Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 892,50
Brig's Rosé Port
- 6 stk. 892,50
175,-
233,33 pr. l.
6 stk.
892,50
148,75 pr stk.
Spar 157,50
Beskrivelse
Det har ikke været kedeligt at samarbejde med Manoel D. Poças Junior i de senere år. Jorge Manuel Pintão og hans assisterende vinmager André Barbosa har op til 100-års jubilæet og efterfølgende arbejdet målrettet på at give Poças Junior en forstærket, ja nærmest vovet profil på bordvinssiden i en serie af vine, som de kaldte “Fora da Série” eller på dansk "ud af boksen".
Der var fra starten højt til loftet og ikke bare mulighed for, men også pligt til at eksperimentere, og da de blev belønnet med uhørt international bevågenhed og fantastiske anmeldelser fulgte lysten og modet til også at begynde at udfordre Portvinens temmelig fastlåste konventioner.
Et af resultaterne er denne Brig’s Porto Rosé, som sikkert vil overraske de fleste. Lyserød Portvin har været markedsført i snart 20 år, men her er der drysset lidt innovation hen over fænomenet ved nærmest at halvere mængden af restsukker og ved helt at fravælge fadlagringen.
Der er tale om most fra primært Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz, som er trukket fra de forskellige gæringstanke 8-16 timer inde i gæringsforløbet. Dernæst er mosten gæret videre uden kerner og skaller i separate ståltanke og her har man så ventet indtil alkoholindholdet var på vej op forbi de 10% og sukkerindholdet var faldet ned under de 60g. før gæringen blev standset med en i forhold til konventionel Portvin markant mindre mængde brandy. Herefter afrunding i rustfrit stål frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske i processer fri for kontakt til stoffer og materialer af mineralsk og vegetabilsk oprindelse. Med andre ord en vin, som opfylder alle kriterier fastsat af Den Europæiske Vegetarisk Union (EVU).
Brig's tilfører begrebet Portvin en nyt forfriskende twist. Smuk at se på, rent smagende, aromatisk, friskere, mere orienteret mod røde bær og mindre sød end man forventer. I sin profil mere i familie med en ikke alt for krydret hvid Vermouth end de forskellige Portvinstyper og allerede et hit blandt hippe mixologister på de mondæne barer i Porto og på kysten ned mod Lissabon.
Prøv den for eksempel til ikke for søde isdesserter med jordbær og chantillycreme eller nup den ren hen over is med lidt strimlet citronskal og måske din favorit tonic.
Producent
Familiefirmaet Manoel D. Poças Junior er grundlagt i 1918 og i dag styres virksomheden i 4. generation af ikke færre end 6 efterkommere af grundlæggeren. Oprindeligt ejede familien 2 destillerier hvor man fremstillede den brandy, som portvinen forstærkes med, men da brandyproduktionen blev nationaliseret i 1930’erne måtte familien sadle om, og derfor etablerede man sig som portvinsproducenter funderet på druerne fra Quinta da Quartas, som Pocas havde overtaget som betaling for et større parti brandy nogle år tidligere.
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintão der tager over konsulteret af den erfarne Luis Rodrigues.
Druerne er de traditionelle varianter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke, og der sker en rutinemæssig sortering under plukningen således at kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne, som så bliver båret frem til den nærmeste vej og kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet alle sine produktionsfaciliteter.
Poças er blevet kendt for at skabe elegante og behagelige portvine, som altid befinder sig lidt til den tørre side i forhold til gennemsnittet, og de har endda oplevet at Wine Spectator kaldte en af deres Late Bottled Vintage Portvine for ”lidt for perfekt".
Den store specialitet hos Poças er imidlertid familiens Colheita Portvine, som normalt tappes efter 7 års fadlagring. Hos Poças markerer de 7 år kun startskuddet til den første aftapning, og i de store årgange frigives små partier igen og igen, hvilket betyder at man fortsat kan tilbyde overraskende friske Colheita Portvine fra 1960’erne.
Det øverste billede er et skud af Maria Manuel Maia, Pedro Poças Pintão, Paulo Pintão og Jorge Manuel Pintão, som nu i 4. generation fører Manoel D. Poças Júnior videre. Billedet er taget 15. august 2020 på 102 års dagen for firmaets grundlæggelse og i en tid hvor også Poças Júnior mærkede konsekvenserne af Covid-19.
De 4 benyttede lejligheden til at minde os om, at Poças Júnior blev til virkelig i skyggen af den første verdenskrig og den spanske syge, hvorefter de optimistisk konkluderede: "Der er altid plads til håb. Sammen er vi stærkere!"
I am delighted to see this winery sort of reinventing itself, trying creative new bottlings and doing something different. It's nice to see the effort and the thought process. To be sure, when you try different things not everything is a big success, especially not at first. Some things on offer this report are not huge successes, but they are still interesting and fun to try, like the Roga and the Novus. Hopefully, they keep developing and getting better. Some, like the Roga, will certainly always just be niche wines with a point. You'll like the point or you won't. Mark Squires - August 2021 i The Wine Advocate #256
Poças har været en del af Løgismose familien i en lille menneskealder. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Portvin er en forstærket vintype, der produceres omkring den portugisiske del af Douro floden. Det meste portvin er rødt, men der findes også hvide udgaver. Alt portvin er sødt, og sødmen opnås ved at tilsætte alkohol tidligt i gæringsforløbet inden alt sukkeret er omdannet til alkohol. Opspritningen til ca 20% dræber gæren og gør vinen stabil og holdbar. Som udgangspunkt produceres to grundtyper af portvin: Ruby og Tawny, som både referer til farven og til smagen. Ruby typerne inkluderer blandt andet Vintage og LBV, mens Tawny findes med aldersangivelse som 10, 20, 30 og 40 års samt Colheita med årgangsangivelse. Af druesorter bruges særligt Touriga Nacional, Tinta Barroca, Tinta Cao og Tinta Roriz
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter