Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.014,90
Chianti Classico - ØKO
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Anbefalinger
James Suckling
92
August 2023
Vinous by Antonio Galloni
91
Antonio Galoni Juni 2023
Robert Parker - The Wine Advocate
90
Monica Larner - August 2023
WinesCritic.com
91
Raffaele Vecchione - August 2023
Beskrivelse
Badia a Coltibuono leverer år efter år arketypiske Chianti Classico vine, som aldrig skuffer, og som det altid er spændende at opleve fordi vinen måske på grund af det biodynamiske og økologiske regime i den grad svinger i takt med de vækstbetingelser, som naturen byder ind med.
2021-årgangen fra Badia a Coltibuono blev ligesom det var tilfældet hos mange andre af vores italienske og franske producenter præget af pludselige temperaturfald og frost omkring daggry den 7. og 8. april, og det en noget nedslående mail vi modtog fra Roberto Stucchi-Prinetti, den 10. april: ”The frost hit badly, temperatures dipped to minus four and even minus six degrees celsius in the lower parts; unfortunately the buds had an early start so they were all ready to go. The damage is probably over 50%, but we will assess it better next week. It’s going to be a slim harvest! Climate disruption…again! Sad”. Heldigvis blev det ikke helt så slemt. De ældste vinstokke viste sig hårdføre og samtidig gik de højest beliggende vinmarker næsten fri, så det samlede udbytte til sidst ”kun” faldt med 18% i forhold til gennemsnittet, og da der samtidig blev tale om en tør sammen med tilpasse mængder nedbør i ugerne op til høsten endte man med at plukke smukt modne druer med en nærmest perfekt balance mellem sukker og syre i saften.
Vinen er gæret i rustfrit stål uden brug af fremmede gærstammer og herefter flyttet op til kældrene under det gamle kloster, der ligger 18 km. borte. Her modner vinen traditionen tro i 12 måneder på gamle franske og østrigske fade (600-3.000 liter) inden turen går tilbage til den moderne vingård hvor den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering. En forunderlig rejse som ikke mange vine udsættes for, men Roberto Strucchi og hans vinmager Maurizio Castelli er overbeviste om, at de ikke ville kunne skabe den samme vin uden opholdet i den historiske kælder.
Smuk rubinrød i glasset og med en dejlig duft af modne kirsebær, iris og viol med delikate strejf af tobak og knust peber nedenunder. Derpå er vinen aromatisk og vedholdende i munden hvor modne tanniner og en lidt urtet mineralitet sørger for friskhed og fin længde. Simpelthen en velstruktureret, elegant og klassisk Chianti Classico.
Producent
Det er let at forstå, hvorfor mange rejsende i Chianti området opfatter et besøg på dette historiske romanske kloster fra det 11. århundrede, som højdepunktet på turen. Badia a Coltibuono rummer både et ulasteligt hotel og en glimrende restaurant, og det hele ligger midt i en smuk have, som emmer af historie og romantik.
Vinproduktionen er imidlertid blevet trukket ud af de historiske rammer til et topmoderne vineri, der stod færdigbygget i 1997, og herfra produceres nu en række ikoniske Chianti Classico vine fra Badia a Coltibuono’s omkring 70 ha. med vinstokke, der siden 2003 har været økologisk certificerede.
Badia a Coltibuono (som bedst kan oversættes til: Klosteret med den gyldne høst) blev grundlagt af Vallombrosan munkene i det 11. århundrede, og var i mere end 700 år et berømt centrum for vinproduktion indtil regeringen i 1810 besluttede at sekularisere klosteret og bortauktionere jordbesiddelserne. Det banede vejen for Stucchi Prinetti familien, som i 1846 erhvervede ejendommen og begyndte at tilbagekøbe en del af de oprindelige vinmarker.
I dag formår den 6 generation af familien med respektindgydende kontinuitet at få innovationen til at smelte ind i de historiske rammer. 4 søskende er de i dag: Emanuela (første kvinde nogensinde der blev valgt til formand for den prestigefyldte Marchio Storico del Chianti Classico) har taget det overordnede koordinerende ansvar. Roberto har påtaget sig rollen som chef vinmager, Paolo styrer den fine Coltibuono restaurant og Guido tager sig af hotellet og de forskellige andre overnatningsmuligheder.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Chianti Classico er et vindistrikt i Toscana i den centrale del af Italien. Classico indikerer, at der er tale om det originale og oprindelige Chianti, hvor produktionen af Chianti har sit udspring, og Chianti Classico dækker stort set hele området mellem Siena og Firenze. I modsætning til det resterende Chianti, er markerne i Classico zonen i højere grad placeret på skråninger og jordbunden er mere ensartet end i den mere omfattende Chianti DOCG. Min 80% skal udgøres af Sangiovese og de resterende 20% kan være lokale sorter som Colorino og Canaiolo eller internationale som Merlot og Cabernet Sauvignon. Chianti Classico anses for at være potentielt det bedste indenfor Chianti. Riserva indikerer, at vinene er lagret min 24 måneder før salg.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter