Fakta
- 6 stk. 994,50
Pet'Nat Pétillant Naturel ØKO 50 cl
- 6 stk. 994,50
195,-
390,- pr. l.
6 stk.
994,50
165,75 pr stk.
Spar 175,50
Producent
Gerhard Eichelmann - redaktøren af "Deutschlands Weine" - pegede i 2023 på Weingut Hahnmühle, da han skulle finde den 21. i rækken af "Aufsteigers des Jahres" i den estimerede og murstenstunge vinguide, som hvert år tager pulsen på op mod 1.000 tyske vingårde. Dermed er Hanhnmühle blevet en del af et fornemt selskab, som blandt andet også omfatter Bischel (2016), von Winning (2011), Kühling-Gillot (2009), Wagner-Stempel (2007) og Philipp Kuhn (2006), og ingen betvivler, at Hahnmühle i dag har bidt sig fast i haserne på Dönnhoff, Emrich-Schönleber og Schäfer-Fröhlich. De 3 berømte weinguter som mere end nogen andre har været med til at løfte vinene fra Nahe op på scenen ved siden af vinene fra Rheinhessen, Rheingau og Mosel.
Weingut Hahnmühle ligger udenfor landsbyen Mannweiler-Cölln i den øvre del af Nahe-dalen og familiens stejle nogle steder dramatisk terrasserede vinmarker ligger som perler på en snor langs den lille biflod Alsenz på en mere end 20 km. lang strækning fra Bad Münster am Stein og op til Steckweiler Mittelberg oppe bag Bayersfeld Steckweiler, der er den sydligste skråning i Nahe. I alt 16 ha. hvor Riesling og Weissburgunder spiller hovedrollen, men der er også en del Roter Traminer (så man fortsat kan producere en ekstremt gastronomisk cuvée på Traminer og Riesling) og lidt Blauer Silvaner (som bliver forvandlet til en hip PétNat tappet halvliters flasker med porcelænspatent lukning)
Selve vingården er indrettet i en gammel vandmølle, hvis ældste dele blev opført i det 13. århundrede. I middelalderen malede vandmøllen korn til det nærliggende Stolzenberg Slot, men i begyndelsen af det 19. århundrede blev møllen bortauktioneret til Oswald Linxweiler. Han ombyggede vandmøllen til et i sin tid meget avanceret vineri, hvor møllens vandkraft drev vinpresserne via et avanceret mekanisk system, og i en lang årrække købte Linxweiler-familien druerne fra egnes vinbønder og forvandlede dem til rhinskvine, som blev distribueret rundt i Tyskland via den nærliggende jernbanelinje.
Martina og Peter Linxweiler kom til i 1986, og i løbet af de efterfølgende 20 år formede de den Weingut Hahnmühle, som vi kender i dag. De afviklede forretningen med de letbenede, letløbende sødmefulde vine funderet på købt frugt, og i takt med at andre valgte at kravle ned fra de besværlige stejle skråninger investerede de systematisk i gamle vinstokke på nogle af de historiske Einzellage i det øvre Nahe.
Samtidig besluttede de, at det skulle være slut med det konventionelle landbrug, og frem mod årtusindeskiftet blev de et forbillede for hele den spirende interesse for bæredygtighed ikke alene i Nahe, men i hele Tyskland, og derfor var det nærmest selvfølgeligt, at Weingut Hahnmühle i 2001 blev den første økologisk certificerede vinproducent i Nahe.
I 2008 påbegyndte deres søn Johannes sin uddannelse som vinmager og efter praktik hos Werner og Volker Knipser, Thorsten Melsheimer og Gut Hermannsberg i Tyskland samt Umathum og Schloss Gobelsburg i Østrig vendte han hjem til vingården i 2012 efter han havde have afsluttet sin Wirtschafterausbildung i Weinbau/Oenologie i Bad Kreuznach vendte han i 2012 hjem til vingården sammen med sin kæreste og senere hustru Katharina.
Det formelle generationsskifte fulgte i 2016 men den 6. og 7. generation arbejder stadig side om side med en klart defineret ansvarsfordeling, hvor Johannes har overtaget ansvaret i kælderen, hvor Katharina (der har en bachelor i international handel) tager sig af marketing, salg og eksport, mens Martina tager sig af regnskabet og Peter fortsat koordinerer arbejdet ude blandt de økologisk kultiverede vinstokke.
Data & fakta:
- Ejerforhold: Familien Linxweiler
- Vinmager: Johannes Linxweiler
- Etableret: Den gamle vandmølle blev erhvervet på auktion af Linxweiler-familien i 1898, og i 1920 blev de første flasker med Roter Traminer fyldt og solgt
- Druesorter: Riesling (55%), Weissburgunder (25%), Silvaner (10%), Roter Traminer (10%)
- Tilplantet areal: 16 hektar
- Centrale vinmarker: Alsenzer Elkersberg, Cöllner Rosenberg, Oberndorfer Aspenberg, Oberndorfer Beutelstein, Oberndorfer Feuersteinrossel, Schlossberg og Steckweiler Mittelberg
- Årlig produktion: Op til 100.000 flasker, fordelt på næsten 30 forskellige vine
- Praksis: Ingen brug af herbicider, kemisk-syntetiske insekticider og syntetisk kvælstofgødning, begrænset brug af fungicider og planteforstærkende midler, udelukkende brug af lavforurenende råmaterialer, ingen genmodificerede planter
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Naturland - Verband für ökologischen Landbau og Bundeswettbewerb Ökologischer Landbau
- Certifikater: Økologisk siden 2001
- En del af Løgismosefamilien siden sommeren 2025
Oprindelse
Region
Nahe er en af Rhinens vigtigste bifloder og også en af Tysklands mindre vinregioner, der indtil ikke alt for længe siden har gået og puttet sig lidt mellem Rheinhessen og Mosel. Bare 4.200 ha. fordelt på 7 Grosslagen (vindistrikter) og over 300 Einzellagen (individuelle vinmarker), der først blev defineret i sin nuværende form i 1971 på trods af, at "Rhinens Sibylle" Hildegard von Bingen allerede i 1163 kaldte Nahe-vinene for en af livets belønninger.
Overvejende stejle sydvendte - sine steder dramatisk terrasserede – vinmarker, hvor vinstokkene står i en enestående mangfoldighed af vulkansk forvitring, sandsten, porfyr og skifer, som tilfører vinene en fascinerende diversitet.
Riesling dominerer med 29% blandt de grønne druer. Herefter følger Weiss- og Grauburgunder (16%), Müller-Thurgau (12%) og Silvaner (6%). De blå druer er firedoblet siden 1990, og i dag er det Dornfelder og især Spätburgunder, som spiller hovedrollen.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter