelse
Austrian Empire Navy er en vellystig velsmagende Rom med fine noter af vanilje og spænende krydderier. Til den søde side, men afbalanceret og efter et par sip mere elegant end overvældende.
Det er det i 2014 genopstandne Albert Michler Distillery, der står bag, og det er lidt snyd at kalde det et destilleri alt den stund, at der blot er tale om et firma der, godt nok respektfuldt, leger med navnet på det oprindelige Albert Michler destilleri, der blev grundlagt i 1863 og i et par menneskealdre var en berømt leverandør til hoffene i det østrigsk ungarske dobbeltmonarki.
Desværre lå destilleriet i Buchsdorf (Buková) på den tjekkisk-polske grænse i det, der nu er en del af Tjekkiet, og under 2. verdenskrig kom det både helt bogstaveligt og også i overført betydning i skudlinjen, hvilket ledte frem til at destilleriet måtte lukke, og i dag er det eneste der er tilbage resterne af en forfalden administrationsbygning.
Austrian Empire Navy Rum er således produceret af Foursquare Rum Distillery, der ligger i en tidligere sukkerrørsplantage på Barbados, og er øens mest eftertragtede partner for de europæiske aktører på den brandvarme Rom scenen. Der er tale om et sammenstik fra fade med 5-12 år gamle Rom, der er overvejende er modnet i ex. Whisky fade, men enkelte fade, der har været brugt til Sherry, Madeira, Portvin og/eller Californisk Zinfandel, indgår også. Den færdig modnede Rom er sejlet til Europa i rustfrit stål og siden nedvandet til salgsstyrke, filtreret og tappet på flaske i Bristol.
Producent
Albert Michler Distillery er en af de nyere spillere i spiritusindustrien, som med succes har valgt at satse på Absinth og især på den glohede scene for Rom og Gin. Især deres omfattende serie af Austrian Empire Navy Rom har på forunderlig vis formået at være både loyal og nyskabende i forehold til de caribiske destillerings- og modningstraditioner. Og da de forskellige produkter gennemgående har været kvalitetsorienterede er Austrian Empire Navy blevet en sikker havn for dem der finder det svært at navigere i tidens overvældende meget diverse udbud af Rom.
Bag Albert Michler Distillery står de 2 tjekkisk fødte venner David Kaiserlich og Martin Prehnal, som har forstået, at Rommens sjæl ligger i destilleringen, modningen og fordampningen i det tropiske klima og ikke mindst i de forskellige masterblenderes virtuose og ofte nedarvede talent. Og derfor er de 2 venner endnu ikke faldet for fristelsen til at sejle den ufærdige sukkerrørs- og melassespiritus til Europa, selvom den reducerede fordampning i forbindelse med den efterfølgende modning ville gå direkte ned på bundlinjen.
På trods af navnet er Albert Michler Distillery ikke et egentligt destilleri, men et firma, der i samarbejde med forskellige aktører udvikler forskellige brands, som så tappes på forskellige platforme, som regel i Storbritannien, hvorefter distribution styres fra kontorerne i Bristol. Og i lyset af at Albert Michler Distillery først kom til verden i 2014 er antallet partnere imponerende. Således har følgende destillerier allerede været på spil alene til brandet Austrian Empire Navy:
- Bodegas de America, Panama
- Compania Licorera, Nicaragua
- Diamond, Guyana
- Foursquare, Bahamas
- New Yarmouth, Jamaica
- Oliver & Oliver, Dominican Republic
- South Pacific, Fiji
- D.L.,Trinidad
- Uitvlugt, Guyana
- Worthy Park, Jamaic
De 2 iværksættere David Kaiserlich og Martin Prehnal har ikke nogen direkte relation til det oprindelige destilleri. De har ”blot” erhvervet rettighederne til at bruge navnen og efterfølgende har de funderet deres virke på en romantisering af en anden tid, hvor tyskere, tjekkere, østrigere, ungarere, kroatere, slovenere og mange andre nationaliteter levede i fredelig sameksistens i det fælles østrigsk- ungarske dobbeltmonarki.
Det oprindelige destilleri blev etableret i 1863 i den lille flække ”Buchsdorf” i den østrigske del af Schlesien. For at få det hele med hed den "Albert Michler, Buchsdorf, Likör-Rum und Spiritus Fabrik i Buchsdorf" og funderet på Albert Michler urtelikør "Original Buchsdorfer Magenbitter", der også blev brugt til medicinering, udviklede destilleriet sig til et af de mest betydningsfulde i Centraleuropa, som i par menneskealdre var leverandør til de østrigske kejsere og ungarske konger.
Afslutningen på 2. Verdenskrig blev imidlertid fatal for destilleriet, i det fordrivelsen af den tyske befolkning fra Schlesien og ankomsten af det kommunistiske regime betød, at destilleriet til sidst måtte indstille produktionen. I dag er det således kun ruinen af den gamle administrationsbygning, en delvist renoveret lagerhal og en lille mindetavle, der er tilbage. Resten er revet ned og genanvendt som byggematerialer i lokalområdet.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter