Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.167,90
Toscana IrRosso
- 6 stk. 1.167,90
229,-
305,33 pr. l.
6 stk.
1.167,90
194,65 pr stk.
Spar 206,10
Beskrivelse
Mens signalerne i toppen af sortimentet hos Casanova di Neri ikke er til at tage fejl af, så er der lidt mere støj på linjen, når det kommer til denne IRRosso, IR Rosso, eller skal vi bare kalde den Irrosso? Således er der flere kollegaer, som har fået vinen lidt galt i halsen og både kalder den for den seneste i portofølgen, og "en mini-Brunello, der kommer fra Cetine markerne, de nøjagtig samme vinmarker, som bruges til 100-points Brunelloen Tenuta Nuova".
IRRosso er imidlertid ingenlunde ny. Den er identisk med den hidtidige Rosso di Casanova di Neri, som stadig markedsføres i visse lande, og dertil kommer, at vinen er sammenstukket af frugten fra adskillige andre parceller, end dem Casanova di Neri har nede omkring Le Cetine, heriblandt et par stykker med Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, som her i 2021-årgangen har skubbet Colorino helt ud i kulden, og drejer vinens i en lidt mindre rustik retning, men også samtidigt punkterer de sidste associationer til en mini Brunello.
Men når det er sagt, fejler vinen ikke noget. Den er nu som før et dejligt supplement til Casanova di Neris 2 Rosso di Montalcino vine, og meget tyder på at 2021, trods en meget kompliceret start på vækstsæsonen og en lidt for tør sommer, bliver endnu en triumf for Casanova di Neri og Montalcino. Hvor mange stjerner Consorzio del Vino Brunello di Montalcino vælger at flage nede på glædesmuren i Montalcino er imidlertid endnu uvist. Vi ved kun at årgangens hædersmand bliver den italienske Michelin kok, kendis og Mastechefdommer Carlo Cracco.
Druerne er plukket i løbet af september, efterhånden som vinstokkene på de forskellige parceller ramte den optimale grad af modenhed. Der er foretaget en soignering af frugten såvel under plukningen som oppe på taget af vinkælderen, således at det kun var de perfekte druer som blev afstilket og fik lov til at falde ned i de åbne kegleformede temperaturregulerede fermentorer. Her gærede mosten uden tilsætning fremmede gærstammer i 13 dage hvorefter den unge vin flød ned i store brugte fade en etage længere nede, hvor den modnede i 15 måneder frem mod sammenstik af den endelige cuvée, en let filtrering og aftapningen på flaske.
Mens mange andre søger tilbage de toskanske rødder og blandt andet begynder at se bort fra de franske druer vælger Giacomo og Giovanni Neri en anden vej. Umiddelbart bekommer det denne IrRosso godt. På de 2 parametre saftighed og drinkability har vinen aldrig været bedre end nu.
Producent
Det er blot 50 år siden at der i kun Montalcino kun var én bemærkelsesværdig vin. Den fra Biondi-Santi. 10 år på gamle store slovenske fade fik den, og yderligere 10 år på flaske behøvede den, før den så småt begyndte at henvende sig til verden. Det var en absurd vin og en kommercielt set nærmest umulig vin.
Så kom et hold af amerikanske investorer forbi og forvandlede 400 ha. i et ellers upåagtet område med skov og krat til sirlige vinmarker og snart var en håndfuld Montalcino vine i en helt anden åben "kom og tag mig" stil på vej over Atlanten. Castello Banfi var en realitet.
Vinene blev historiens største nybrud i Toscana, og det fik egnens ellers traditionsbundne bønder til at vejre morgenluft. I 1970 var de 12, der tappede deres egen vin. I 1980 var de 30. I 2017, da Consorzio Brunello di Montalcino kunne fejre sit 50-års jubilæum, var der 229 medlemmer, som måtte tappe deres egen vin, og efter de sidste udvidelser af produktionszonen er flere på vej.
En af de unge håbefulde bønder, som skiftede fra majs, solsikker og korn til vinstokke, var Giovanni Neri. Han grundlagte Casanova di Neri i 1971, og da de første vine, som blev lanceret tidligt i 1980'erne, kom med helt op på toppen af den bølge af Montalcino vine, der skyllede ud i verden, blev der råd til at anlægge nye vinmarker og investere i et nyt topmoderne vineri, som kunne holde varmen ude og hvor tyngdekraften blev hyret ind for at flytte druerne fra maskinen der fjerner stilkene ned i gæringstankene og videre ned i fadene.
Den første årgang af Brunello Etichetta Bianca var 1978. De første årgange af vinene Cerretalto, Tenuta Nuova og Pietradonice var henholdsvis 1981 og 1993 og 2000, og i 2004 modtog den nye vingård med den smukke udsigt op mod Montalcino sin første høst.
Giacomo Neri tog bare 26 år gammel over efter sin far i 1991, og i dag bestyrer han, godt hjulpet af sine 2 sønner Giovanni og Gianlorenzo, datteren Marianna og Toscanas bedste "Best Man" Pierluigi Bonari, en ejendom, som efterhånden er vokset forbi de 500 ha.
Det er dog "kun" 63 ha. fordelt på 7 parceller, som er tilplantet med vinstokke. Dels Fiesole, Poderuccio, Podernuovo, Spereta og Cerretalto, som ligger nordøst for Montalcino omkring landsbyen Torrenieri og nær den nye vingård, dels Pietradonice og Le Cetine, som ligger syd for Montalcino omkring landsbyerne Castelnuovo dell'Abate og Sant'Angelo i Colle.
Adspurgt hvorfor det netop blev disse pletter på landkortet, som kom til at levere frugten til Casanova di Neris vine, svarer Giacomo Neri, at det egentlig ikke var særlig kompliceret: "Alle 7 terroir er karakteriseret ved at råd næsten aldrig forekommer og at de næsten altid leverer smukt modnede druer."
Casanova di Neri er i dag en af de mest berømte vingårde blandt dem, som lukker de mindre franske fade ind i kældrene i Montalcino, og mange connaisseurs rundt omkring i verden rangerer vinene fra Casanova di Neri på linje med det de to ikoner, den nu afdøde Gianfranco Soldera (Case Basse) og den nu pensionerede Piero Palmucci (Poggio di Sotto) har leveret gennem årene. Således har den italienske guide Gambero Rosso hele 18 gange tildelt Casanova di Neri de maksimale Tre Bicchieri og blandt andre Wine Spectator, Robert Parker og James Suckling har adskillige gange flaget deres maksimale 100 point, ligesom Giacomo Neri et sted er blevet kaldt for den ypperste præst blandt modernisterne i Montalcino.
Løgismose har haft vine fra Casanova di Neri i sortiment siden 2010.
Se det aktuelle udvalg her
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter