Fakta
Sauvignon Blanc Pays d'Oc
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Netto
Forhandles i Netto i udvalgte uger
Beskrivelse
Dejlig tør, udtryksfuld og rent smagende hvidvin skabt på frugt fra de blide bakker bag Thau-lagunen nær den berømte havne og badeby Sète. Der er fersken og masser af moden citrus til næsen og derpå følger en dejlig frisk, frugtagtig, velafbalanceret og vedholdende smag. Et dejligt eksempel på, at druen Sauvignon Blanc kan begave os med underholdende vine mange andre steder end i Loire. Dejlig som velkomst og fin sammen med både fisk, skaldyr, lyst fjerkræ og en lille gedeost.
Moulin de Gassac er en serie af vine og frugten af et samarbejde mellem dedikerede vinbønder og det professionelle team, der også står bag vinen Mas de Daumas Gassac. Den første franske rødvin, der punkterede myten om, at fremragende Cabernet Sauvignon kun kunne komme fra Bordeaux. Brandet blev skabt af Mas de Daumas Gassac grundlægger Aimé Guibert som et modtræk mod daværende EU-forordninger, som begavede vinbønderne med tilskud hvis de rev deres vinstokke op og den første vin i serien blev i 1993 kåret som verdens bedste vin til prisen.
Alle vine i Moulin de Gassac serien bærer Terra Vitis stemplet som bevis på, at der er tale om bæredygtig produktion samt miljømæssig og social ansvarlighed.
''Masser af hyldeblomst i duften. En sprød og syrerig vin med grønne æbler og citronnoter. Pænt balanceret med en fin syrlig afslutning'' – Ekstra Bladet 2021
Producent
Moulin de Gassac er ikke en vingård, men derimod frugten af et samarbejde mellem dedikerede vinbønder, familien Guibert og det professionelle team, der står bag Mas de Daumas Gassac.
Domainet, der i 1980'erne nærmest ud af ingenting, men med uvurderlig hjælp fra den i Bordeaux bosatte professor i geologi Henri Enjalbert (forfatter til referenceværket “The Origin of Quality”), punkterede myten om, at fremragende Cabernet Sauvignon kun kunne komme fra Bordeaux og blev selve ledestjernen for vinbønderne i Languedoc. Med på sidelinjen var i de første år også den legendariske vinmager Emile Peynaud som selvom han havde travlt med revitaliseringen af Château Léoville-Las-Cases og konsulterede Château Margaux, Haut-Brion, La Mission Haut Brion og La Lagune også fandt tid til at iscenesætte Mas de Daumas Gassac. Som han senere udtalte: “I have advised the best properties in France, but there, for the first time, I had the good fortune to be present at the birth of grand cru.”
Historien om tilblivelsen af Moulin de Gassac vinene er en af de mere særegne. I begyndelsen af 1970'erne vedtog EU en række forordningen som gav de forskellige medlemslande mulighed for at modtage betydelige tilskud hvis de til skønnede til braklægning af landbrugsjord som helt eller delvist blev holdt i drift af subsidier. Og i Languedoc førte det at stribevis af vinbønder rev deres vinstokke op, strøg gevinsten og forsvandt ind i serviceerhvervene.
Aimé Guibert, grundlæggeren af Mas de Daumas Gassac, syntes det var vanvittigt. Godt nok var der en massiv overproduktion af vin, men der var ikke nogen overproduktion af kvalitetsvin. Ud fra devisen om at det jo ikke kun kunne være hans terroir, der kunne levere frugt på "Grand Cru" niveau begyndte han systematisk at besøge de omkring liggende vinbønder for at tilbyde dem et lukrativt alternativ til braklægning såfremt jordbundprøver bekræftede teorien. Aimé Guibert fik tidligt nogle af de toneangivende vinbønder med på ideen og i løbet af et par år udviklede en lidt flyvsk ide sig til et lykkeligt oprør mod statens braklægningsplaner.
Den første vin en Cabernet funderet rød cuvée blev lanceret i 1993, og sammen år blev den fejret som verdens bedste vin til prisen i London. Resten er som man siger historie. Vinene under Moulin de Gassac paraplyen omfatter efterhånden mere end 20 labels og vinene eksporteres i dag til mere end 70 forskellige lande. Alligevel er der ikke tale om egentlig industriel produktion. Den helt store værktøjskasse med muligheder for manipulation er forblevet udenfor døren og i de senere år er alle de deltagende vinbønder blevet enige om en bæredygtig agenda som har betydet at de alle ved udgangen af 2020 kan flage med det såkaldte Terra Vitis certifikat ligesom flere enten er eller er ved at blive økologisk certificerede.
Oprindelse