Fakta
- 6 stk. 8.134,50
Champagne Charles Heidsieck Rosé Millésimé Brut
- 6 stk. 8.134,50
1.595,-
2.126,67 pr. l.
6 stk.
8.134,50
1.355,75 pr stk.
Spar 1.435,50
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
95 | coup de coeur
Guide vert 2022
Decanter Magazine
95
Tom Hewson - April 2023
James Suckling
98
Juli 2022
Robert Parker - The Wine Advocate
92+
William Kelley - Marts 2021
Wine Enthusiast
95
Roger Voss
Wine Spectator
95
Alison Napjus - December 2022
Beskrivelse
På trods af at der står 2008 på flaskerne, er dette den næst nyeste og måske også hidtil bedste årgang af denne superseriøse Rosé Millésimé fra Charles Heidsieck, der byder sig til med en af de mest spændende og bevægende historier med flest op og nedture i hele Champagne industrien.
Så hvis du bare har en lille smule veneration for stilen i Champagnerne fra dette historiske hus, kan du med fordel se eller gense Allan Eastmans storfilm "Champagne Charlie" fra 1969, hvor Hugh Grant giver os de første kapitler i historien om den unge Charles Camille Heidsieck, der charmerede Amerika med sine bobler og siden på dramatisk vis mistede (næsten) alt, da han blev indhentet af den amerikanske borgerkrig. Et lille omrids af den lidt nyere historie finder du i vores profilering af huset.
Nogen vil måske studse over, at vi kaldet dette den næst nyeste Rosé Millésimé. Det skyldes, at Charles Heidsieck tidligt begyndte at flage tidspunktet for tirage og degorgement på flaskerne, hvorefter forhandlere i stor stil begyndte at sætte årgang på den i øvrigt også meget fine Rosé Réserve. Men det var/er årgangen på basisvinen, og der findes derfor (endnu) ingen Rosé Millésimé fra 2020, 2015 og 2014.
Rosé Millésimé 2008 er sammenstukket i foråret 2009 af den daværende Chef de Caves Regis Camus, og der er tale om vine produceret på frugt fra 10 parceller omkring Oger, Vertus, Chouilly, Cuis, Verzy, Aÿ, Ludes, Ambonnay, Tauxières, Avenay alle med status af Grand Cru eller Premier Cru og derudover er der tilsat 9% rødvin fra en parcel udenfor Les Riceys, der ligger helt nede mellem Troyes og Chablis.
Vinen er herefter gæret og modnet i de 8 km. lange gange og kridtgrotter, som Charles Camille Heidsieck købte til formålet tilbage i 1867. Der er tale om de såkaldte Crayères, der snor sig under Reims i ned til 35 meters dybde, efter romerne for over 1.000 år siden begyndte at hente byggematerialer op fra undergrunden. Kridtgrotter, der i dag er udpeget som et World Heritage Site af UNESCO.
Samfulde 11 år under tilsyn af 3 forskellige Chef de Caves har Rosé Millésimé 2008 fået lov til at vente på at få sin Champagneprop. Først var det Regis Camus, som skabte vinen. Siden var det Thierry Roset, som kom til, da Camus lod sig pensionere. Og da Roset pludselig gik bort blev det Cyril Brun, som i foråret 2020 besluttede, at nu var det på tide. Og da produktionen i mellemtiden var blevet flyttet til nye moderne faciliterer, blev flaskerne hentet op fra dybet og kørt de 5 km. ud til det nye anlæg i udkanten af Reims hvor flaskerne blev rejst til lodret og degorgeret med en dosage på 7g. Den foreløbig laveste dosage i en Rosé Millésimé fra Charles Heidsieck.
Producent
følger
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter