Fakta
- 6 stk. 48.450,-
Château Lafleur
- 6 stk. 48.450,-
9.500,-
12.666,67 pr. l.
6 stk.
48.450,-
8.075,- pr stk.
Spar 8.550,-
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
100
Antonio Galloni - Marts 2020
James Suckling
99
Januar 2020
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
98
April 2018
Robert Parker - The Wine Advocate
98+
Lisa Perrotti-Brown - Marts 2020
Jancis Robinson
18,5
Julia Harding MW - April 2018
Beskrivelse
Den nu pensionerede Robert Parker ramte plet, da kan kaldte Lafleur for “one of the most distinctive, most exotic, and greatest wines – not only in Pomerol, but in the world", og det var endda før Baptiste og Julie Guinaudeau fandt sig til rette, og nu sammen med den supertalentfulde unge vinmager Omri Ram leverer på det hidtil højeste niveau, nogen har smagt fra denne ikoniske plet på Pomerol ’s berømte centrale plateau.
Château Lafleur har leveret en perlerække af vine i det nye millennium, og slottet har ubesværet spadseret fra det ene højdepunkt til det næste. Således tilhører vinene fra 2000, 2001, 2004, 2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2012, 2014, 2016 alle den ypperste flok ikke bare i Pomerol, men i hele Bordeaux, og nu kommer så denne 2017'er, som truer med trumfe dem alle!
Kast et blik på det fyldige udvalg af referencer, som vi har valgt at bringe. De taler deres tydelige sprog. Château Lafleur er i 2017 igen enestående, men desværre også en vin, der sælges til priser, som overstiger det som slottene, der var så heldige at havne i Premier Grand Cru op til verdensudstillingen i 1855, forlanger. Kun Petrus og Le Pin hænger på her!
Prisen står i diametral kontrast til fraværet af et egentligt slot og den afslappede slipsfri facon, som Baptiste og Julie Guinaudeau tager imod med, og bliver man inviteret med en tur ud blandt vinstokkene, som blot fylder, hvad der svarer til 5 fodboldbaner, fatter man ikke, at dette skulle være epicenteret for den ligeværdige alliance mellem druerne Merlot og Cabernet Franc. Ikke desto mindre er det sådan, at det er blevet!
På Château Lafleur er det det samme team, som har hands on fra de første knopper brister og frem til vinstokkene igen er beskåret, bundet op og saftspændt venter på endnu et forår. Her bliver ikke hyret fremmede daglejere under høsten, fordi druerne skal plukkes af de samme hænder, som har nurset dem hele året. Og i stedet for bare at klippe klaserne ned i plastikbakkerne fra en ende af, har manden med saksen (m/k) mandat til overspringshandlinger og vende tilbage et par dage senere. Høsten på Château Lafleur er angiveligt den mest minutiøse i hele Bordeaux!
Trods det seriøse arbejde i vinmarken sker der endnu en sortering foran den beskedne kælder, hvorefter alle stilke fjernes inden gæringen, der sættes i gang i 12 små (3.000-8.000 liters) betonfade parcel for parcel uden tilskud af fremmede gærstammer. Herefter modner vinen i en blanding af næsten nye fade (som i 6-8 måneder er blevet "afrettet" på Château Grand-Village året før) og fade, som tidligere har været brugt en enkelt gang på Lafleur. Vinen er modnet 10 måneder med en klaring med friske æggehvider midtvejs, og derpå sammenstukket og tappet uden filtrering tidligt i 2019.
Begejstring smitter. Her kommer Antonio Galloni ’s oplevelse med vinen fra marts 2020: ”I tasted many superb 2017s, but only a few that are viscerally thrilling and emotional. The 2017 Lafleur is one of a handful of wines that ascends into the stratosphere. Rich and exotically beautiful, the 2017 possesses off-the-charts intensity, tremendous aromatic depth and an impossibly long finish. A rush of dark plum, licorice, leather and mocha leaves the last impression in a wine I can only describe as: eternal. The 2017 spent about nine months in oak, 30% new. It is a towering achievement from the Guinaudeau family and their trusted associate, Omri Ram. If you can find it, buy it. And please invite me over sometime to share it with you!”
Producent
Château Lafleur, eller måske rettere bare Lafleur da der vel egentlig blot er tale om en præsentabel stenbygning fra forrige århundrede, ligger omgivet af La Fleur Petrus, Petrus, Vieux-Chateau-Certan og Hosanna midt på den centrale del af det berømte Pomerol-plateau.
I næsten 100 år en lille hemmelighed forbeholdt private connaisseurs som handlede pr. postordre og så et par importører i Bruxelles og London, og vinen var et godt køb. Ikke billig, men i en lang årrække prissat som gennemsnittet i det 5. lag i 1855 klassifikationen.
Så svingede en ung Robert Parker forbi i 1975 og forelskede sig i vinen og det ydmyge approach omkring den. Lige siden har Parker, først i sine bøger, i The Wine Advocate og senere på de digitale platforme, sværmet for Château Lafleur, som han har kaldt “one of the most distinctive, most exotic, and greatest wines – not only in Pomerol, but in the world.”
Set i bakspejlet er det bemærkelsesværdig, at Parkers karriere og Lafleurs rejse mod verdensberømmelse ligner et parløb, men ikke desto mindre blev Lafleur op gennem 1980'erne og 1990'erne en af verdens mest efterspurgte vine, og da der kun var - og stadig kun er - 4,58 ha. at gøre godt med eksploderede priserne. Château Lafleur har således de sidste 25 år med en prissætning på eller over 1. Cru konstant været en af de dyreste vine i Bordeaux kun overgået af Petrus og Le Pin.
Historien starter i 1872 da Henri Greloud, den daværende ejer af Château Le Gay, købte det stykke jord i Petrus baghave, som efterfølgende blev til Château Lafleur, og derfor hyldes på Lafleurs etiketter. Vinens kvaliteter blev tidligt kendt, og der findes dokumentation for, at Lafleur allerede i 1893 blev rangeret som nummer 3 i Pomerol kun overgået af Vieux Chateau Certan and Petrus.
Henri Greloud bliver i 1900 efterfulgt af sin søn Charles Greloud, som for sin part i 1915 bliver efterfulgt af sin svigersøn André Robin. André fik 2 døtre Therese og Marie som tog over i 1946 og med en nærmest asketisk tilgang til det gode liv (det fortælles at den længste rejse de var ude på var en togrejse fra Libourne ind til Bordeaux) førte de Lafleur videre frem til 1980'erne. Her sørgede Marie Robin - den længst levende af søstrene - for, at det unge par Jacques og Sylvie Guinaudeau blev indsat som bestyrere med forkøbsret den dag hun gik bort.
Jacques og Sylvie Guinaudeau påbegyndte en nænsom restaurering af vinmarken hvor end ikke døde vinstokke var blevet erstattet i de sidste 20 år af de to søstres regime. De fastholdt, at Merlot og Cabernet Franc fortsat skulle dele de 4,58 ha. og forblev i det hele taget tro mod Château Lafleurs fundament, for som Jacques Guinaudeau senere har fortalt "vi havde ikke råd til andet".
Marie Robin døde i 2001 og her valgte Jacques og Sylvie at give slip på deres anparter i Château Le Gay for at få råd til at købe de 5 familiemedlemmer, der havde aktier i Lafleur, ud. Og da Jacques Guinaudeau er Charles Greloud ‘s tipoldebarn, er Château Lafleur - om end ikke i lige linje så alligevel som noget ganske enestående - forblevet i samme families eje i mere end 150 år.
I dag har Jacques og Sylvie (næsten) givet stafetten videre til deres søn Baptiste og svigerdatter Julie, og selvom historiebøgerne og stort anlagte vertikalsmagninger vidner om, at der blev skabt fantastiske vine tilbage i tiden, er de fleste eksperter enige om, at Château Lafleur aldrig har leveret på et så højt niveau, som nu. Således kan vinene fra årgangene 2016, 2015, 2014, 2012, 2010, 2009, 2008, 2006, 2005, 2004, 2001 og 2000 alle kategoriseres som fremragende!
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pomerol ligger på højre bred af Dordognefloden i Libournais. Appellationen dækker ca 800 ha relativt uniformt og fladt land. Den sydvestlige del er en smule mere sandholdig end den østlige del, som er rig på ler. Længst mod øst grænsede til St. Emilion findes en særlig jernholdig ler, "Crasse de fer", og netop i dette område findes tre af appellationens højst estimerede slotte, Petrus, Lafleur og Le Pin. Merlot er den dominerende druesort, og hvis der indgår andre druer er det som regel Cabernet Franc eller i endnu mindre grad Cabernet Sauvignon. Vinene er kendt for både at være charmerende og imødekommende som unge men også, særligt fra de bedre producenter, at kunne udvikle over mange år i flasken. Pomerol har ingen officiel klassifikation af appellationens producenter og dækker udelukkende rødvin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter