Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
Se alle aktuelle magasintilbud
- Inspiration
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 10.194,90
Champagne Cuvée Rare Brut
- 6 stk. 10.194,90
1.999,-
2.665,33 pr. l.
6 stk.
10.194,90
1.699,15 pr stk.
Spar 1.799,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
93+
2008 Brut Cuvée Rare is very promising, unwinding in the glass with a youthfully reserved nose of citrus oil, crisp green apple, freshly baked bread, iodine and oyster shell, as well as some rather herbaceous characteristics that depress my score a little, even if I suspect that they will resolve with a bit more bottle age. Medium to full-bodied, incisive and tightly wound, if the 2006 vintage was gourmand and demonstrative, the 2008 is slower to show all its cards. Built around racy acids and complemented by a pillowy mousse, this rendition of Cuvée Rare will reward a few years more on cork. William Kelley - September 2020
Richard Juhlin Champagne Club
93-95
Ricard Juhlin - December 2021
Beskrivelse
Dette er den monumentale 2008-årgang af Rare, der frem til 2018 var den sjældne top cuvée fra Piper-Heidsieck, men nu har fået sit eget liv præcis på samme måde, som det skete for Dom Pérignon, da den i sin tid fløj op fra Moët et Chandon's rede.
Rare blev skabt af Piper-Heidsieck's mangeårige vinmager Régis Camus, der nærmest rutinemæssigt hvert år bliver kåret som "Sparkling Winemaker of the Year" i forbindelse med "The International Wine Challenge" indtil han lod sig pensionere i 2022.
Vinen debuterede tilbage i 1976 i kølvandet på en historisk tør vækstsæson, og siden er Rare kun blevet produceret i 1979, 1985, 1988, 1990, 1998, 1999, 2002, 2006, 2007 og så her i 2008. Dette er således blot den 11. udgave af vinen, og selvom der nu er kommet 3 på stribe, så er teamet bag er stadig endnu mere nærige med frigivelserne end ikoniske Salon, som ellers er det brand, der springer flest årgange over.
Vinen er skabt af den bedste frugt fra de bedste parceller som Piper-Heidsieck enten ejer eller køber druerne fra. 17 forskellige parceller med enten Grand eller Premier Cru status indgår i blanding, der altid ender med at bestå af omkring 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir.
Vinen modner mindst 60 måneder på flaske inden den første prøve disgorgement udføres. Herefter frigives med mellemrum små "håndtappede" partier især i perioden fra 74 til 108 måneders flaskemodning og derefter ellers "så længe flasker haves".
Dette betyder naturligvis, at de enkelte partier ikke smager helt ens, og at oplevelsen forbliver "Rare", men kompleksiteten er altid nær det ekstraordinære. En ganske eksotisk Champagne med noter af mango og kiwi, der bliver båret frem på et tæppe dækket af tørrede abrikos, figen, kvæder, søde mandler og tobak.
Piper-Heidsieck er et af Champagnes gamle hæderkronede huse, som rækker bagud i historien til den oprindelige Heidsieck og Co, som blev grundlagt i 1785, og som også har stået fadder til Heidsieck Monopole og Charles Heidsieck.
Det var Christian Heidsieck der i 1834 dannede det firma der senere blev til Piper-Heidsieck. Han døde kort efter bruddet med familien, hvorefter hans enke giftede sig med Henri-Guillaume Piper, og i nogle år solgte de deres Champagner under navnet H. Piper & Co. Heidsieck var imidlertid allerede blevet det, vi i dag kalder et brand, og derfor justerede de i 1845 navnet til det nuværende Piper-Heidsieck.
Piper-Heidsieck blev i 1990 overtaget af Rémy-Cointreau som i 2011 videresolgte deres aktiver i Champagne til Société Européenne de Participations Industrielles (EPI) for 550 mio. €.
Producent
følger
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Vallée de la Marne udgør sammen med Montagne de Reims og Cote de Blancs den centrale del af dyrkningsområdet for druer til Champagne. Vinmarkerne ligger på begge sider af Marne floden og dækker et areal på ca 8000 ha. Længst mod øst i dalen tættest på Montagne de Reims er Pinot Noir dominerende, mens Pinot Meunier dominerer beplantningerne i resten af dalen. Jordbunden er generelt præget af Micraster kalk samt mergel, og Vallée de la Marne rummer to Grand Cru kommuner, Ay og Tours-sur-Marne (sidstnævnte kun for Pinot Noir).
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter