Fakta
- 6 stk. 1.657,50
Crozes-Hermitage
- 6 stk. 1.657,50
325,-
433,33 pr. l.
6 stk.
1.657,50
276,25 pr stk.
Spar 292,50
Anbefalinger
Jancis Robinson
15,5
Alistair Cooper MW - September 2023
Beskrivelse
Pierre Gaillard udfordrer som altid tesen om, at Syrah vinene fra det nordlige Rhône skal modne i adskillige før den bliver drikkemoden. Her er der tale om umiddelbar charme, og også en accentueret fornemmelse af terroir, som betyder, at vinene er smukke eksponenter for den hårfine balance mellem pondus og finesse. En disciplin som kun få producenter mestrer.
Der er tale om frugt fra 5 veleksponerede grus rige ha. i den del af Crozes-Hermitage appellationen, der ligger i Pont de l’Isère, hvor vinstokkene i gennemsnit er blevet mere end 30 år gamle. Druerne høstes både manuelt og maskinelt i løbet af en uges tid, efterhånden som de bliver perfekt modne på de forskellige parceller, og de transporteres i kølebil de omkring 40 km. op til vingården i Malleval.
Her sker der en sortering såvel før som efter at alle stilke fjernes, hvorefter druerne får lov til at udvikle deres aromatiske kompleksitet i op til en uge inden de forvandles til vin i en blanding af åbne glasfiber tanke og store egefade i Pierre Gaillard ‘s forsøg på at genskabe det udtryk, der var normdannende før de rustfri ståltanke, begyndte at invaderede alverdens vinkældre. Vinen er efterfølgende modnet 18 måneder på brugte fade inden den endelige cuvée er sammenstukket (igen i glasfiber) og tappet på flaske.
Charmerende og samtidig let rustikt og autentisk i sit udtryk med blåbær og hindbær, brændt ler, jern og læder samt den karakteristiske sorte peber hen mod slutningen, hvor også engelsk lakrids viser sig.
Server for eksempel til tataki af dådyrmørbrad med tyttebærvinaigrette eller til peberglaserede kalvebrisler med en blomkålspuré monteret med rigeligt smør, eller... Mulighederne er mange hvis man holder af ungdommelige fint parfumerede rødvine.
Etiketten er dekoreret af Pirre Gaillard mangeårige ven - den i Lyon bosiddende impressionistiske maler Alain Demond - som med svovlgule, grønne og lilla vinøse landskaber og buketter forsøger at formidle magien i flasken.
Producent
Robert Parker udtrykte det meget præcist, da han i sin tid skrev: "Pierre Gaillard har nu mere end 20 års erfaring, så han kan ikke længere betragtes som en "up and coming superstar". Den status har han for længst nået".
Pierre Gaillard har arbejdet sig op ved hjælp af stædighed og hårdt arbejde. I starten sammen med Guigal hvor han var med til at etablere La Turque som et benchmark i Côte Rôtie, og undervejs skrabede han penge sammen, så han kunne købe sit første stykke jord. Det skete i 1981, hvor Pierre erhvervede små 3 ha. på en stejl skråning oppe bag ved Chavanay, og efter at have ryddet den sandede østvendte skråning og anlagt terrasser til vinstokkene var det, der skulle blive til "Clos de Cuminaille", en realitet.
Siden er det gået slag i slag og Pierre Gaillard kan i dag tilbyde en af de mest interessante kollektioner i nordlige Rhône skabt på et spændende miks af frugten fra egne eller lejede vinmarker kombineret med frugten fra betroede druedyrkere.
Hele potentialet mødes i kælderen som ligger udenfor landsbyen Malleval højt oppe på skråningerne langs Rhônefloden. Her gærer druerne til vin i rustfrit stål eller træ alt efter type. Omrøring, overpumpning og sidenhen omstikning begrænses til et minimum og resultatet er en gennemgående transparence og lykkelig elegance i alle vinene, som er ganske enestående.
Bonusinfo:
Både far og datter er også optaget af vinens kulturhistorie og den måde man lavede vin på før i tiden. Det har de sidste 15 udløst et samarbejdet med "Musée Gallo-Romain" i Saint Romain-en-Gal, hvor de har lagt vinstokke og vin til et projekt, der hedder "TOUS LES CHEMINS MÈNENT AU RHÔNE" (Alle veje fører til Rhône). Sammen med museumsfolkene nørder de i mikroskala med at rekonstruere, hvorledes Romerne forvandlede druerne til vin og efterfølgende forsøgte af Historisk konservere og smagsætte den med f.eks. irisrod, bukkehorn, honning, harpiks og måske endda også havvand.
Familien Gaillard har været en del af Løgismose familien siden 2015. Du ser vores aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Crozes-Hermitage er en appellation i den nordlige del af Rhonedalen på østsiden af Rhonefloden. Det er Nordrhones største appellation og ca halvdelen af hele områdets vinmarker hører ind under Crozes-Hermitage, i alt ca 1200 ha. Centralt i Crozes-Hermitage ligger den prestigefyldte appellation, Hermitage, der dog med sine blot 140 ha vinmarker er betydeligt mindre. Jordbunden er varieret, men generelt meget stenet med indslag af sand og ler. Den nordlige del er mest kuperet, mens den sydlige og nyligt inddragede del er mere flad. Både rød og hvidvin produceres indenfor appellationen, og rødvin udgør ca 90%. Syrah er eneste tilladte blå druesort, men op til 15% total af de grønne druer Marsanne og Roussanne må tilsættes under rødvinsproduktionen. De samme to druer anvendes til områdets hvide vine. Pga appellationens størrelse er der stil- og kvalitetsmæssig spredning på vinene, og der laves både lette vine lavet til at blive drukket unge og mere kraftfulde længelevende vine.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter