Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.034,50
Château Belles-Graves - Magnum 150cl
- 6 stk. 3.034,50
595,-
396,67 pr. l.
6 stk.
3.034,50
505,75 pr stk.
Spar 535,50
Beskrivelse
Château Belles-Graves ligger på en lille bakketop med den smukkeste udsigt ned over vinmarkerne og over mod tårnet på L'Eglise Clinet, der sladrer om at Château Gazin, Château Lafleur og selveste Château Petrus blot er 700-800 meter borte.
Her parkerede Lene Grønlykke en dejlig solskinsdag kort efter åbningen af Kong Hans Kælder i 1976 i sin jagt efter vine, som både var til at betale og indfriede ambitionerne på restauranterne. Hun blev charmeret af vinen og de to søstre Marie-France Theallet og Christine Piton, som havde fået overdraget ansvaret for slottet et par år forinden, og det blev indledningen på samarbejde som betyder, at vi her kan præsentere den toogfyrretyvende årgang af vinen!
Château Belles-Graves har leveret med en enestående stabilitet og med mange højdepunkter gennem alle årene, så da vi i september 2018 modtog en mail fra Xavier Piton om at 2016-årgangen nu var aftappet og at vi bare skulle glæde os, ja så steg vores forventninger. Xavier kaldte sin nye vin for "en værdig efterfølger til 2015'eren" og fortsatte: "Her stråler Merlot i al sin fantastiske pragt. Der er perfekt balance mellem fylde og finesse et storslået potentiale som simpelthen blot kræver lidt tålmodighed."
På venstre bred er 2016 da også en af de store årgange hvor især de slotte der har ældre vinstokke og en del ler i jordbunden (som Belles-Graves) klarede de lange perioder med tørke uden nævneværdige problemer og da så den længe ventede regn kom den 13. og 14. september på et perfekt tidspunkt i forhold til modningen af Merlot-druerne producerede de efterfølgende fremragende vine på linje og i stil med de generøse årgange 2009, 2005 og 2000.
På Château Belles-Graves valgte Xavier Piton og hans manager Rémi Rateau at starte plukningen i den første uge af oktober, så de var sikre på at den sene regn havde nået sætte sig, og herefter høstede de i det smukkeste efterårsvejr først Merlot og siden Cabernet Franc i en kvalitet som var så fin, at den efterfølgende sortering hurtigt var overstået.
Vinen er gæret i cement og rustfrit stål og efterfølgende modnet på fade (30% nye) med ugentlige toppings og 2 omstikninger i løbet af den 12 måneder lange modning. Herefter er Le Grand Vin blevet sammenstukket, klaret med friske æggehvider og tappet på flaske.
Resultatet er blevet en herlig vin med en finesserig duft af brombær, solbær, blommer og viol, der smukt bliver supporteret af fint ristet egetræ og noter af vanilje, kanel samt allerlængst omme bagved en snert af muskatnød og tobak. Den er fyldig, saftig og samtidig elegant i munden hvor tanninerne bestemt er til stede og bidrager med en læskende renhed og præcision, som får det samlede udtryk til at fremstå overordentligt vellykket. Xavier Piton opfordrer os til at vise vinen tålmodighed og den rummer da helt sikkert også et smukt potentiale, men efter en rystetur i en karaffel er den bestemt og herlig nu.
Prøv den til en tournedos af velhængt oksemørbrad gerne med haricots verts, bacon og en intens rødvinssauce eller endnu bedre sammen med tynde skiver blødende Magrets de Canard og ristet pære.
Producent
Løgismose Vin har importeret vinene fra Château Belles-Graves i næsten en menneskealder, og hvert år har vi glædet os over den kvalitet og ikke mindst den stabilitet, som Belles-Graves selv i de vanskeligste årgange har været i stand til at levere til os.
Slottet ligger for enden af en smuk linde allé på en fredfyldt skråning ned mod den lille å "La Barbanne", der markerer grænsen mellem Lalande-de-Pomerol og selve Pomerol hvor priserne på vinene stiger til mindst det dobbelte.
Slottet er med i den første udgave af Cocks & Féret's nu legendariske Bordeaux et ses vins, der allerede i 1846 hen over 86 sider skabte det hierarki i Bordeaux, som lettere redigeret (og reduceret) blev formaliseret ved klassifikationen i 1855.
(Féret - Bordeaux et ses Vins 19ème édition kom i 2014, og som noget ganske usædvanligt er samtlige 19 udgaver af dette hovedværk om vinene fra Bordeaux stadig i handelen)
Dengang hed Château Belles-Graves "Domaine de Drouilleau" og stedet gemmer på en historie med mange skiftende ejere, men også med en fokus på de samme 10-12 ha. med vinstokke, som er slottets største aktiv den dag i dag.
I 1938 bliver slottet købt af Jean Theallet for 140.000 francs og da han dør fortsætter hans enke Hermine driften frem til 1973 hvor døtrene Marie-France Theallet og Christine Piton i fællesskab tager over, og siden 1989 har det været Christine's søn Xavier Piton, der har bestyret ejendommen.
Château Belles-Graves forbindes med den berømte videnskabsmand og filmskaber Jacques Cousteau, der var fætter til fætter til Jean Theallet, og derfor boede på slottet om sommeren i sin barndom og senere altid havde vinene fra Château Belles-Graves med sig på de mange ekspeditioner med skibene Calypso og l'Alcyone.
Til minde om den epoke fremstilles i særlige årgange en "Cuvée Calypso en Hommage au Commandant Costeau" fra slottets ældste Merlot Vinstokke.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter