Domaine Julien Sunier
4 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- Spar 30% v/6 stk.
2023 - Domaine Julien Sunier - 0,75lFleurie - ØKO
89 pointJasper Morris Inside Burgundy
223,30
pr. stk. v/6
Normalpris 319,-
425,33 pr. l.
- Spar 30% v/6 stk.
2023 - Domaine Julien Sunier - 0,75lBeaujolais-Villages Wild Soul
88 pointJasper Morris Inside Burgundy
154,-
pr. stk. v/6
Normalpris 220,-
293,33 pr. l.
- Spar 30% v/6 stk.
2023 - Domaine Julien Sunier - 0,75lMorgon - ØKO
89 pointJasper Morris Inside Burgundy
223,30
pr. stk. v/6
Normalpris 319,-
425,33 pr. l.
Domaine Julien Sunier
Domaine Julien Sunier er et af de mest spændende navne, der er dukket op i bunden af Bourgogne i det nye millennium. En højt beliggende vingård med et vineri, der er rykket ind i det, der tidligere var den gamle lavloftede kostald på Ferme des Noisetiers. Afsides beliggende og så alligevel centralt, når det drejer sig om at transportere frugten fra de knap 9 ha. på skråningerne i Morgon, Fleurie og Régnié op til vingården. En overgang var der yderligere 2 ha. i Fleurie, men der var tale om meget stejle parceller og derfor udelukkende manuelt arbejde, som tog 60% af Julien tid, valgte han at stoppe, efter det meste at arbejdet var blevet spoleret af hagl 2 år i streg.
Historien om Julien Suniers rejse ind i vinen verden er ikke helt almindelig. Bortset fra at han voksede op i en forstad til Dijon, havde hverken han eller hans familien noget forhold til Bourgogne og Beaujolais, men hans mor var frisør, og en af hendes faste kunder var Christophe Roumier fra Domaine Roumier i Chambolle-Musigny.
Da Julien ikke rigtig vidste, hvilken vej han skulle efter skolen, endte det med, at hans mor skaffede han et job på domænet, der med hensyn til kult og prestige befandt/befinder sig i samme liga som Domaine de la Romanée-Conti, Domaine Leroy og Domaine Armand Rousseau. Og det var her Julien så at sige faldt i tønden.
Det blev til studier på ”Institut Universitaire de la Vigne et du Vin Jules Guyot”, og derefter fulgte den sædvanlige tur ud ad den internationale vinrute fra New Zealand til Californien, så Julien fik mulighed for at høste erfaring på begge halvkugler, samtidig med at han opbyggede og plejede en passion for surfing.
Tilbage i Bourgogne, arbejdede Julien sammen med først Nicolas Potel i Nuits Saint-Georges og siden Jean-Claude Rateau i Beaune, hvor han fik øjnene op for den økologiske og biodynamiske tilgang til arbejdet i vinmarkerne og kældrene. Derpå fulgte fra 2003 små 5 år hos Mommessin, hvor han styrede samarbejdet med den store negociants mange tilknyttede vinbønder i alle 10 Cru landsbyer i Beaujolais. Et job som begavede ham med en indgåelse forståelse for de forskellige mikroklimaer, og nok så vigtigt det helt rigtige netværk, som han kunne trække på, da han til sidst valgte at etablere sit eget domæne.
Den nedlagte gård Ferme des Noisetiers blev købt i 2005, men frem for at springe direkte ud som vigneron fulgte et par år, hvor Julien sagtens kunne have fået svendebrev både som tømrer og murer. I 2008 kunne han imidlertid for første gang forvandle frugten fra sine dengang bare 2,5 ha. til vin i det nyetablerede efterårsskolde vineri i 750 meters højde.
Selv har Julien Sunier beskrevet sin rejse frem mod økologi, og det mange vil kalde naturvine således:
"Jeg var ikke økologisk fokuseret i starten, men ved at smage mig frem alene og sammen med andre fandt jeg den renhed, den elegance og den finesse i Gamay, som jeg drømte om, hos de mennesker, der arbejdede økologisk og hvis vine mange gange blev beskrevet som "naturlige", og for mig hænger det i dag ikke sammen at tale om naturvin, hvis man ikke og forpligter sig til økologi! Det var risikabelt at starte sådan, og al frugt er forvandlet til vin her i 750 meters højde, men jeg tror på, at den kølige beliggenhed bringer en god friskhed til vinene og sørger for, at der ikke er nogen flygtige stoffer.
Jeg lader tyngdekraften gøre arbejdet, gæringen sker under kulsyre i 12 dage, og der presses derefter langsomt i en gammel lodret presse for at minimere uklarheder. Derefter for 80% af vinenes vedkommende modning i brugte Bourgogne fade fra Christophe Roumier. Jeg ville gerne arbejde med foudres, men her er ikke højt nok til loftet. Stedet blev opført til køer!
Vinenes bærme er moderen til vinen, men jeg stopper modningen i maj, mens det er stadig køligt heroppe. De endelige cuvéer sammenstikkes en måned før aftapningen og temperaturen når aldrig over de 16°C. Det handler om præcision i alt hvad du foretager dig. Siden 2011 har der ikke været nogen chaptalisering, der er ingen filtrering, og som regel er der også nogle cuvéer uden tilsat svovl”.
Julien Sunier kom ind i Løgismose familien i februar 2025 og producerer følgende 3 vine fra egne vinmarker: 1 Morgon fra 1,64 ha., 1 Fleurie fra 2,55 ha. og 1 Régnié fra 4,58 ha. Derudover er der 1 Beaujolais Villages fra købte økologiske druer. Du finder de aktuelle vine her