Fakta
- 6 stk. 8.134,50
Château Beychevelle
- 6 stk. 8.134,50
1.595,-
2.126,67 pr. l.
6 stk.
8.134,50
1.355,75 pr stk.
Spar 1.435,50
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
96
Neal Martin - Januar 2019
Robert Parker - The Wine Advocate
95+
Lisa Perrotti-Brown - December 2018
Falstaff Magazin
95
Peter Moser - Maj 2017
La Revue du Vin de France
18
Guide Vert 2020
James Suckling
94
James Suckling - Februar 2019
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
97
Jeff Leve - September 2019
winedoctor by Chris Kissack
95
Chriss Kissak -November 2018
Beskrivelse
Château Beychevelle havnede i 4. cru i 1855 klassifikationen, men i lange perioder har det været almindeligt kendt, at slottet underpræsterede på grund af uambitiøst management og manglende kapital, hvilket i 1982 fik den britiske Bordeaux ekspert David Peppercorn til at referere til et mundheld, der gik på, at "et godt år for Beychevelle var et godt år for hele Bordeaux". Som den gentleman han var, måtte læserne selv fundere over, hvad det betød.
Imidlertid indledte pensionskassen "Grands Millésimes de France" aktiekøb i 1983, og i 1888 var 400 år med biskopper, hertuger, baroner og bankfolk definitivt forbi. GMF inviterede den Japanske Suntory Group med i ejerkredsen, og i et par årtier leverede de to investorer den kapital, der skulle til for at fastholde momentum i et omfattende renoverings og revitaliserings projekt, som kulminerede netop her i 2016, da den nye glas indkapslede kælder tegnet af arkitekten Arnaud Boulain stod klar til at modtage sin første høst.
Der blev tale om den seneste høst i slottes historie, og i tilgift var der nærmest over hele linjen tale om exceptionel frugt, som næsten ikke behøvede nogen soignering forud for gæringen i de 59 funklende nye rustfri ståltanke, der i størrelse er tilpasset de forskellige parceller. Le Grand Vin er sammenstukket i januar efter omfattende smagninger, som nok engang ledte frem til, at det blev vinene fra de godt 20 ha. foran slottet og ned mod Garonne-floden, der kom til at spille hovedrollen. Vinen er modnet 18 måneder (50% nye fade), klaret med æggehvider og tappet på flaske efter en ganske let filtrering forud for høsten i 2018.
En smuk Saint Julien mættet af smukke blomstrende noter af solbær, brombær og mørke kirsebær, der velvilligt finder sammen med vanilje, mokka og trøffel fra fadene. En ren, dyb, saftig og charmerende vin. Den bedste Beychevelle nogensinde?
The 2016 vintage confirms the refined, elegant character of Château Beychevelle’s wines. It benefits from a new dimension with a more precise, more generous structure. This is a wine of immense but controlled power, wrapped in a silky, voluptuous texture. - Philippe Blanc
"Beychevelle is returning to the top rank which it ought always to have occupied" - Stephen Brook
"I really have noticed that Beychevelle has raised its game over the the last few vintages" - Jane Anson
Producent
Château Beychevelle, der også kaldes det lille Versailles i Bordeaux på grund af slottets størrelse og parken, der strækker sig smukt ned mod Garonne floden. tager sit navn efter det franske udtryk "baisse voile" eller "bacha velo" på den lokale dialekt. Det betyder at "sænke sejlene", og det var ifølge legenden dét skibene måtte gøre, når de passerede slottet ude på floden i den periode hvor ejeren hed hertugen af d'Epernon Jean-Louis Nogaret de la Valette og var admiral i den franske flåde.
Slottet havnede i 4. cru i 1855 klassifikationen, men i lange perioder har det været almindeligt kendt, at slottet underpræsterede på grund af dårligt management og manglende kapital. Det blev der lavet om på i slutningen af 1980'erne, hvor slottet blev overtaget af "Grands Millésimes de France", der er et joint venture mellem en pensionskasse under den franske bank Societé Generale og den japanske Suntory Group.
Det betød, efter en lidt tøvende start, at der blev skud penge i projektet - mange penge - og Philippe Blanc, der både er direktør og vinmager, har de seneste 20 år stået i spidsen for et af de mest omfattende renoverings og revitaliserings projekter i hele Bordeaux. Faktisk skal vi helt frem til 2016 før de sidste detaljer i den nye glasindkapslede kælder kom på plads.
Philippe Blanc er siden 2012 høsten blevet assisteret af Romain Ducolomb, som han hentede på Chateau Clinet i Pomerol, og sammen udforsker de i disse år mulighederne i den nye ”state of the art” kælder.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Saint-Julien ligger mellem Pauillac og Margaux på Gironde flodens venstrebred. Appellationen dækker ca 900 ha og jordbunden er rig på grus og sten samt sand og ler. Dræneringen er god, og Cabernet Sauvignon druen trives her både pga den gode vandafledning og akkumulatioen af varme i gruset. Den anden mest plantede drue er Merlot efterfulgt af Cabernet Franc, og Petit Verdot, og også de to traditionelle sorter Malbec og Carmenere er tilladt. Hvidvin er ikke tilladt under navnet St. Julien. Appellationen fik ingen slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855, men nogle af Bordeaux bedste Deuxieme Cru slotte findes her, bl.a. Leoville-Las-Cases og Ducru-Beaucaillou. Vinene betegnes som havende Margaux's elegance i kombination med Pauillac's kraft og styrke. De bedste er længelevende og som regel fadlagrede.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter