Fakta
- 6 stk. 595,-
2023 Verdicchio di Matelica Terravignata - ØKO
- 6 stk. 595,-
157,-
209,33 pr. l.
6 stk.
595,-
99,17 pr stk.
Spar 347,-
Anbefalinger
James Suckling
92
November 2024
Beskrivelse
Borgo Paglianetto har efterhånden 29 ha. med vinstokke heraf 20 ha. oppe i Alta Valle dell'Esino, den eneste ægte nord-syd orienterede og dermed køligste dal i Matelica-distriktet. Herfra producerer teamet anført af det begavede vinmagerteam Francesco Tavolini og Aroldo Bellelli en hel håndfuld elegante og præcise Verdicchio vine, som hvert år kappes om anmeldernes gunst.
Og det forunderlige er, at denne Verdicchio di Matelica Terravignata, der befinder sig nederst hierarkiet hos Borgo Paglianetto, nogle gange scorer lige som smukt som de andre vine i flokken. For eksempel er årgangene 2022,2021, 2018, 2015 og 2014 alle blevet besmykket med titlen ”Top Wine” i den italienske Slow Wine Guide som siden 2010 har promoveret terroir drevne bæredygtigt producerede vine.
Druerne høstes sydøst vendte parceller, som har været dyrket i et økologisk regime uden brug af moderne kemi i 25 år og har været certificeret økologiske siden 2013. Der er tale om håndhøstet frugt, som soigneres inden de hele drueklaser ryger i den pneumatiske presse, hvorfra mosten får lov til at sætte sig natten over, inden gæringen i rustfrit stål uden fremmede gærstammer går i gang.
Der anvendes ingen stabilisatorer og den menneskelige indgriben begrænses til et minimum for at skabe et autentisk alternativ til alle de kulturgærede hvidvine, som oversvømmer (super)markederne. Vinen modner 4 måneder i tankene frem mod aftapningen på flaske uden klaring eller filtrering.
Måske med en lille grønlig glød, men ellers transparant. Diskret markblomstrende med ferskner, solmodne æbler, mandler, mynte og kalk. Mellemfyldig og med en smagsintensitet, som ikke altid er en selvfølge i de italienske hvidvine. Dejlig balance. Flydende forår!
Producent
Borgo Paglianetto blev en realitet i 2008, da brødrene Antonio og Giovanni Battista Roversi sammen med 3 venner besluttede at indgå et partnerskab og løbe et fælles projekt i gang. De var overbeviste om at det særlige mikroklima i den nærmest lukkede dal, den såkaldte Alta Valle dell'Esino, med den for Marche-regionen usædvanlige orientering nord-syd, rummede muligheder for at dyrke druer af ypperste kvalitet. Muligheder som endnu ikke var blevet udforsket fordi de bedste druer forsvandt op i tankene på kooperativerne og de store private producenter, som alle funderede deres forretningsmodel på levering af billige vine til supermarkederne.
Som udgangspunkt var det kun den ene af vennerne (Mario Basilissi der var/er en erfaren agronom), der måske havde kompetencer til at gå aktivt ind i projektet, men det handlede ikke om en ny levevej for nogen af dem. De var/er alle midt i livet og havde/har gode job i finanssektoren og universitetsmiljøet og projektet handledes i lige så høj grad om at bevare en kærlig forbindelse til deres fælles hjemegn.
De besluttede at fundamentet skulle være en fusion og modernisering af de 2 vingårde ‘Azienda Pagina og ‘Azienda del Carmina, som de var familiære med i dalen, og da kun en mindre del af de tilhørende arealer var tilplantet med vinstokke skulle det også handle om en gradvis omstilling på de bedst eksponerede skråninger. Først en omstilling fra andre afgrøder til vin og derpå fra konventionel kultur hen over økologi og frem mod biodynamik.
Til at føre projektet ud i livet endte med at ansætte vinmageren Angelo Carucci, som fik den konsulterende ønolog Aroldo Bellelli med på sidelinjen som livline og sparringspartner. De havde arbejdet sammen tidligere og delte iværksætternes drøm om at producere transparente vine ud fra bæredygtige principper, og det team viste sig at være et scoop.
I mere end 10 år har iværksætterne således mødtes med deres lokomotiver og ildsjæle ca. en gang om måneden for at afstikke retningen og for at være en del af den succeshistorie, som Borgo Paglianetto er blevet.
Allerede de første årgange blev tårnhøjt vurderet i de italienske vinguider. Blandt andet blev den hvide Vertis placeret som den bedste Verdicchio di Matelica i debutårgangen i 2011 udgaven af Le Guide de L’espresso og siden er det gået slag i slag frem mod den foreløbige kulmination i 2019, da alle vingårdens 4 Verdicchio vine røg i 3 glas finalen i Gambero Rosso med en bemærkning om at ”Their entier range of Verdicchio is exceptionel. More precise and impressive than ever.”
Udpluk af nyere hæderspriser:
- Guida Vinibuoni d’Italia 2020: 4 stelle til Petrara 2018
- Guida Vinibuoni d’Italia 2020: 4 stelle til Terravignata 2018
- Guida Slow Wine 2020: "Vino Quotidiano" og "Bottiglia" til Terravignata 2018
- Guida Slow Wine 2020: "Grande vino" og "Bottiglia" til Jera 2015
- Guida Gambero Rosso 2020: Tre Bicchieri til Jera 2015
- Guida Gambero Rosso 2019: Tre Bicchieri til Vertis 2016
- Guida Slow Wine 2019: Grande vino til Vertis 2016
- Guida L'Espresso 2019: Terravignata 2017 blandt migliori 100 vini bianchi Italiano
- Guida Vinibuoni d’Italia 2019: Golden Star til Petrara 2017
- Guida Vinibuoni d’Italia 2019: 4 stelle til Terravignata 2017
- Guida Berebene 2019: Premio qualità/prezzo til Vertis 2016
- Guida Berebene 2019: Premio qualità/prezzo til Petrara 2018
"There is one Italian white grape that I believe has yet to get the full attention it deserves. It’s a variety that can be produced in a young and remarkably fresh style to pair with the warmest of summer days and light cuisine. It’s also capable of producing a much more serious wine with the potential to mature for upwards of a decade. It even succeeds when harvested late, lending textural depths and ripeness that balances wonderfully against the variety’s naturally high acidity. Oak? It can handle that too, while still communicating varietal purity. The fact is, it may be the most versatile of all of Italy’s white grapes". ERIC GUIDO ON VINOUS - SEPTEMBER 2020
Oprindelse
Distrikt
Verdicchio di Matelica er en DOC i regionen Marche. Vinmarksarealet er på blot ca 300 ha, hvilket er omkring en tiendedel af arealet i nabodistriktet Verdicchio dei Castelli di Jesi. Vinmarkerne ligger i ca 400 meters højde og jordbunden er præget af ler og kalk. Modsat Verdicchio dei Castelli di Jesi er der her fastlandsklima, idet området ligger længere væk fra Adriaterhavet. Hoveddruen er, som det ligger i navnet, Verdicchio, men det er tilladt at tilsætte små mængder Trebbiano og Malvasia. Vinene er præget af friskhed, urter og blomster og er sædvanligvis gæret i ståltanke, så frugten og friskheden fremmes. Der findes en Riserva udgave, som tilmed har DOCG status og som skal lagre minimum 2 år.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter