Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 657,90
Douro Tinto
- 6 stk. 657,90
129,-
172,- pr. l.
6 stk.
657,90
109,65 pr stk.
Spar 116,10
Beskrivelse
Poças ledende vinmager Jorge Manuel Pintão er, trods sit efternavn, oldebarn af grundlæggere. Han kom til Poças tilbage i 1986 efter studier på “Institut d’Oenologie de Bordeaux”, og lige fra starten har han plæderet for at Poças skulle satse mindst lige så meget på bordvinene som på portvinene, og det har ledt frem til at Poças langsomt, men stensikkert er blevet et hotspot for de mange, der har fået øjnene op for Douro-dalens spændende rød- og hvidvine.
Her er der tale om et blend af de 4 blå druer, der er kulturbærende oppe i Numâo i det såkaldte Douro Superior godt 150 km. øst for Porto. Her høstes druerne manuelt fra 40-60 år gamle bæredygtigt kultiverede vinstokke og fragtes derpå ned langs floden til Poças Quinta das Quartas hvor der sker en soignering af frugten inden alle stilke fjernes og nogle af druerne knuses ganske let. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål uden hjælp fra fremmede gærstammer og efterfølgende er 20% af vinen modnet i 12 måneder i brugte franske fade fra Allier inden den endelige cuvée er sammenstukket og tappet på flaske i foråret 2022.
En spændende nærmest modernistisk rødvin fjernt fra de bombastiske fadrige rødvine, som den portugisiske del af Douro-dalen også berømmes for. I stedet fører den sig frem med dejlig aromatisk intensitet funderet på modne mørke bær og et fjernt ekko fra fadene. Saftig, meget imødekommende, og netop med den fin friskhed, som får vinen til at virke letløbende, selvom den slet ikke er så let endda.
Producent
Familiefirmaet Manoel D. Poças Junior er grundlagt i 1918 og i dag styres virksomheden i 4. generation af ikke færre end 6 efterkommere af grundlæggeren. Oprindeligt ejede familien 2 destillerier hvor man fremstillede den brandy, som portvinen forstærkes med, men da brandyproduktionen blev nationaliseret i 1930’erne måtte familien sadle om, og derfor etablerede man sig som portvinsproducenter funderet på druerne fra Quinta da Quartas, som Pocas havde overtaget som betaling for et større parti brandy nogle år tidligere.
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintão der tager over konsulteret af den erfarne Luis Rodrigues.
Druerne er de traditionelle varianter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke, og der sker en rutinemæssig sortering under plukningen således at kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne, som så bliver båret frem til den nærmeste vej og kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet alle sine produktionsfaciliteter.
Poças er blevet kendt for at skabe elegante og behagelige portvine, som altid befinder sig lidt til den tørre side i forhold til gennemsnittet, og de har endda oplevet at Wine Spectator kaldte en af deres Late Bottled Vintage Portvine for ”lidt for perfekt".
Den store specialitet hos Poças er imidlertid familiens Colheita Portvine, som normalt tappes efter 7 års fadlagring. Hos Poças markerer de 7 år kun startskuddet til den første aftapning, og i de store årgange frigives små partier igen og igen, hvilket betyder at man fortsat kan tilbyde overraskende friske Colheita Portvine fra 1960’erne.
Det øverste billede er et skud af Maria Manuel Maia, Pedro Poças Pintão, Paulo Pintão og Jorge Manuel Pintão, som nu i 4. generation fører Manoel D. Poças Júnior videre. Billedet er taget 15. august 2020 på 102 års dagen for firmaets grundlæggelse og i en tid hvor også Poças Júnior mærkede konsekvenserne af Covid-19.
De 4 benyttede lejligheden til at minde os om, at Poças Júnior blev til virkelig i skyggen af den første verdenskrig og den spanske syge, hvorefter de optimistisk konkluderede: "Der er altid plads til håb. Sammen er vi stærkere!"
I am delighted to see this winery sort of reinventing itself, trying creative new bottlings and doing something different. It's nice to see the effort and the thought process. To be sure, when you try different things not everything is a big success, especially not at first. Some things on offer this report are not huge successes, but they are still interesting and fun to try, like the Roga and the Novus. Hopefully, they keep developing and getting better. Some, like the Roga, will certainly always just be niche wines with a point. You'll like the point or you won't. Mark Squires - August 2021 i The Wine Advocate #256
Poças har været en del af Løgismose familien i en lille menneskealder. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Vinregionen Douro i Portugal er centreret omkring floden Douro og de nedre dale af Douros bifloder. Regionen er beskytte mode atlanterhavsvinde fra vest af Marao og Montemuro bjergene og har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Regionen inddeles i tre underzoner: Baixo Corgo, Cime Corgo og Douro Superior fra vest mod øst. Produktionen er opdelt mellem forstærkede vine, bedre kendt som portvine, og bordvine med ca lige meget kvantitetsmæssigt i de to kategorier. De forstærkede vine er de mest kendt og det, regionen typisk associeres med, men bordvinene er ved at vinde terræn og kendes som Douro vine.
Der dyrkes primært blå druer med fokus på Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cao og Tinta Barrocca, men også en lang række andre lokale sorter. Hvidvine laves hovedsageligt på Gouveio, Malvasia Fina, Rabigato og Viosinho.
Douro regionen er listet på UNESCOs verdensarvs liste og mange steder er vinmarkerne terrasserede. Regionens vinmarksareal er ca 40.000 ha og jordbunden er præget af schist, granit, sand og grus.
Distrikt
Distriktet Douro, som er en DOC/DOP i Portugal, som bruges om bordvine fremstilles i regionen Douro. Regionens hedvine markedsføres under DOP Porto, selvom arealet for produktion til de to typer er det samme.
Bordvinene fra Douro har oplevet stigende interesse fra verdensmarkedet, og mange portvinshuse og quintaer producerer nu også disse vine sideløbende med deres hedvine. Druerne kommer ofte fra andre marker, der typisk er højereliggende og fra skråninger med mindre direkte soleksponering.
Druesorterne, der anvendes, er de samme som for portvine, men produktionen er som for normal rød- og hvidvin uden tilsætning af alkohol. Nogle af dem lagres endvidere på nye fade. Stilen kan være fra mellemkraftige frugtige vine til kraftfulde, fadprægede vine både indenfor rød og hvidvine. Mange af dem er lagringsegnede.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter