Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- Spar 25% - Før 35,-,-
Sardiner i tomat og olivenolie
- Spar 25% - Før 35,-,-
26,25
35,-
Spar 8,75
Info: Denne vare er ikke omfattet af returret
Beskrivelse
Store ensartede sardiner marineret i en delikat tomatsauce og frugtig olivenolie vinklet en smule i dåsen så den mørke tegning på fiskens ryg skjules. Server dem som appetizer med lidt ristet brød. Så simpelt og så godt!
La Gondola er en af de få tilbageværende virksomheder, som fortsat producerer sardiner på den traditionelle måde. Sardinerne fanges kun i en kort periode fra slutningen af maj og frem, mens fedtprocenten i de små fisk er optimal. Sardinerne ovnbages 4- 6 minutter i ovn, og først herefter lægges de forsigtigt til rette i dåserne, inden olien og/eller saucen og de forskellige krydderier tilføjes.
Andre steder arbejder fabrikkerne det meste af året uafhængigt af de landede sardiners kvalitet, og de allerfleste steder lægges de små fisk rå (og nogen gange frosne) i dåsen inden hele herligheden koges og konserveres.
La Gondola handler om manuelt arbejde i en proces, som på smukkeste vis efterstræber den største velsmag og det bedste visuelle udtryk.
Vi kalder det gastronomi på dåse.
Ingredienser
sardiner *
70 %
vand
tomat
7 %
olivenolie
salt
Producent
På en vinmesse i Lissabon og forunderligt nok på en stand for Vinho Verde fangede vores blik en lille montre med forskellige smukt emballerede sardiner. Vi spurgte ind til forbindelsen, og midt i et glas Vinho Verde fik vi en lille flig af en historie om venskaber og uforbeholden kærlighed til denne lille sildefisk. Begejstringen var smittende, og vi spurgte derfor om det var muligt at møde menneskene bag. Det var det, og nogle timer senere sad vi over for to dedikerede "italienske" Portugisere, som med brændende entusiasme indviede os i historien om La Gondola. I næsten en time fortalte José Aguiar om en italiensk familie, som i 30' erne forlod Italien for at bosætte sig i den dengang lille fiskerby Matosinhos lidt nord for Porto, fordi det var her, at fiskerbådene kort fra land kunne fange sardiner i gavmilde mængder. Vi hørte om, hvor vigtigt det var, at sardinerne var helt friske, og vi hørte om en virksomhed, som stædigt fastholdt de traditionelle fremstillingsmetoder og fortsat bagte sardinerne inden de blev marineret og puttet på dåse. Og vi hørte om en virksomhed, som kun producerede til deres brand La Gondola få uger sidst i maj og først i juni, hvor kvaliteten i de små dyr er allerstørst, mens de i ugerne før og efter den optimale periode producerede for andre brands. Vi fik også lov til at se og smage, og tænk: Midt blandt alle Portugals ypperste vine fik vi dagens største oplevelse, da José Aguiar forsigtigt lod blikket gå på en dåse sardiner i økologisk jomfruolivenolie. Fiskene var vinklet en lille smule i dåsen, så vi kun så de sølvglinsende buge under den lysegrønne olivenolie. José delte sardinerne i to og lod os smage den øverste del, mens han forklarede, at man altid skal smage dyret fra hovedet og nedefter, når man skal vurdere kvaliteten. Så lærte vi det samtidig med, at vi fik vores hidtil bedste oplevelse med sardiner. Vi er i Løgismose stolte af at have fået ene forhandlingen af disse ypperlige produkter, og vi håber, at vi har nok til at kunne levere året rundt. La Gondola producerer imidlertid kun til ordre og som nævnt kun få uger om året, så det kan hænde at vi indimellem melde udsolgt på enkelte produkter