Fakta
- 6 stk. 649,-
2023 Cote de Brouilly Sélection
- 6 stk. 649,-
170,-
226,67 pr. l.
6 stk.
649,-
108,17 pr stk.
Spar 371,-
Beskrivelse
Dejlig granatrød farve, med både duft og smag af abrikos, hindbær og blomme. Kødfuld, ganske fyldig, men først og fremmest saftig og forfriskende.
Som navnet antyder, kommer Côte de Brouilly fra de stejle skråninger op mod Mont Brouilly, som er af vulkansk oprindelse, medmindre du hælder til den mere farverige legende om, at bakken blev dannet af alt det der væltede ud af kurvene da fortidens kæmper gravede ud til det der skulle blive til Saône-floden. I samme boldgade skulle det være ganske vist, at Brouilly har fået sit navn fra en vis Brulius, der ifølge legenden var en overraskende elsket løjtnant under Julius Cæsars befaling i en af de kejserlige romerske legioner.
Côte de Brouilly er sammen med Brouilly, den sydligste af de 10 Beaujolais Crus, og med sine bare 300 ha. også den mindste både i forhold til areal og de mængder, det hvert år lykkes at producere. Vinstokkene stor på parceller i de seks kommuner Odenas, Quincié, Cercié, Saint Lager, Charentay og Saint Etienne la Varenne i op til 400 meters højde på skråningerne omkring ”bjerget”, der toppes af Notre-Dame du Raisin kapellet, der blev bygget i 1955 og dedikeret til la Vierge de Fourvière.
Skråningerne består af granit og hård skifer i en karakteristisk mørkeblå og grønlig nuance, de berømte ”pierre bleue”, som tilskrives æren for vinens fylde og (med tiden) store finesse, fordi de tager solens varme til sig i løbet af dagen og dernæst varmer vinstokkene om natten.
Her har Georges Duboeuf fra 1957 og frem til sin død i 2020 opbygget et netværk pålidelige og loyale vinavlere som diskuterede og afstemte deres ambitioner med den gamle mester, som efterfølgende købte deres frugt og forvandlede den til en af vinene i ”sélection” serien, der med sine smukke blomstermotiver på etiketterne er blevet vor tids mest ikoniske ambassadører for en hel vinregion.
Producent
Les Vins du Georges Duboeuf er det største og ubetinget mest betydningsfulde navn i Beaujolais. Og med en produktion der i dag har rundet 30 mio. flasker er det en kendsgerning at mange, hvis ikke de fleste, har fået deres første oplevelser med druen Gamay og vinene fra Beaujolais via flasker fra Georges Duboeuf.
- Georges Duboeuf har funderet sin forretning på tre ting:
Samarbejde med flere end 300 vinbønder og druedyrkere. - Maceration carbonique. Gæring af de hele drueklaser, hvorved Beaujolais fik en frugt og umiddelbarhed, som ikke var set tidligere.
- Beaujolais Nouveau, lige fra det første væddemål blandt to journalister om hvem der først kunne nå hjem til London med den nye vin, op forbi 80'ernes hysteriske race om at komme først fem til de forskellige metropoler og frem til i dag hvor 25% af al Beaujolais fortsat forsvinder inden nytår.
Georges Duboeuf er opvokset på en lille vingård i Pouilly-Fuissé. Allerede som 6-årig hjalp han sine forældre med druehøsten. Han kvittede skolen før til og som 18-årig cyklede han rundt og solgte sin storebrors Chardonnay til de lokale restauranter, og da han opdagede, at der manglede noget rødvin i hans cykelsortiment startede de 2 brødre et af de smukkeste eventyr i den franske vins historie.
Først foregik det på cykel fra vingård til vingård for at smage og vælge, hvad der var værd at sælge. Siden er det fortsat under noget mere etablerede former, men besøgene hos vinbønderne og de omfattende smagninger udgør fortsat det egentlige fundament i forretningen.
I 1957 møder Georges Duboeuf Alexis Lichine fra Château Lascombes. De begynder at lave forretninger sammen, og Georges siger selv, at Alexis har en væsentlig aktie i alt det, som der siden skete på det forretningsmæssige område for Les Vins du Georges Duboeuf.
I efteråret 1977 var Lene Grønlykke for første gang forbi Georges Duboeuf. Sammen besøgte de Domaine Tour du Bief i Moulin-à-Vent, og med var også purken Jacob Grønlykke. Han sagde god for Gamay druerne, sådan som de smagte umiddelbart inden høsten, og lidt senere, da druerne var blevet forvandlet til en vin, hilste også de første medlemmer af Løgismose Vinklub Domaine Tour du Bief og dermed Georges Dubeouf velkommen til Danmark.
I de mere end 40 år, som er gået, har Georges Dubeouf og Løgismose haft et nært samarbejde og samtidig med at begge forretninger er vokset. For at sikre den rette eksponering indledte Løgismose derfor et samarbejde med Dansk Supermarked, som markedsfører et lille udvalg af Beaujolais vinene med de berømte blomster etiketter, mens top vinene - de såkaldte domainevine - fra de forskellige cru-kommuner markedsføres i Løgismoses webshop og udvalgte delikatessebutikker.
Selvom Georges Duboeuf i sine senere år påtog sig en rolle, der mest af alt mindede om en ældre statsmands og ikke længere involverede sig meget i forretningen, så var den sirlige slanke mand med det hvide hår og den pastelfarvede cashmere-trøje henslængt over skuldrene en hyppig gæst ved de mange smagninger lige til det sidste.
Men den 4. januar 2020 døde Georges Duboeuf i hjemmet i Romanèche-Thorins i en alder af 86. Hans hjerte ville ikke længere, og frugten fra 2019-høsten blev dermed den sidste, denne gudbenådede vinsmager nåede at være med til at evaluere.
Men eventyret fortsætter. Georges Duboeuf’s søn Franck trådte ind i selskabet i 1983. Da man åbnede forlystelsesparken Le Hameau du Vin i 1993 blev det underledelse af Francks hustru Anne Duboeuf og i 2012 blev det så deres ældste søn - Georges Duboeufs barnebarn - Adrien Duboeuf-Lacombe’s tur til, som chef for salg, marketing og strategi, at profilere familiefirmaet i de mere end 100 lande, som Georges Duboeuf’s vine eksporteres til.
"An excellent wine is always a work of art. It is first and foremost the result of the terroir, then of the care given to the vines, the right choice of harvest date and of course the know-how and talent of the winemaker" Georges Duboeuf (1934-2020)
Georges Duboeuf har så at sige været en del af Løgismose familien altid. Du finder det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Côte de Brouilly er en af de 10 cru’er i Beaujolais i det østlige Frankrig. Det er en selvstændig AOC skabt i 1938. Med sine 322 ha er Cote de Brouilly markant mindre end naboappellationen Brouilly, som ligger længere nede nærmest for foden af Mont Brouilly. Placeringen på Mont Brouilly har givet navn til appellationen, som udelukkende er på skråninger, flere steder med markant hældning som gør arbejdet i vinmarkerne mere omstændigt. Jordbunden er særegen og består primært af eroderet materiale fra Mont Brouilly. ”Corne Verte” er bjergets kendte blå sten, som er en særlig type vulkansk sten, der changerer fra blågrøn til sort. Klimaet er mildt og solrigt, og Gamay druen trives godt her. Kun rødvin er inkluderet i appellationen, selvom op til 15% grønne druer kan dyrkes på markerne og indgå til en vis grad i blandingen. Vinene fra Cote de Brouilly er kendt for deres mørke farve og krydrede, mineralske karakter.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter