Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 483,65
Eminente Ron de Cuba Reserva Aged 7 years
- 1 stk. 483,65
569,-
812,86 pr. l.
1 stk.
483,65
Spar 85,35
Beskrivelse
Med den ultrasmukke flaske og et indhold som sagtens kan spille op til det de caribiske naboer, præsterer er Eminente blevet et friskt og seriøst pust på den glohede eksotiske scene for sukkerrørsdestillater.
Brandet er ejet af Moët Hennessy og der er tale om et seriøst, målrettet og, ved vi allerede nu, meget vellykket forsøg på skabe fornemmelsen af fede cigarer, smittende musik og gamle amerikanerbiler uden at gå planken ud. Altså skabe en mørk rom, der i sin smagsprofil er fuldt bevist om, at flertallet af forbrugerne har haft flest oplevelser med den lyse rom.
Moët Hennessy har via eminent og muskuløs markedsføring erobret verden med blandt andet Hennessy Cognac, Belvedere Vodka og whisky-nørdernes hjertebarn Ardbeg, og den voldsomme vækst indenfor rom kategorien er naturligvis ikke fløjet hen over hovedet på dem, der sidder og varetager Moët Hennessys positionering i spiritusbranchen.
Det var indlysende at der skulle tilføjes et rombrand til porteføljen, men i stedet for som hidtil at investere i et eksisterende brand, valgte man denne gang at starte fra bunden af. Eller næsten fra bunden af. Man henvendte sig til mægtige Cuba Ron SA., som sidder tungt på den cubanske spiritusindustri, og allerede servicerede blandt andre Pernod Ricard med Havana Club.
Cuba Ron's yngste "Maestro Ronero" César Martí blev sat på opgaven, og resultatet er blevet denne på én gang autentiske, robuste, harmoniske og let tilgængelige Rom, som rummer en fin fortælling om kunsten at blande aguardientes (eaux-de-vie). Der er tale om Melasse fra sukkerrør af høj kvalitet der er destilleret til 75% hvilket anses at være den procentsats, der udfolder de rigeste aromaer. De unge aguardientes er lagret på tidligere whisky fade og undervejs opfrisket/blandet med lyse 96% aguardientes inden den endelige Rom efter i gennemsnit 7 års modning er nedvandet til 40%, sammenstukket og tappet på de karakteristiske flasker hvor krokodillerne fra Zapata-sumpen, Cubas største vådområdehabitat, skaber associationen til netop Cuba.
En dybt ravgylden Rom med noter af ristede kaffebønner, læder, cigaræske, chokolade og ristede nødder. Fyldig, rig på vanilje, karamel og svesker, der balanceres og forfriskes af ingefær, muskatnød og peber inden det hele slutter tørt i en lille sky af cigarrøg.
Producent
Cuba Ron SA Corporation blev etableret i november 1993 og betragtes i dag som en vellykket centraliserende og moderniserende institution, der er blevet en uadskillelig del af den cubanske sukkerrørs- spiritus- og forædlings industri.
Virksomheden er funderet på de historiske destillerier Santiago de Cuba (etableret i 1862), Cardenas (etableret i 1878) og Santa Cruz del Norte (etableret i 1919) samt den nyere Agustin Rodriguez Mena (etableret i 1972). 4 produktionsplatforme, som til sammen spreder sig over 700.000 m2 og ud over det leverer spiritus til de 2 modnings- aftapnings- og distributions centraler La Estancia og Havana Club International.
Der tale om en organisation som i den ene ende giver plads til at adskillige højt kvalificerede "Maestro Roneros" kan udvikle produktportofølgen samtidig med at de lader deres knowhow gå i arv fra generation til generation og i den anden ende skaber en virksomhedskultur, der har fleksibiliteten til at reagere på kravene og udfordringerne i en globaliseret verdenshandel.
Cuba Ron SA markedsfører således et meget differentieret sortiment i eget navn samtidig med at de udvikler og efterfølgende produceres private labels til en lang række store som små spiritus grossister rundt omkring i hele verden.
Bedst kendt er Pernod Ricard's Havana Club, der siden lanceringen i 1993 er blevet det 3. stærkeste caribiske brand, og lige nu er Moët Hennessy i gang med at erobre markedsandele med deres første Ron Eminente og fortællingen om Cubas yngste og mest prisvindende Ronero-Maestro César Martí, der har kreeret noget ganske særligt.
Der er mange flere, men fortællingerne om, at det er stangvarer, der bliver puttet i særlige emballager, sælger ikke mange billetter, og derfor er mange importører/grossister ganske nærige, når det kommer til informationerne om produktionen og oprindelsen af deres produkter, hvilket ledes frem til, at mange Rom entusiaster har nydt mere Rom fra Cuba Ron SA, end de aner.
Cuba Rons egne premium brands er Santiago de Cuba Rum, Cubay Rum, Sao Can Rum og Perla del Norte Rum.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter