Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 1 stk. 2.290,75
Poças Centenary Box 10+20+30+40 years Tawny 75cl
- 1 stk. 2.290,75
2.695,-
898,33 pr. l.
1 stk.
2.290,75
Spar 404,25
Beskrivelse
Eksklusiv smagekasse eller gaveæske fra Manoel D. Poças Junior med deres 4 anmelderroste og stærkt vanedannende Tawny Port. 10 års, 20 års, 30 års og som kronen på værket den sjældne 40 års.
Vinene er alle sammenstukket i 2018 i forbindelse med fejringen af Poças Juniors 100 års jubilæum, og det er nok engang Poças vinmager gennem mange år Jorge Manuel Pintão og hans tro væbner André Pimentel, der står bag.
Væbnet med pipetter og smageglas har de udvalgt særlige fade fra Poças imponerende lager af gamle portvine i Vila Nova de Gaia, og efterfølgende er vinenes profil og kvalitet blevet godkendt af smagsdommerne hos IVDP (Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto) inden de er blevet aftappet på flaske, forsynet med en solid prop og pakket i den særlige jubilæumskasse hvor de 4 flasker til sammen hylder jubilaren. 10+20+30+40 = 100!
Jorge og André har de senere år modtaget mange roser for deres blandingskunst, som det også fremgår af de anmeldelser tidligere aftapninger af de 4 vine har modtaget.
Poças Juniors har et bagkatalog, som betyder, at de kan holde sødmen nede omkring de 110g. og sammen med den karakteristiske syre, som er en væsentlig del af DNA'en i al god Tawny Port, bliver udtrykket subtilt med en livgivende friskhed, som løfter vinen op i en meget elskelig og let drikkelig liga, hvor der stadig er masser af honning, fudge, figen og karamel, men hvor associationerne til gamle støvede fugtige kældre er nærmest ikke eksisterende. Heller ikke i det subtile sammenstik med den 40-årige profil. Det er simpelthen imponerende!
Alle vinene tager sig bedst ud ved 12-15 grader og vil have det fint sammen med modnede faste oste, sprøde kager med nødder eller desserter med chokolade. Alternativt kan de danne udgangspunkt for en ekstravagant sammenlignende smagning af Tawny Port. En smagning som helt sikkert vil blive en oplevelse for dem der får lov til at være med!
Producent
Familiefirmaet Manoel D. Poças Junior er grundlagt i 1918 og i dag styres virksomheden i 4. generation af ikke færre end 6 efterkommere af grundlæggeren. Oprindeligt ejede familien 2 destillerier hvor man fremstillede den brandy, som portvinen forstærkes med, men da brandyproduktionen blev nationaliseret i 1930’erne måtte familien sadle om, og derfor etablerede man sig som portvinsproducenter funderet på druerne fra Quinta da Quartas, som Pocas havde overtaget som betaling for et større parti brandy nogle år tidligere.
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintão der tager over konsulteret af den erfarne Luis Rodrigues.
Druerne er de traditionelle varianter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke, og der sker en rutinemæssig sortering under plukningen således at kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne, som så bliver båret frem til den nærmeste vej og kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet alle sine produktionsfaciliteter.
Poças er blevet kendt for at skabe elegante og behagelige portvine, som altid befinder sig lidt til den tørre side i forhold til gennemsnittet, og de har endda oplevet at Wine Spectator kaldte en af deres Late Bottled Vintage Portvine for ”lidt for perfekt".
Den store specialitet hos Poças er imidlertid familiens Colheita Portvine, som normalt tappes efter 7 års fadlagring. Hos Poças markerer de 7 år kun startskuddet til den første aftapning, og i de store årgange frigives små partier igen og igen, hvilket betyder at man fortsat kan tilbyde overraskende friske Colheita Portvine fra 1960’erne.
Det øverste billede er et skud af Maria Manuel Maia, Pedro Poças Pintão, Paulo Pintão og Jorge Manuel Pintão, som nu i 4. generation fører Manoel D. Poças Júnior videre. Billedet er taget 15. august 2020 på 102 års dagen for firmaets grundlæggelse og i en tid hvor også Poças Júnior mærkede konsekvenserne af Covid-19.
De 4 benyttede lejligheden til at minde os om, at Poças Júnior blev til virkelig i skyggen af den første verdenskrig og den spanske syge, hvorefter de optimistisk konkluderede: "Der er altid plads til håb. Sammen er vi stærkere!"
I am delighted to see this winery sort of reinventing itself, trying creative new bottlings and doing something different. It's nice to see the effort and the thought process. To be sure, when you try different things not everything is a big success, especially not at first. Some things on offer this report are not huge successes, but they are still interesting and fun to try, like the Roga and the Novus. Hopefully, they keep developing and getting better. Some, like the Roga, will certainly always just be niche wines with a point. You'll like the point or you won't. Mark Squires - August 2021 i The Wine Advocate #256
Poças har været en del af Løgismose familien i en lille menneskealder. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Portvin er en forstærket vintype, der produceres omkring den portugisiske del af Douro floden. Det meste portvin er rødt, men der findes også hvide udgaver. Alt portvin er sødt, og sødmen opnås ved at tilsætte alkohol tidligt i gæringsforløbet inden alt sukkeret er omdannet til alkohol. Opspritningen til ca 20% dræber gæren og gør vinen stabil og holdbar. Som udgangspunkt produceres to grundtyper af portvin: Ruby og Tawny, som både referer til farven og til smagen. Ruby typerne inkluderer blandt andet Vintage og LBV, mens Tawny findes med aldersangivelse som 10, 20, 30 og 40 års samt Colheita med årgangsangivelse. Af druesorter bruges særligt Touriga Nacional, Tinta Barroca, Tinta Cao og Tinta Roriz
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter