Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 2.079,-
- 3 stk. 1.113,75
Champagne Cuvée Perpétuelle Extra Brut - ØKO
- 6 stk. 2.079,-
- 3 stk. 1.113,75
495,-
660,- pr. l.
6 stk.
2.079,-
346,50 pr stk.
Spar 891,-
3 stk.
1.113,75
371,25 pr stk.
Spar 371,25
Anbefalinger
Jyllands-Posten
93
Niels Lillelund - December 2023
Beskrivelse
Champagne Bonnet-Ponson er en af de mange Récoltant Manipulant, som gør det så meget mere spændende at beskæftige sig med de franske bobler, og her med den lille sløjfe på, at det ud over velsmag også handler bæredygtighed og lavere intervention. Det er Cyril Bonnet som afstikker den nye retning. Han er den 6. generation i rækken og kom hjem til gården i 2013 på den betingelse, at det skulle være slut med insekticider, herbicider og syntetiske fungicider. Og her 8 år senere er alle familiens omkring 50 små parceller formelt set økologiske. Der er bare det lille aber dabei, at familiens såkaldte "vin de reserve", som de bruger til blandt andet at definere stilen og ensrette udtrykket i denne Cuvée Perpetuelle, kommer fra noget der ligner et Solera system og det betyder at det trækker lidt ud med at få lov til at sætte det økologiske stempel på flaskerne.
Der er tale om nogenlunde lige dele Pinot Noir, Meunier og Chardonnay, høstet fra omkring 35 år gamle vinstokke på Premier Cru parceller omkring Chamery, Vrigny og Coulommes la Montagne på den vestlige del af Montagne de Reims. Mosten forvandles til vin i rustfrit stål og brugte 400 liters fade (15%) uden fremmede gærstammer, men sammen med en gærkultur, der opformeres fra druer plukket en uges tid inden den egentlige høst. Alle vinene får lov til at gennemgå den malolaktiske gæring i de 8 måneder, der går, inden den endelige cuvée sammenstikkes med 40% "vin de reserve" fra de tidligere år. Herefter tappes vinen på flaske uden klaring og filtrering og med kun behersket anvendelse af svovl. Efter den fornyede gæring modner vinen sammen med gærresterne i 48 måneder hvorefter den degorgeres til Extra Brut med en ultralav dosage (1,5-3,5 g/L) med en hjemmelavet såkaldt liqueur d’expédition og efter yderligere 3 måneder frigives den til salg.
En meget behagende Champagne som appellerer meget bredere end de fleste andre Champagner med en så lav dosage. Den skænkes med et fint skum og står efterfølgende med mange små stædige bobler mens den byder sig til med røde sommeræbler, krydrede abrikoser, honning, moden citrus og skiver af friskristet rugbrød til næsen. Derpå fyldig i munden, ja nærmest omfavnende hvor den modne frugt og den lille fornemmelse af sødme (som modenheden bringer) dominerer, men nedenunder pulserer syren og en let bitterhed, som sørger for at friskheden også er til stede. Dette er fermt håndværk!
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvins familien. Hos Løgismose taler vi ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette fra Funkiness 1 til Funkiness 4. Her er der tale om
Funkiness 1: Forvent ingen eller meget begrænsede naturvins-karakteristika.
Producent
Champagne Bonnet-Ponson er en af de mange Récoltant Manipulant, som gør det så meget mere spændende at beskæftige sig med de franske bobler. Huset er grundlagt i 1862 af Grégoire Bonnet og med ankomsten af Cyril Bonnet i 2013 som kom hjem til gården for at arbejde skulder ved skulder med sin far Thierry Bonnet kigger vi ned i den 5. og 6. generation i familien.
Som så mange andre steder gemmer den lille bindestreg på en romance, her mødet og i 1957 ægteskabet mellem André Bonnet og Monique Ponson. Hun arvede nogle parceller fra sin bedstefar og sammen besluttede de to at det skulle være slut med hovedparten af druerne til et af de store Champagne huse og efterhånden som de i løbet af 1960'erne fik udgravet en kælder der var stor nok til at rumme deres ambitioner begyndte de for alvor selv at tappe deres vin og opbygge det lager af vin de reserve, som skulle definere husstilen hos Champagne Bonnet-Ponson. (Den oprindelige kælder blev jævnet med jorden under 2. verdenskrig).
Thierry Bonnet sluttede sig til siden forældre i 1979 og fortsatte med at udvide kælderen og tilkøbe parceller efterhånden som der kom luft i økonomien. I dag er der således tale om flere end 50 små parceller omkring landsbyerne Chamery, Vrigny, Coulommes-la-Montagne og Verzenay og da Cyril Bonnet satte bæredygtighed som betingelse for sin hjemkomst er alt i disse år under en kontrolleret omlægning til økologi ligesom der plantes gamle kloner af Chardonnay og Pinot Noir, som ikke er udviklet med henblik på at modstå det stress som kunstgødningen udsætter planterne for.
Cyril Bonnet indrømmer at det var nemmere at tage den økologiske ja-hat på i de 6 år han arbejde som vinmager i det varmere og mere tørre Frontonnais, men han mener det bliver nemmere efterhånden som vinstokkede vinder deres naturlige livskraft tilbage og han er overbevist om at urtemedicinen i form af blandt andet infusion med forgæret brændenælde og padderokke er vejen frem. Også i Champagne hvor den konventionelle anvendelse af insekticider, herbicider og syntetiske fungicider ellers stadig er alt dominerende. Cyril Bonnet kalder sit og familiens projekt for "Seconde Nature".
Data & fakta:
- Druesorter: Pinot Noir, Chardonnay, Pinot Meunier, Petit Meslier
- Praksis: Under konvertering til økologi siden 2013 i et tempo så vinstokkene kan følge med uden stress. Gæring uden fremmede gærstammer, behersket svovlanvendelse og i det hele taget på vej mod lavere intervention i kælderen
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Svovl og kobber
- Manuel høst: Delvis, men der høstes også maskinelt
- Tilplantet areal: 11 ha. og udelukkende frugt fra egne marker (Récoltant Manipulant)
- Årlig produktion: Omkring 70.000 flasker fordelt på 6 forskellige non vintage Champagner, der markedsføres under familienavnet Bonnet-Ponson, og i de bedste årgange 3 millésime vine, der markedsføres under navnet Jules Bonnet i respekt for grundlæggeren.
- Certifikater: Champagne Seconde Nature har været økologisk certificeret siden 2018
- Relation: En del af Løgismose familien siden januar 2021
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter