Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.499,-
- 2 stk. 952,-
Barbaresco Bordini
- 6 stk. 2.499,-
- 2 stk. 952,-
595,-
793,33 pr. l.
6 stk.
2.499,-
416,50 pr stk.
Spar 1.071,-
2 stk.
952,-
476,- pr stk.
Spar 238,-
Anbefalinger
James Suckling
95
Lots of flower petal, dried strawberry, cedar and milk chocolate character on the nose and palate. Medium- to full-bodied with tannins that build on the palate and are long and consistent. Turns soft at the end as it grows on the palate. Better in 2027 and on onwards. Februar 2024
Beskrivelse
Denne Barbaresco Bordini er et glimrende eksempel på det, vi uden tøven kalder en af spidskompetencerne hos La Spinetta: At skabe vine, der straks de frigives til salg imponerer og begejstrer, og samtidig på forunderlig vis også besidder evnen til at belønne dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner, som flaskemodningen bidrager med.
Druerne kommer fra 4 hektar på den stejle sydvendte Bordini-skråning, der ligger oppe bag Neive. Her er vinstokkene efterhånden blevet 35-40 år gamle, og lige siden Spinetta erhvervede parcellerne i 2006, er de blevet kultiveret uden brug af herbicider og pesticider. Derudover er de nu - smukt i pagt med tidsånden - under konvertering til økologi.
Druerne høstes manuel, og selvom frugten i den gavmilde 2020-årgang var noget nær perfekt, skete der en soignering såvel i vinmarken som i vinkælderen, hvor alle stilke blev fjernet inden druerne gærede til vin i rustfrit stål uden knusning og uden fremmede gærstammer. Vinen er modnet 17 måneder i én gang brugte franske fade og er efterfølgende sammenstukket i rustfrit stål. Her har vinen fået lov til at sætte i 3 måneder inden den er tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering og efterfølgende er den modnet yderligere 7 måneder inden frigivelsen.
I glasset er vinen, som det er typisk for klassisk Nebbiolo, der ikke er blevet udsat for overgreb, lys og transparent. Næsen brillerer med aromaer af blomme, ribs og kirsebær, tørrede roser, en antydning af appelsinskal og lidt chokolade og det tjærede tovværk, som man så ofte læser om, er der også. Ikke videre intens, men bestemt nærværende i munden, som fyldes af moden frugt og Nebbiolo-druens berømte bitterfriske syre, så man til sidst sidder tilbage med en vin i smuk balance og al den vidunderlig elegance og dybde, som storartet Barbaresco altid er rundet af.
Det er måske ikke en Barbaresco, der har det det lange lys tændt, og af samme årsag kommer 2020-årgangen næppe til at gå over i historien, som en af de helt store klassiske årgange, men det rykker ikke ved fornemmelsen af storartet modenhed i både den rene frugt og de raffinerede tanniner. Måske er det bare sådan, at 2020 blev begunstiget af, at vinbønderne tilbragte ekstra tid ude blandt vinstokkene, fordi Covid-pandemien sørgede for at der ikke var nogen messer, ingen smagninger og ingen besøg fra importører.
Nyd den i rummelige Bourgogneglas, og prøv den for eksempel til fjervildt tilberedt med svampe.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barbaresco er et vindistrikt i Piemonte i den nordvestlige del af Italien. Barbaresco ligger nordøst for byen Alba med vinmarkerne orienteret på bløde bakker i det, man kan kalde fødderne af Alperne. Jordbunden er domineret af kalkholdig mergel, og kun de bedste, sydvendte marker bruges til at dyrke Nebbiolo til Barbaresco. Som nabodistriktet Barolo skal Barbaresco udgøres af 100% Nebbiolo, men trods nær- og ligheder er der visse forskelle stilmæssigt på vinene fra de to distrikter. Barbaresco har et mildere og lunere klima som bevirker, at druerne modnes lidt tidligere. Vinene fra Barbaresco er generelt mindre tanniske og og mere frugtige end de til tider strenge vine fra Barolo. Barbaresco skal lagre min 2 år hvoraf et af dem skal være på fad.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter