Fakta
- 6 stk. 3.289,50
Château Doisy-Daëne
- 6 stk. 3.289,50
645,-
860,- pr. l.
6 stk.
3.289,50
548,25 pr stk.
Spar 580,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
96
Neal Martin - Marts 2018
Jancis Robinson
17,5
Jancis Robinson - Januar 2019
Producent
Denis Dubourdieu, der forlod os i 2016 var en af Bourdeaux´s mest estimerede hvidvinsspecialister og blev i 1987 udnævnt til professor ved det ønologiske fakultet på universitetet i Bordeaux. Her forskede han i gærsorter, aromaer og modning af hvidvin, og hans metoder bruges i dag overalt på kloden.
Dubourdieu familien har i mere end 90 år sat sit umiskendelige kvalitetsstempel på hvidvinsproduktion i Graves og produktionen af ædelt søde vine i Barsac og Sauternes: Georges (1924-1948), Pierre (1949-1999) og Denis Dubourdieu (2000-2016) og i dag er det via opkøb og familiesammenføringer nået dertil, at familien ejer eller administrerer 6 velrespekterede ejendomme.
I 1924 køber Georges Dubourdieu Château Doisy-Daëne, Anden Cru classé i 1855, Barsac.
I 1976 overtager Denis Dubourdieu Château Reynon i Premières Côtes de Bordeaux fra sin svigerfar.
I 1978 overtager Pierre Dubourdieu, det fulde ansvar for Château Chantegril i Barsac efter sin svigerfar.
I 1982 køber Denis Dubourdieu de 2 ha., som senere bliver til Clos Floridène i Graves.
I 1991 køber Denis Dubourdieu Château Montalivet i Graves, som indtil da havde været drevet i et jointventure mellem faderen og den berømte vinhandler Pierre Coste.
I 2002 lejer Denis Dubourdieu Château Haura.
I 2014 køber Denis Dubourdieu Chateau Doisy Dubroca fra Lurton familien.
Læg dertil at Denis Dubourdieu var en meget populær rådgiver: I Bordeaux på bl.a. Yquem, Cheval-Blanc og Château Margaux og derudover da han toppede på mere end 80 vingårde rund omkring i Frankrig og sågar også i Japan.
I dag viderefører Denis Dubourdieu hustru Florence sammen med sønnerne Fabrice og Jean-Jacques familiens vingårde. Til sammen drejer det sig om 135 ha. i Sauternes, Graves, Cadillac og Côtes de Bordeaux og en årlig produktion i omegnen af 600.000 flasker.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Sauternes ligger syd for Bordeaux by i regionen Graves på Garonneflodens venstrebred. Den lille biflod, Ciron's, udløb i Garonne floden skaber optimale betingelser for udvikling af ædelråd, som er afgørende for produktionen af Sauternes. Semillon, Sauvignon BLanc og Muscadelle druer angribes under de rette klimatiske betingelser af svampen Botrytis Cineria, som perforerer drueskallerne og gør fordampning mulig. Druerne skrumper og smag og sukker koncentreres. Godt 1600 ha er inkluderet i appellationen og druerne må først høstes, når de har nået et sukkerindhold på min 221 g/l i mosten. Udbyttet er gennemgående lavt pga fordampningen og vinene, som altid er søde, lagres traditionelt på små fade. Slottene i Sauternes blev klassificeret i 3 klasser i 1855 med Ch Yquem som eneste slot i topkategorien Premier Cru Supérieur.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter