Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 504,90
Pinot Noir Pays d'Oc Les Rafelières
- 6 stk. 504,90
99,-
132,- pr. l.
6 stk.
504,90
84,15 pr stk.
Spar 89,10
Beskrivelse
Dette er Løgismoses friske uprætentiøse letløbende Pinot Noir, som efterhånden har fået rigtig mange venner. Vinen er produceret i samarbejde med Château du Cléray i Loire, der for nogle år siden indledte et samarbejde med Lacheteau, som i 2005 blev opkøbt af den ekspansive Groupe Grands Chais de France, der med sine mere end 4.000 ha. og mere end 2.500 drue leverandører og ansatte nu er Frankrigs største virksomhed, når det drejer sig om at forvandle druer til vin.
Det betyder adgang til et fantastisk netværk og næsten uanede ressourcer, og med mottoet "Des hommes, des terroirs, une passion" forstås det, at ikke alt er rettet mod bulk og masseproduktion. Det fornemmes i denne vin, hvor druerne trods Château du Clérays placering i Loire er høstet på kystnære vinmarker i Languedoc.
For at værne om friskheden sker høsten i de tidlige morgentimer. Druerne afstilkes, når de ankommer til vingården og køles derefter ned til 2-4 grader i op til 5 dage for at trække ekstra aroma fra skallerne inden de først gærer og siden modner 6-12 måneder i rustfrit stål.
Resultatet er en anderledes Pinot Noir, der byder sig til med lyse transparente nuancer og en legende lethed i smagen, som man normalt ikke forbinder med Languedoc. Ganske aromatisk med noter af kirsebær og hindbær, og måske tættere på Beaujolais end Bourgogne, hvis vi skal prøve at definere stilen. Let og afdæmpet i munden med en nærmest silkeagtig tekstur inden den friske finish tilfører vinen kant.
En fin vin til alskens retter med fjerkræ, kalvekød og svinekød, og heller ikke ueffen til lynstegt tun eller dampet hvid fisk, hvis den vel og mærke serveres sval.
Producent
Sauvion i Loire er et af de huse som Løgismoses har samarbejdet med i længst tid. Det var Lene Grønlykke, som først fik kontakt til de to brødre Yves og Jean-Ernest Sauvion, og det hele startede med deres legendariske Muscadet "Château du Cléray".
Med denne vin fik brødrene så stor succes, at andre små vinbønder spurgte, om de ikke også kunne hjælpe dem med at sælge deres vine uden for distriktet - Det betød tilbage i 1970'erne især i Paris. Brødrene sagde ja, og siden har de opbygget en forretning i samarbejde med en lang række lokale vinbønder, og etableret en blomstrende eksportvirksomhed.
Idag er det Yves Sauvion's ældste søn Pierre-Jean Sauvion der tegner Maison Sauvion og kalder sig selv for en "Façonneur de Plaisir", og hans redskab er den dag i dag druen Melon og de mange samarbejdspartnere langs Loire floden.
Dertil kommer, at Maison Sauvion idag er en del af det mægtige Les Grands Chais de France. En virksomhed som blev grundlagt af Joseph Helfrich i 1979 og nu med 2.000 egne ha. og 7 produktionsplatforme er den største private spiller på den franske vinscene.
Oprindelse
Region
Den store og varierede sydfranske region, Languedoc-Roussillon strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst i et bredt stræk langs kysten vestover til den spanske grænse. Languedoc er den østlige del som er meget franskpræget, mens den vestlige er tydeligt influeret af nærheden til Spanien og den catalanske kultur. Hele området nyder godt af det tørre og lune Middelhavsklima, som giver optimale forhold for druemodning. Grenache er meget udbredt, særligt i Roussillon hvor den bla. bruges til produktion af hedvine, men også Carignan og Syrah samt en række internationale sorter sorter som Chardonnay og Merlot findes i bred udstrækning.Distrikt
Pays d'Oc er en IGP (Vin de Pays) langs Frankrigs sydkyst. Den dækker stort set hele Languedoc-Roussillon. Regionen står for en meget stor andel af Frankigs IGP vine og er varieret både på alle måder ikke mindst, når det handler om vintyper og druesorter. Pays d'Oc anses af mange for værende de franske vinbønders legeplads idet dyrkningsbetingelserne er gode i det tørre, lune klima og reglerne løse, så der eksperimenteres meget. Mange vine herfra markedsføres med druesorten på etiketten, hvilket sjældent ses blandt appellationsvinene.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter