Fakta
- 6 stk. 51.484,50
Chambertin Clos-de-Bèze Grand Cru
- 6 stk. 51.484,50
10.095,-
13.460,- pr. l.
6 stk.
51.484,50
8.580,75 pr stk.
Spar 9.085,50
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
99
Guide vert 2017
Vinous by Antonio Galloni
96
Stephen Tanzer - November 2016
Allen Meadows - Burghound
92-95
Januar 2016
Jancis Robinson
18+
Jancis Robinson - Januar 2016
Decanter Magazine
93-95
Meal Martin - December 2015
Beskrivelse
Man kunne godt tro de havde fået sig et lille glas eller to over tørsten da de tilbage i 1937 skulle fastlægge rammerne for hvad der skulle have Grand Cru status i Gevrey-Chambertin, og det er sikkert muligt at finde fascinerende historier om de alliancer og studehandler som datidens influenter indgik med hinanden for at nå et resultat, som tilgodeså så mange som muligt.
Dels var det overraskende, at de fandt det nødvenligt at definere hele 6 ekstra Grand Cru marker rundt om Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin, og dels var det besynderligt, at de bare 1,82 ha. som udgjorde Mazoères-Chambertin fik tilladelse til at sælge deres vin som Charmes-Chambertin.
Hvorom alting er fik de 3 store Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin hele 6 satellitter på begge sider af Route des Grands Crus og Christophe Perrot-Minot, der har samlet på exceptionelle parceller i mere 25 år, har stadig en lille drøm om være repræsenteret i dem alle.
Det har ledt frem til et usædvanligt partnerskab med Pierre Damoy, som blandt andet ejer hele 5,36 ha. omkring det lille berømte hus til markarbejderne midt oppe på Clos de Bèze. Christophe og Pierre har således siden 2003 kultiveret en del af vinstokkene i fællesskab og også fastlagt høsttidspunktet sammen, og når druerne er blevet plukket har Christophe som regel tilstrækkeligt til 6-8 fade. Men ikke i 2014 hvor alt for meget regn og alt for lidt sol medførte masser af problemer. Her var der bare nok til at fylde 4 fade.
Christophe Perrot-Minot og hans team har et eminent greb om damage control og forebyggende arbejde ude blandt vinstokkene og det er i den grad kommet dem til gode i det, vi godt nu tør kalde de 4 vanskelige år i Bourgogne. Uanset hvad moder jord har fundet på at byde ind med i 2011, 2012, 2013 og 2014 er udfordringerne blevet tacklet, og set her lidt på bagkant ved vi, at Domaine Perrot-Minot har leveret en kollektion som alle 4 år har været blandt de ypperste på hele Côte de Nuits.
Da vi tilbage i foråret 2016 smagte et udvalg af vinene fra 2014-årgangen, opfordrede Christophe Perrot-Minot os til for 4. gang at vise ham tillid og bare stikke næsen dybt ned i glasset. Egentlig var det ikke nødvendigt. Vi havde lært lektien og blev ikke overraskede da vi konstaterede at Christophe og hans endnu engang havde tacklet en vanskelig årgang. Vi købte vores allokering, og har siden glædet os over de tilbagemeldinger vi har fået og nydt hvor smukt disse vine stadig udvikler sig.
Druerne er naturligvis håndhøstede og Christophe valgte i 2017 at arbejde med omkring 50% hele drueklaser. De gennemgik indledningsvis en såkaldt kold maceration sammen med de afstilkede druer ved 14 grader i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet og den egentlige gæring fik lov til at gå i gang. Efter gæringen fik vinen lov til at sætte sig i 48 timer inden den blev fyldt på 2 nye og 2 brugte fade fra Allier leveret af Remond i Ladoix-Serrigny, hvilket vist nok er den laveste andel af ny eg i denne vin nogensinde. Vinen er modnet i 16 måneder uden omstikninger og med kun få omrøringer inden aftapningen, der fandt sted uden klaring eller filtrering.
Hver enkelt flaske er i forbindelse med etiketteringen forsynet med en "logstrip" hvilket gør det muligt at indhente oplysninger om vinen på internettet.
Producent
Dette domaine kom til verden da Marie-France Merme i 1963 giftede sig med Henri Perrot-Minot. Henri arbejde i begyndelsen sammen med sin svigerfar om driften, og da svigerfaderen døde besluttede han at bygge videre på de traditioner funderet på kvalitet og innovation, som allerede regerede på stedet, men nu under navnet Henri Perrot-Minot.
Det er imidlertid først efter 1993 da familiens søn Christophe Perrot-Minot vendte hjem til gården efter 7 års læretid som vinmægler, at tingene for alvor tog fart.
Christophe begyndte at udvide portofølgen først med druer fra små lejede parceller i Chambertin og siden med en række fine parceller i Côtes de Nuits. Siden lykkedes det for Christophe Perrot-Minot at erhverve Domaine Pernin Rossin i Vosne-Romanée, da dette blev sat til salg.
Domænet ejer i dag således hele 18 ha. rundt omkring i Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolly-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges og producerer hvert år mindst 25 forskellige vine.
For Christophe er vinstokkenes alder blevet det helt centrale omdrejningspunkt, og tilplantninger med nye vinstokke er næsten ikke eksisterende. Derfor lanceres de allerfleste vine som Vieilles Vignes eller Vieilles Vignes - Cuvée Ultra såfremt vinstokkene er særligt gamle.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Gevrey-Chambertin ligger på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or. Gevrey er navnet på den lille by, hvor omkring markerne ligger, og Chambertin er navnet på kommunens fineste mark samt indgår i flere af Grand Cru navnene. Hele 8 (9 hvis Mazoyeres-Chambertin tælles med, det meste vin fra Mazoyeres-Chambertin markedsføres som Charmes-Chambertin) Grand Cru marker findes i Gevrey-Chambertin, hvorfra der produceres nogle af Bourgognes og verdens mest eftertragtede vine. Kommunen dækker ca 435 ha vinmarker og flankeres mod syd af Morey-St-Denis. Kun rødvin må produceres og druesorten er Pinot Noir. Vinene anses generelt for at være blandt de mest strukturerede og maskuline røde Bourgognevine og vil som oftest have et rigtig godt lagringspotentiale.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter